Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

24. januar 2003


Ønskeseddel
Jeg ønsker en avis, der er:
Intelligent
vittig
alsidig
global
selvstændig
humanistisk
overraskende

Hans Prag, Skælskør

Mindedage
27. januar ser ud til at skulle være fælleseuropæisk mindedag for Holocaust. Andre massemord i historien kunne berettige en særskilt mindedag. Jeg tænker på ofrene for kommunistiske regimer. Fortjener de ikke en
Gulag- eller Laogai-dag?
Henrettelsen af mennesker er sket med forskellige begrundelser under hhv. nazismen og kommunismen. Under nazismen myrdedes af racistiske grunde, mens motivet under kommunismen var, at den dræbte tilhørte en påstået rig klasse eller beskyldtes for ikke at tjene arbejderklassen.
Nazismen og kommunismen er fælles om at bruge videnskaben, selv om det er sket på to forskellige måder. Nazismen brugte de nyeste videnskabelige metoder i deres udryddelsespolitik, men havde ellers et modsætningsfyldt forhold til ’det moderne’ og videnskab.
Kommunisterne brugte videnskaben anderledes.
Engels skrev, at man med naturvidenskabelig præcision kunne forudse, at socialismen ville afløse kapitalismen, hvilket var forenklet i forhold til Marx’ formuleringer. Marx talte forsigtigt om »ledetråde« i historien, Engels uforsigtigt om »historiske lovmæssigheder«.
Det er farligt at tale om videnskabelig præcision inden for samfundsvidenskab og politik. Man tror sig ufejlbarlig og får lettere ved at udslette mennesker, der står i vejen for den »videnskabelig beviste« socialistiske udvikling.
Opret derfor også en mindedag for kommunismens ofre. Som skræk og advarsel.

Jørgen Grimstrup
Fasanvej 30, Viborg

Mindre forvirret
Jeg har parabol og ser en del amerikanske nyhedsudsendelser. Tidligere er jeg sommetider blevet lidt forvirret, når jeg sammenlignede Informations dækning af Israel/Palæstina-konflikten med de amerikanske tv-stationers. Jeg kan vel gå ud fra, at den nye pro-amerikanske linie vil betyde, at jeg fremover bliver mindre forvirret?

G. Petersen
Ballesvej 27, Hornslet

Ondt og/eller godt?
Engang i 1700-tallet var der stor fest i riddersalen på godset »Frydenskjold«. Gennem mere end 200 år havde den samme slægt siddet på dette herresæde, der som alle andre godser var skabt ved hjælp af hoveri-bønder og næsten ulønnede tjenestefolk.
Træhest og hundehullet var barske pressionsmidler, og bønder og tjenestefolk syntes, at tilværelsen var ond.
Derimod syntes man inde i riddersalen, at tilværelsen var god.
Nu forlyder det, at netop denne nat fik en ubændig vrede det forhutlede tyende og de forarmede bønder til at slutte sig sammen og sætte ild på slottes ældste fløj. Hadefulde flammer stod op mod nattehimlen, og alle inde i riddersalen syntes, at dette var meget ondt gjort. Men den grusomme ildløs medvirkede til, at man en del år senere fik gennemført en jordreform, så bønderne fik en menneskeværdig tilværelse. Og det syntes de var virkelig godt.

E. Brøsted Pedersen
Dybdalen 9, Silkeborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu