Læsetid: 2 min.

Jura-parnasset revser regeringen

Den juridiske elite blev tilsidesat, da regeringen sidste år kom med sin plan mod voldskriminalitet. Nu svarer juristerne igen
Debat
30. januar 2003

Den juridiske elite blev tilsidesat, da regeringen sidste år kom med sin plan mod
voldskriminalitet. Nu svarer juristerne igen

Kommentar
Selv en ny regeringen rækker ikke ustraffet tunge af landets juridiske parnas. Det er læren efter, at landets juridiske elite i går sendte en boomerang tilbage i nakken på regeringen.
Straffelovrådet hedder det udvalg, der af nogle betragtes som straffeområdets pendant på de vise mænd fra Østerland.
Formanden er Højesterets præsident Jacques Hermann, og rådet tæller desuden rigets øverste anklager Henning Fode, Østre Landsrets grand old man, præsident Sven Ziegler, strafferetseksperten, juraprofessor Vagn Greve og chefen for fængslerne William Rentzmann.
Den slags folk gør man ikke grin af. Men det var lige præcis, hvad justitsminister Lene Espersen (K) gjorde, da hun på regeringens vegne fremsatte en plan mod voldskriminalitet i marts sidste år.
Planen udmøntede regeringens valgløfter direkte i strengere straffe på otte områder.

Folkets røst
Regeringen så stort på, at det juridiske parnas næsten var færdig med en samlet analyse af straffene – et arbejde, der havde taget eksperterne knap tre år på det tidspunkt.
Regeringen begrunder sine stramninger med, at det er folkets ønske.
»Et højere strafniveau skal – ud over at sende et markant signal til voldsmændene – tilgodese hensynet til ofrene og harmonisere med den brede befolknings retsfølelse,« skriver regeringen.
Dernæst følger skærpede straffe for vold, voldtægt og drab.
Folket har talt. Mener regeringen.
Kulden må langsomt have krøbet op ad justitsministerens kontorstol før offentliggørelsen af Straffelovrådets betænkning på mere end 1.500 sider.
Hvad nu hvis rådet totalt underkendte alle stramningerne?
Lettelsens suk var næsten til at høre, da rådet i går fremlagde sit arbejde.
De strengere straffe bliver kun underkendt på enkelte områder.
Alligevel ligner anbefalingerne fra Straffelovrådet en henrettelse af det borgerlige program:
Skærpelsen af straffen for voldtægt var slet ikke nødvendig. Regeringen har ellers lagt to år oven i straffen for både almindelig og grov voldtægt.
Straffen for simpel vold skal ned. Regeringen fordoblede straffen til tre år – den skal ned på to år. Befolkningen ønsker slet ikke strengere straffe, sådan som regeringen påstår. Det viser videnskabelige undersøgelser.
Vold bliver allerede straffet hårdere end f.eks. tyveri og indbrud. Det er helt forkert at påstå, at voldsforbrydelser bliver straffet mildt i dag.

Figenblad
Der er god plads inden for rammerne af alle straffe til at dommerne kan idømme højere straf, hvis forbrydelsen er egnet. Kun narko-straffene bør være hårdere.
Kort sagt ligner Straffelovrådets betænkning en underkendelse af fundamentale borgerlige idéer om straf.
Hvad gør en presset regering så? Statsminister Anders Fogh Rasmussen holder fast i, at regeringen har sin selvstændige holdning i den sag og ikke lader sig flytte af nogle tilfældige jurister.
Justitsministeren kaster sig over det figenblad, der er tilbage – nemlig at straffen for narko ikke er streng nok.
Resten af budskabet i betænkningen bliver fuldstændig overhørt. Folket læser alligevel ikke betænkninger. Og ingen husker budskabet om en uge eller to.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her