Læsetid: 2 min.

Det er de små sko, der klemmmer

Pernille Frahm går i for små sko i sin romantiske forestilling om de små EU-landes interesser
Debat
31. januar 2003

EU
Pernille Frahm, SF, skriver den 28. januar om EU-konventet (’Små lande i klemme’). Det var med betydelig interesse, at jeg kastede mig over indlægget: Mon vi nu langt om længe ville blive præsenteret for en SF-vision for det europæiske samarbejde ?
Men, ak nej – hovedpointen er, at de små lande skal stå sammen, og at statsministeren ikke har gjort nok for at sikre de små landes interesser. Der er tale om en blanding romantik omkring små landes fælles interesser, og misforståelser, når det gælder mindre landes muligheder for at spille deres kort rigtigt i den internationale politik.
Selv har jeg i dagspressen tværtimod kritiseret statsministeren for i for høj grad at fokusere på de små landes situation. Bl.a. med forslaget om, at der ved valg af præsident for Ministerrådet skal laves en særlig kvote for de små lande.
Ifølge Pernille Frahm har en række af EU’s små medlemsstater valgt at holde fælles formøder i Konventet - men Danmark har glimret med sit fravær. Hvis det er korrekt, iler jeg med at kreditere statsministeren og regeringen for denne fornuftige linje.

De store mod de små
Frahm går selv i for små sko. Små lande har generelt ikke fælles interesser. Heldigvis – for gik interessekløften mellem de store og de små lande, var vi ilde stedt. Og Danmark har da under ingen omstændigheder nogen interesse i selv at uddybe en sådan modsætning mellem store og små lande. Lige som i skolegården er det også i den internationale politik farligt at lege de store mod de små.
Men man kan naturligvis sige, at et tæt forpligtende internationalt samarbejde er i de mindre landes interesse. Uden et sådant bliver det nemt jungleloven, der kommer til at gælde – dvs. den stærkes ret. Der er ingen grund til at tro, at de små lande ikke også fremover vil kunne besætte centrale poster i EU-samarbejdet. Benelux-landene har med deres gode eksempel vist, at det nemt kan lade sig gøre at spille en rolle, der langt overstiger, hvad deres befolkningstal tilsiger. Men det forudsætter naturligvis, at man engagerer sig helt og fuldt i samarbejdet – det vil for Danmarks vedkommende sige afskaffer vore forbehold.
Det er sympatisk, at Frahm lægger op til, at EU skal tale med en stærkere stemme på den internationale scene. Også jeg finder, at regeringens udspil på dette punkt er for uambitiøst. Vi har brug for mere synlighed, bedre finansiering af og langt større beslutningsdygtighed, når det gælder den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik.
Men der er ikke sammenhæng i Frahms holdning, når hun ikke samtidig arbejder for, at forbeholdet på forsvarsområdet bliver afskaffet. Forsvaret er jo en integreret del af den fælles udenrigspolitik. Som det fremgik den 28. januar, skal Danmark til marts på grund af forbeholdet trække sine tropper hjem fra Makedonien. Her bidrager de ellers med bred folkelig og politisk opbakning i Danmark til at hindre sammenstød mellem det albanske mindretal og de makedonske styrker. Til sommer vil vi formentlig skulle trække de danske soldater hjem fra Bosnien – igen på grund af forbeholdet. Gør det slet ikke indtryk i SF?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her