Læsetid: 4 min.

Hvem nuancerer din hverdag?

Uddrag af læserbreve om David Trads’ leder og kronikker om kommunisme og USA
Debat
15. januar 2003


*Ejlif Allan Vrejlev, Brabrand:
Kære David Trads. Sandt er det at de kommunistiske ledere Stalin og Mao var to ud af de tre værste forbrydere i det 20. århundrede. Selv de mest partitro kom til at lide under deres herskesyge, og deres regimer var mest imperialistiske diktaturer. Men jeg vil nu mene, at det var bedst, at det var Stalin og ikke Hitler, der til sidst lyttede til sin hærfører. Hvis ikke Sovjetunionen havde sejret, ville det have set sort ud for resten af Europa. Synes du måske, at det er lige meget, hvem der vandt den kamp?

*Geo Horn, Gandrup:
David Trads skabte røre. Information bobler af engageret debat. Fint. Jeg er uenig med Trads. Det vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil derimod tage fat i hans spørgsmål, »Hvem vil du helst have som dominerende magt i dag – Sovjetunionen eller Amerika?«
For menneskehedens skyld skal vi slet ikke have nogen dominerende magt. Vi skal en anden vej. Vi har befundet os så længe i den traditionelle højre-venstre opdeling, at der ikke er nyt at tilføje, før hidtil skjult viden dukker op.
Vi må (jvf. Riane Eisler: The Power of Partnership) alle forholde os til os selv, vore nærmeste, arbejdsplads og samfund, nationen, internationale og multikulturelle forhold, biosfæren samt det åndelige.
De forhold forløber efter to vidt forskellige modeller: dominansmodellen og partnerskabsmodellen. Dominansmodellen er hierarkisk og autoritær og kontrollerer ved hjælp af skyld, frygt og magt. Det er os og de andre, og hvis de andre bliver fjender, skal de besejres eller ødelægges. Partnerskabsmodellen bygger på forbindelser præget af respekt og omsorg.
Lad os få en debat, der ikke er destruktiv (om sejr eller ødelæggelse), men én, der er konstruktiv og flytter os fra den dominanskultur, der i sidste århundrede kom til udtryk i kapitalisme, kommunisme, nazisme og globaliseret neoliberalisme. Den bringer os stadig ulykker i rigt mål.
Hvilken model vil du helst have for verden – dominansmodellen eller partnerskabsmodellen?

*Jørgen Garp, Hillerød:
David Trads’ lange redegørelse hviler på ’lomborgske’ tilpasninger, som, hvis de fjernes, får hele hans argumentatoriske korthus til at styrte sammen. Han skelner ikke mellem mænd og kvinder på den marxistisk-leninistiske venstrefløj (DKP m.fl.) og resten af venstrefløjen, kulturradikale og socialdemokrater. Det bliver på denne måde til »store grupper i samfundet (der) fornægter virkeligheden.«
Han sammenligner usammenlignelige størrelser, idet han bygger sin argumentation op på en sammenligning af Sovjet i hele perioden 1917-91 med USA efter Anden Verdenskrig. USA’s myrderier i Vietnam forsvinder således op i stalintidens »folkedrab på egne borgere«, og »store grupper i samfundet« – ikke kun DKP’ere m.fl. – gøres ansvarlig for manglende afstandtagen til stalintidens Sovjet i stedet for deres egen tids Sovjet efter afstaliniseringen fra 1956.
Han bortretoucherer den røde hærs afgørende betydning for nedkæmpningen af det nazistiske uhyre – det nævnes slet ikke – USA får hele æren!

*Bent Rensch, Grenaa:
Det er et lille lys i mørket, at hverken avisens ledelse eller medarbejdere ligger under for pression udefra. En holdning bliver ikke nødvendigvis mere rigtig, fordi mange deler den – måske snarere tværtimod. Holdninger og opfattelser må ændres ved argumenter og ikke ved magtdemonstrationer.
Når det så er sagt, vil jeg til gengæld sige, at det er og bliver et problem, både for forståelsen og for kritikken af politiske problemer, når avisen taler moralens sprog. Resultatet bliver næsten altid manipulation og påtrykning af en ideologi ved hjælp af personfiksering og psykologisering. Trads excellerer i denne disciplin.
Den slags udarter sig næsten altid til unuancerede overtalelsesstrategier, til retorik, der kan benyttes og bliver benyttet, til legitimering af politiske overgreb og krigsførelse. Man kan f.eks. sende en (uvenlig?) tanke til både Nixon, Ronald Reagan og George W. Bush, til Bresnjev, Gorbatjov, Jeltsin og Putin, Pol Pot og Pinochet – you name them. For hvem går ikke ind for ’det gode’, ’det retfærdige’ og hvem er ikke imod ’det onde’, ’det uretfærdige’ osv.?

*Torfinn Mortensen, Kbh. N:
Når I, ’de gode’, gerne vil medvirke til, at titusinder irakere bliver slået ihjel, så mener vi, ’de onde’, at der må være noget helt galt.
Blot en ting: Kom ikke om fem år og påstå, at I ikke vidste, hvad der skete.

*Hans Houmøller, Rødovre:
Efter lukningen af Land og Folk, diverse socialdemokratiske aviser m.fl. er der ikke mange dagblade tilbage i Danmark, der har en kritisk holdning til blandt andet USA. Hvis nu også Information skal til at være et halehæng til resten af den danske presses logren for alt, hvad der kommer fra den anden side af Atlanten (USA), er vi ilde stedt som demokratisk land. Pressen har netop i dette lille land altid kunnet bryste sig af at dække bredt. Det er åbenbart under angreb nu.

*Børge Olsen, Hinnerup:
Hvem nuancerer din hverdag? Det gør flokkevis af intelligente og analyserende læsere. Og hvad med chefredaktøren? Han sidder med skyklapperne og ser verden i sort og hvidt…

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her