Læsetid: 4 min.

Mugabes magtfulde magi

Har Zimbabwes diktator brugt trolddom for at opnå invitationer til topmøder i Europa?
29. januar 2003

International
Tror man i Danmark på magi, således som mange zimbawere gør? Nuvel, hvad mig selv angår, så har jeg hidtil ikke troet på magi, men på det sidste er jeg tæt på at blive overbevist, om at det må findes. Ifølge min ordbog betyder ordet magi »at gøre brug af trolddom eller overnaturlige evner til at få ting til at ske, der ellers umuligt ville kunne ske.«
Zimbabwerne, der endnu ikke har været i stand til at fravriste Mugabe magten trods hans monumentale misregimente, giver ofte udtryk for, at manden må besidde magfulde magiske evner af en eller anden art. Men de fleste sorte har altid kun troet, at magi virker på andre sorte – ikke på hvide.
Informations læsere har muligvis fulgt med i, hvordan Mugabe har delt de afrikanske ledere imellem sig. Nogle såsom Sydafrikas Thabo Mbeki, Namibias Sam Nujoma og Nigerias Olusegun Obasanjo støtter tilsyneladende blindt manden uanset hans talrige misgerninger. Andre – nemlig regeringscheferne i Botswana, Ghana og Senegal – har derimod åbent anklaget Mugabe for magtmisbrug.
At de tre førstnævnte ledere ikke ser ud til at have problemer med den måde Mugabe ruinerer Zimbabwe på, har fået mange zimbabwere til at tro, at disse statsmænd må være blevet forblændet af den trolddomskraft, som manden menes at besidde.
Men ingen ville have troet, at Mugabes magi også ville virke på hvide – og især da ikke på europæere, eftersom Den Europæiske Union sidste år enstemmigt enedes om at indføre indrejseforbud for Mugabe og 78 af hans nærmeste medarbejdere. Dette forbud ser nu til at være fortid, efter at Mugabes magi er begyndt at kræve sine ofre blandt hvide og nu truer med at splitte den europæiske enhed.

Forundring og chok
I Zimbabwe har det vakt betydelig opsigt, at Frankrig og Portugal har besluttet sig for at invitere Mugabe med som deltager ved to topmøder: Et fransk-afrikansk topmøde, der vil blive afholdt i Paris i næste måned og et senere europæisk-afrikansk-caraibisk topmøde i Lissabon. Dette skridt siges, at have vakt raseri i Storbritannien, som Mugabe konsekvent giver skylden for sin egen fejlslagne politik, hver eneste gang han åbner munden i internationale forsamlinger.
Williard Chiwewe, departementschef i Zimbabwes udenrigsministerium blev i den britiske avis The Indepent citeret for at have sagt: »Vi fik et brev fra præsident Chirac med hans personlige underskrift på, så vi agter at da deltage i topmødet. Det er et topmøde, som Frankrig har inviteret afrikanske ledere til at deltage i, og præsident Mugabe er som bekendt en afrikansk leder.«
Dette skridt må givet vække forundring i de øvrige EU-lande, herunder Danmark. Hvad er der dog er gået af Frankrig og Portugal, siden de ønsker at invitere en diktator, der ikke bliver stadigt mere totalitær dag for dag, men også bruger et stadigt mere beskidt sprog?
Peter Hain, Tony Blairs repræsentant i EU-konventet, citeres for at sige, at det er »skammeligt«, at den franske regering vil rulle den røde løber ud for Mugabe.
I Zimbabwe har invitationen udløst chok, forfærdelse og vantro. Zimbabwes opposition og borgerretsledere har reageret med raseri på Frankrigs og Portugals udstrakte hånd til Mugabe.
»Det svarer jo til at invitere Saddam Hussein med til et G8-møde,« siger den zimbabwiske oppositionsleder, Morgan Tsvangirai. »Franskmændene giver ham comeback på verdensscenen, mens hans land står på afgrunden af en katastrofe,« udtalte John Makumbe, formand for NGO’en Transparency International Zimbabwe.
Zimbabwe befinder sig i en desperat økonomisk krise. Den årlige inflation er på 198 procent, og 6,7 mio. mennesker – mere end halvde-
len af befolkningen – sulter. FN’s Verdensfødevareprogram har erklæret, at fødevareknapheden for en stor dels vedkommende skyldes, at det kommercielle landbrug er brudt sammen som følge af Mugabes kaotiske jordreformprogram.

Tortureret af politiet
Samtidig har Mugabes regering iværksat en ny undertrykkelseskampagne imod oppositionsbevægelsen Movement for Democratic Change (MDC), hvis medlemmer bliver udsat for vilkårlige arrestationer og tortur.
De seneste ofre for Mugabe-styrets overgreb er medlem af parlamentet for MDC, Job Sikhala og fire af hans kolleger, som blev arresteret for angiveligt at have været i besiddelse af subversivt materiale omhandlende planer for at vælte Zanu PF-regeringen og for at afbrænde busser, der tilhører et selskab, der ejes af regeringsmedlemmer. Sikhala brød sammen i gråd, da han i retten fortalte om, hvordan politiet havde tortureret ham under hans varetægtsfængsling. Han berettede om, hvordan han var gennemtævet, hvordan hans kønsdele var blevet udsat for elektriske stød, og hvordan politiet havde urineret på ham, da han lå med håndjern på gulvet i Harare Central Police Station. Han talte fra sit sengeleje fra det hospital, han var blevet indlagt på, efter at have været udsat for torturen. Sikhala sagde videre, at hvis han ikke var blevet løsladt mod kaution, ville han have begået selvmord men en overdosis piller, fordi det var bedre at dø end at blive underkastet den behandling, politiet udsatte ham for. Zimbabwes indenrigsminister, der også er øverste chef for politiet, har intet foretaget sig for at undersøge, om Sikhalas beskyldninger holder stik.
Det er i sandhed skammeligt, at Frankrig og Portugal har fundet det opportunt at rulle den røde løber ud for en mand, der leder et så barbarisk og ryggesløst regime. Der hersker for mig ingen tvivl om, at historiens dom over de franske og portugisiske myndigheder en dag vil blive hård.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu