Læsetid: 1 min.

Lande i kø

Er EU-udvidelsen et problem eller en løsning?
Debat
6. januar 2003

EU
Hvordan er den virkelighed, der gemmer sig bag december-topmødets besværgende retorik?
De afgørende forudsætninger for medlemskab er faktisk ikke til stede. Det gælder særlig kravet om, at den juridiske og administrative infrastruktur i de nye medlemslande skal sikre, at landene er i stand til at omsætte EU-retten i daglig praksis. Noget sådant kræver – som minimum – en effektiv forvaltningsstruktur og faglige ressourcer, som ganske enkelt ikke findes i hovedparten af kandidatlandene.

Folkelig forståelse
Dette grundproblem har sammenhæng med, at integreringen af de østeuropæiske lande i EU kræver en helt afgørende transformering af disse landes retssystemer – fra systemer der bygger på (overvejende) offentlig produktion til et retsvæsen, der baseres på privat ejendomsret og kontraktfrihed. Denne komplicerede transformeringsproces er knap påbegyndt (helt bortset fra at intet retssystem kan fungere uden folkelig forståelse og accept).
Den anden grund til at anholde EU-ideologernes retorik er, at udvidelsen i vidt omfang slet og ret fungerer som et koloniseringsprojekt. Store dele af den østeuropæiske industri venter på at blive overtaget af driftige vesteuropæiske (særlig tyske og skandinaviske) virksomheder, som med ubegrænsede kapitalressourcer og teknologisk overlegenhed – vil forstå at udnytte fordelene ved den lave arbejdsløn (ca en femtedel af vores) og favorable finansierings- og skatteordninger.

I EU’s periferi
Det er en særlig eftertanke værd, at indlemmelsen af Polen i EU vil medføre en enorm arbejdsløshed blandt polske landbrugere. Her er det overflødigt at diskutere nødvendigheden af rationaliseringer (men Gud fri dem fra det industrialiserede pesticide-landbrug og gylle-baronerne der står på spring). Pointen er de kendte sociale konsekvenser: Et land der i forvejen plages af høj arbejdsløshed (i nogle områder henved 25 procent), vil nærmest blive slået omkuld med udsigten til to-tre millioner flere arbejdsløse.
I heldigste fald vil vore nabolande blive til filialsamfund i EU’s periferi, i værste fald vil de fungere som sociale massegrave under overvågning af EU’s repressive systemer.
Sandhedens time nærmer sig for EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her