Læsetid: 4 min.

Gujarats muslimer lades i stikken

Det internationale samfund ser passivt til, at det muslimske mindretal i den indiske delstat forfølges af hindunationalister
Debat
15. januar 2003

International
Som mange læsere sikkert vil huske, gik en pøbel af højreekstreme hinduister sidste år amok i en blodrus i den indiske delstat Gujarat og dræbte og hærgede løs imod lokale muslimer, nedbrændte deres ejendomme og fordrev dem i stort tal fra deres hjemstavn. Ifølge officielle tal blev omkring 900 dræbt under urolighederne. Sædvanligvis velunderrettede NGO’er vurderer, at tabstallet er mindst 2.000.
Konflikter mellem hinduer og muslimer, etniske spændinger, vold, sammenstød og politiske drab er ikke noget nyt i Indien, og disse ulyksalige fænomener er desværre blevet hyppigere igennem de seneste ti år. Hvad der gør Gujarat-optøjerne i 2002 særligt uhyrlige, er deres ekstreme voldelighed og overgrebenes både planlagte og uhæmmede karakter (de fandt sted i gentagne bølger over en længere periode). Chokerende er bestemt også delstatsregeringens åbenlyse medskyld og den hadkampagne, der nærede volden.
Stridighederne i Gujarat hævdes at være de værste, siden de uroligheder, der fandt sted, da Pakistan brød ud fra Indien i 1947. Da der blev afholdt delstatsvalg i december, gjorde de hindunationalistiske elementer alt, hvad der stod i deres magt, for at slå politisk mønt af polariseringen i tillid til, at det ville sikre dem en jordskredssejr. Samtidig blegnede sekularisternes forfængelige håb om, at pluralismen til sidst ville sejre.
Bittert ironisk var det, at de kræfter, der truer den demokratiske pluralisme, fremstod som den store sejrherre ved et demokratisk valg. Delstatsvalget var et kritisk øjeblik for indisk sekularisme og demokrati, og i den forstand det vigtigste valg i 50 år. At det regerende BJP-parti kunne vinde valget stort uden på mindste måde at undskylde eller tage afstand fra de barbariske massakrer på muslimerne, der udgør 12 procent af statens 42 mio. indbyggere, har kun givet hinduekstremisterne yderligere blod på tanden.

’Oplyste’ diplomater
Hvorfor bringe dette emne op nu? Hvorfor bør resten af verden interessere sig for Gujarat? Det bør den, fordi BJP’s formand i savlende fryd over sit partis succes i sidste uge var vært ved en frokost for 84 diplomater, hvoraf flere end 60 samtidig var ambassadører for deres lande. Formålet var at ’oplyse’ diplomaterne om BJP’s ’idealer, målsætninger og politik’ og at knytte bånd til mulige søsterpartier i så mange lande som muligt. BJP’s formand underrettede desuden de forsamlede diplomater om BJP’s ungdomsafdelings plan om at holde en international konference om terrorisme i februar med deltagelse af forskellige notabiliteter fra hele verden.
Er dette nu et tegn på, at det internationale samfunds civiliserede normer alligevel har gjort indtryk på BJP? Det synes ikke at være tilfældet.
Nogle år før de seneste forfølgelser af muslimer i Gujarat var det kirker og kristne, der blev udsat for angreb. Dengang protesterede ambassadøren fra EU’s formandsland i skarpe vendinger over for Indiens regering. Andre EU-lande tog dog afstand fra hans initiativ og understregede, at ambassadøren kun talte på egne vegne.
Forklaringen kan være, at Gujarat er en af de delstater i Indien, hvor industrialiseringen er mest udbygget, og hvor der er præsteret misundelsesværdige økonomiske resultater. Da volden brød løs, og muslimerne blev reduceret til andenklasses-borgere i deres eget hjemland, var der da heller ikke en eneste større økonomisk magt, der gjorde indsigelse eller truede med sanktioner.
De amerikanske diplomater indtog den holdning, at der intet var at opnå ved at fremsætte direkte i verdensoffentligheden, og at Washington gjorde klogest i at meddele sin bekymring ved møder bag lukkede døre. Der er da også god grund til at antage, at den indiske regering ville have taget anstød af eventuelle kritiske kommentarer til situationen i Gujarat. Da den finske udenrigsminister var på statsbesøg og i et presseinterview i vage diplomatiske vendinger udtrykte ængstelse over situationen i Gujarat, var New Delhi ikke sen til at udtrykke sit mishag og sin misbilligelse. Beskyldninger blev fremsat om, at ministeren forsøgte at ’udnytte’ de indiske medier til at blande sig i ’indre anliggender’.

Danmark klappede i
Denne skarpe reaktion fik den ønskede effekt på senere besøgende udenlandske dignitarer. En fremstående sådan var en dansk minister, som de indiske medier også ønskede at tale med. Men efter den finske fiasko, havde de danske diplomater lært lektien: Ministeren blev tilrådet at afstå fra offentlige udtalelser og kun fremsætte sine synspunkter ved officielle møder. Da Danmark overtog EU-formandskabet, fandt man da heller ikke nogen lejlighed eller tilkendegav noget ønske om at tale de undertrykte og mishandlede muslimers sag. Året før havde Danmark ellers erklæret, at det ønskede at sikre sig, at en del af dets udviklingsbistand gik til at uddanne indiske borgere i demokratiforståelse.
Nu, hvor Danmark har givet EU-stafetten videre til Grækenland, kan den danske regering ønske sig selv tillykke med ikke at have talt menneskerettighedernes og demokratiets sag i denne del af verden. Selvfølgelig vil danske diplomater i New Delhi være hurtige til at påpege, at ’situationen i Gujarat i dag er fredelig’. Men hvad de ikke fortæller – og næppe heller ønsker at fortælle – er, at situationen på ingen måde er normaliseret. Mange af de, der er mistænkt for at have haft en finger med i spillet i organiseringen af blodbadet, er straffrit sluppet uden mindste tiltale. En politiker, som blev arresteret og anklaget for medvirken til mord og optøjer, er løsladt mod kaution og nyindvalgt i lokalparlamentet for BJP. Der var »ingen beviser, ingen øjenvidner«, hed det. Men øjenvidner var der nok af – f. eks. de overlevende muslimske ofre, hvis venner og familiemedlemmer blev myrdet. For at få lov til at vende tilbage til deres hjem og tilværelse, har de efterladte imidlertid måttet acceptere at trække alle anklager tilbage og at afstå fra at fremsætte nye.
På grund af chokket den 11. sepember og den efterfølgende dæmonisering i Vesten af muslimer, har de skyldige i forfølgelsen af Gujarats muslimske mindretal al mulig udsigt til aldrig at blive draget til ansvar for deres skændige handlinger. De har meget at takke det internationale samfund for.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her