Læsetid: 3 min.

Én sand Gud

Folkekirken er begyndt at blive et kulturelt symbol, et sted at høre til, noget særligt dansk
11. december 2002

KOMMENTAR
En bekendt har fået barn, og barnet skal døbes, fordi ‘vi trods alt lever i en kristen kultur’. Selv kalder hun eller hendes mand sig ikke kristne og er hverken døbt eller konfirmeret – barnet skal døbes for at bekræfte dets kulturelle tilhørsforhold, ikke at det er Jesu barn.
I Danmark har Folkekirken i mange år været temmelig ligegyldig, den har hverken markeret sig politisk, socialt eller moralsk, men stort set kun fungeret som et stemningsfuldt samlingspunkt omkring højtidelige begivenheder. Men i de senere år er kirken tilsyneladende begyndt at blive et kulturelt symbol, et sted at høre til, at føle sig sammen, noget særlig dansk. Og at lade sit barn døbe bliver øjensynlig for flere og flere en måde at markere dette tilhørsforhold på.
De fleste er vel godt klar over, at den kristne kirke historisk set – som institution for den kristne tro – har været et temmelig blakket foretagende, for ikke at sige periodisk racistisk, tvangsmissionerende, kvindefjendsk, korrupt, magt- og pengebegærlig og det, der er værre. De fleste mennesker er også godt klar over, at nutidens katolske kirke, hvis grundtekster er de samme som den protestantiske, har en kolossal politisk magt mange steder i verden og i de internationale organisationer, bl.a. magt til at forhindre udbredelsen af prævention, med de menneskelige lidelser, det medfører. Hvad færre måske ved – med mindre de læste avisen her den 29. november – er, at en politisk valgt højesteretsdommer i et land med forfatningsmæssig adskillelse af kirke og stat – der i øvrigt alligevel kalder sig Guds eget land – kan slippe af sted med at tilslutte sig apostlen Pauls ord: ’Der er ingen anden magt end Guds. Statsmagten er beskikket af Gud’.

De fleste danskere forbinder tilsyneladende ikke magtbegær, bagstræberiskhed og fundamentalisme med vores egen uskyldige Folkekirke, der er ufarlig, fredelig og alt andet end fundamentalistisk. Sådan er det nu, men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være. Kirkens lære bygger på Bibelen, og selv om det oftest er de mildeste af Jesu ord, vi lægger vægt på og bekender os til i kirken på disse breddegrader, er Bibelen også Paul og ikke mindst det gamle testamente med Skabelsesberetning og Lovtavler – en helt anden fortælling om venner og fjender og Guds udvalgte folk. Et af resultaterne af dén historie ses med al ønskelig tydelighed i Mellemøsten.
Som min bekendt siger, så lever vi ’trods alt i en kristen kultur’. Det gør vi på godt og ondt, den er en af vores livsbetingelser, vi er født ind i den, lever i og med den. Men de seneste års tendens til at bruge kirken som en bekræftelse på sit kulturelle tilhørsforhold og ikke som en ramme om sin personlige kristentro er skræmmende. De ideologiske fjendebilleder flytter sig og bliver kulturelle og religiøse, og måske vil frygten for terrorhandlinger, muslimsk fundamentalisme, folkevandringer og det vi kalder globalisering i almindelighed, i løbet af en årrække kunne vække kirken af dens magelige slummer. Det vil ikke være den personlige tro, der vågner, for det er ikke den, man har brug for, når utrygheden driver værket. Det er derimod fællesskab, ligesindede, ord der bekræfter samhørighed. Man har brug for liturgi og entydighed – for at høre til blandt de gode, eller i hvert fald bedre, og udgrænse de andre som om ikke onde, så i bedste fald dumme.
Herhjemme vover man tilsyneladende ikke, som i Sverige for nogle år siden, at indføre en forfatningsmæssig adskillelse af kirke og stat. Det er frygten for ’folkestemningen’, for at blive anset for at være fremmedvenlig, der får statsmagten til at tøve og underlægge sig – måske endda med glæde – tendensen til at se Folkekirken som et symbol på den danske kultur. Og så længe Folkekirken er statskirke, er vi alle fødte medlemmer af en religiøs sammenslutning, der afslutter sit indvielsesritual med ordene, at der findes ’én sand Gud fra evighed til evighed!’ Hvor er det nu lige, vi har hørt det før?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu