Læsetid: 2 min.

Drøn på lastbilerne

Lastbiltrafikken øges voldsomt – takket være trafikminister Flemming Hansen
Debat
23. januar 2003

Miljø
Kort før udløbet af det danske formandsskab fik trafikminister Flemming Hansen vedtaget en aftale i Ministerrådet om lastbiltrafikken gennem Østrig. En aftale, der ikke løser problemerne, blot udskyder dem.
Aftalen (vedtaget 10 mod fem) forlænger den nuværende ordning med tre år. Nok begrænses last-biltrafikken en smule, men først fra 2004, hvor der kommer forbud mod de mest forurenende lastbiler. Fra 2006 er der fri adgang for alle lastbiler i kategori EURO 4 (der forurener en tredjedel af 1993-niveauet). Dermed ventes lastbiltrafikken at stige voldsomt. I 1991 kørte en mio. lastbiler over Brenner. 10 år senere er tallet steget til 1,75 mio. Kommissionen har foreslået tre mio. lastbiler i 2010. Takket være Flemming Hansens indsats skal det mål nok blive nået.
Østrigerne, der blev nedstemt i Rådet, henviser til at de, da de trådte ind i EU, fik lovning på, at udslippet af kvælstoffer på de østrigske transitruter, ville blive reduceret med 60 procent inden 2003. I stedet er det steget med 18 procent, og opad er det også gået med de øvrige miljøbelastninger.
Østrigerne er ikke alene vrede over, at EU’s erhvervsliv kan udfolde sig på bekostning af befolkningen i de sårbare alpedale, men også at aftalen ikke indeholder ét ord om omladning fra vej til bane, hvilket ellers har stået på EU’s dagsorden i det sidste årti.
Overfor aftalen og Kommissionens krav om ’fri’ varetransport fra 2004, kræver Wien-regeringens trafikminister (og de mange vrede borgere) nu, at Østrig nedlægger veto mod optagelsen af de nye medlemslande. Østudvidelsen er nemlig Østrigs eneste chance for at få løst transitproblemerne.

Østudvidelse øger trafik
Østudvidelsen vil betyde endnu mere transport over grænserne. Også her vil Østrig blive hårdt ramt, og hvis ikke der sker en omladning fra vej til bane, vil transportmængderne i 2010 stige til det tredobbelte. Den positive side af østudvidelsen kan nemt gå hen og blive overskygget af transportens negative aspekter: bilkøer og mere forurening.
Miséren skyldes, at transport er for billig, at der intet incitament er til at gennemføre en fornuftig planlægning og til at se på, hvad der transporteres, og hvor de subventionerede transporter skal hen.
En anden transportpolitik haster. Ét af de første initiativer, der skal tages, er indførelse af en fælleseuropæisk lastvognsafgift på mindst tre-fire kr. pr. km. Tyskland og Schweiz har som de første taget tyren ved hornene og erkendt, at vognmændene ikke længere skal kunne tørre en milliardstor regning af på samfundet. Næste skridt må være, at der sættes loft over, hvor lange transporterne må være, f.eks. 3-400 km.
Man kan så hævde, at borgerlige trafikministre ikke vil gå i brechen for en sådan transportpolitik. Ikke det? Den østrigske regering ligger til højre for den hjemlige, alligevel kæmper den imod Kommissionens vedvarende liberalisering af vejtrafikken. Heller ikke Schweiz eller mange tyske delstater regeres af røde/grønne regeringer, alligevel findes også her borgerlige politikere, der gør, hvad der er nødvendigt for at dæmme op for landevejstrafikkens belastninger.
Her til lands messer regeringen fortsat det gamle, trygge mantra: »uden vejtrafikken går samfundet (læs: markedet) i stå«. Og derved bliver det så.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her