Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
13. januar 2003


Til magten
Dine ord er så søde og så bløde
dog med en eftersmag som en 7 liters kande med fløde. Du er
betryggende og sikker
som en antændt bombe eller en hemmelig stikker. Du er ærlig og kærlig
og med en smule held så virker du reel. Du er alt for sikker i din sag
derfor ophober dine løgne sig lag på lag. Jeg er også sikker i din sag
din legitimitet er væk en skøn(ne) dag. For husk at alting har en ende
og Anders, dit valgnederlag bliver rart at erkende

Thor Hansen, Albertslund

Om USA’s gode vilje
Noam Chomsky citerer i bogen Erkendelse og Frihed Washington Post angående Vietnam-krigen: »Man kan ikke nægte at en del af formålet med den førte politik var rigtig og berettiget« og om amerikanernes »gode bevæggrunde«.
NC beklager, at avisen ikke præciserer, hvornår USA begyndte at hjælpe Sydvietnams folk til »at bestemme over deres regeringsform og samfundsorden« (WP). Det kan ikke være før 1954, hvor USA kom Frankrig til undsætning i dets forsøg på at generobre Indokina. Det kan heller ikke være efter Geneve-konferensen hvor den af USA indsatte Ngo Dinh Diem forbød afholdelse af valg, og med amerikansk bistand skabte »en fascistisk stat« (udtryk brugt af den amerikanske general Lansdale). Men måske i de tidlige 1960’ere hvor Pentagon Papers fastslår, at »kun Viet Cong havde nogen virkelig støtte og indflydelse på bred basis...) Og NC fortsætter derefter til den bitre ende i sit forgæves forsøg på at finde grundlag for påstanden om de ædle »oprindelige bevæggrunde« (WP).
Kun en gang har USA løst en strid med sine naboer ved hjælp af international mægling/ret, nemlig en strid om en søgrænse med Canada. Ellers har det været ved hjælp af bestikkelse, agenter, boykot, våben, tropper og træning af lokale håndlang-ere.
Skulle vi ikke forene kræfterne for at forhindre at USA’s gode vilje medfører ny død og elendighed i Irak?

Hans Thomassen
Thersvej l2, Korsør

Sig navnet, fru Jelved
Som en fri radikal i halvandet år, der stadig er interesseret i anvendelsen af de inddrevne skatter og afgifter, gennemså jeg forleden dag det seneste nummer af Radikal Politik på et offentligt bibliotek.
Da jeg de senere år flere gange har rejst lidt rundt i det nordlige Europa på billigste vis – bus eller interrail og logi på vandrerhjem eller byens billigste hotel, f.eks. i Gdansk – faldt mit skarpe blik på et rigtig ’godt’ rejsetilbud: Fly Copenhagen-Bruxelles retur, fem nætter på hotel inklusiv morgenmad samt én middag. Om man her vil få dagens ret eller en tre-retters menu med drikkevarer ad libitum fremgik ikke af annoncen. Partimedlemmer, der købte denne miljøstudierejse – en forhenværende radikal miljøminister er undtagelsesvis i Bruxelles og viser rundt i EU-kontorerne – skulle betale 600 kr. – men (vistnok) selv klare transporten fra bopælen til lufthavnen i Kastrup.
Så er mit dumme spørgsmål, hvem der betaler de ca. 90 procent af prisen på den rejse, som det aktive partimedlem ikke selv betaler. Er det en af de bugnende EU-kasser eller er det en privat sponsor – i givet fald hvem? Også de nuværende medlemmer af Det Radikale Venstre, der helst vil have rene hænder, vil vel gerne kende navnet på den glade giver – inden de slår til og køber den billige billet?

Niels Stubkjær
H.C. Lumbyes Gade 10, Kbh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her