Læsetid: 2 min.

Når skjold er offensive

Missilskjoldet er tænkt offensivt og skal udvikles til trusselsmæssig og offensiv anvendelse
9. januar 2003

Raketforsvar
»USAs raketskjold er et fredens projekt«, skal statsministeren have sagt. Men hvorfor ikke undersøge, hvad de amerikanske magthavere selv siger, når de er mest intime og oprigtige, d.v.s. når de mødes i udvalg og kommissioner for at udstikke retningslinjer, opstille scenarier og formulere løsninger med henblik på
USA’s fremtid, vel at mærke fremtiden, som de ønsker den skal tage sig ud.
Ifølge et indlæg af Tørk Haxthausen bragt den 10 . oktober 2001 siger Rumkommissionen (Commission to Assess United States National Security Space Management and Organisation) i sin rapport fra 2001, at USA vil gennemføre operationer til, fra og igennem rummet, til støtte for sine nationale interesser både på Jorden og i rummet. At have denne mulighed vil give USA en meget stærkere afskrækkelseseffekt og i en konflikt en ekstraordinær militær fordel. At stræbe efter kontrol med rummet og jorden nedenunder, sammenlignes i rapporten med, hvordan »stater byggede flåder for at beskytte og fremme deres kommercielle interesser,« hvad der satte Europas store imperier i stand til at herske over havene og dermed over verden.

Muligheder i rummet
Rumkommandoens Long Range Plan fra 1998 siger, at »skønt internationale aftaler og lovparagraffer begrænser nogle af LRP’s initiativer og ideer, vil vore muligheder i rummet fortsætte med at udvikle sig, efterhånden som vi tager os af disse juridiske, politiske og internationale bekymringer... Afstanden mellem rige og fattige stater vil øges – og skabe regionale uroligheder ... De Forenede Stater vil forblive den eneste stat, som er i stand til at udøve magt globalt.« Blandt de ting den amerikanske rumstyrke skal afstedkomme, er at »sikre herredømmet over informationer.«
At det er sådan USA i dag ser sin fremtid bekræftes
af den amerikanske forkastelse af stort set alle internationale aftaler og institutioner, som kunne virke begrænsende på de proklamerede hensigter, f.eks. Den internationale Krigsforbryderdomstol, ABM-traktaten, Konventionen Mod Biologiske Og Kemiske Våben af 1972, (erklæret ’død’ af USA i 2001).
Endvidere arbejdes der på et overvågningssysten til afløsning/supplering af Echelon. USA har i øjeblikket ca. 1.000 baser bemandet med 2,25 mill. mand fordelt over hele kloden. Der vil være amerikanske liv og på længere sigt formodentlig også penge at spare ved at løfte kontrol- og afstraffelsessystemet op i atmosfæren.
I december 2002 udtalte Romsfeld sig på tv om systemets udviklingsmuligheder. Så frem for at lytte til hjemlige fidele røster var det måske en ide at lægge mærke til, hvad amerikanerne selv siger: Skjoldet er tænkt offensivt og skal udvikles til trusselsmæssig og offensiv anvendelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu