Kronik

Drivhus-effekt med måde

DMI er både selektiv og manipulerende, når det gælder formidling af nyheder omkring vejr og vind
Debat
15. februar 2003

Kronikken
De gængse teorier og postulater om en menneskeskabt global opvarmning baserer sig væsentligst på to indicier:
*Modelberegninger, som i snart sagt enhver henseende har vist sig uholdbare.
*Overfladebaserede temperaturmålinger, som er behæftede med fejl, mangler og usikkerheder.
Heroverfor står videnskabeligt velfunderede temperaturmålinger fra satellitter og balloner, som samstemmende viser, at den globale middeltemperatur ikke er steget gennem de seneste årtier. Disse målinger udmærker sig ved ikke at være påvirket af den omsiggribende urbanisering og andre usikkerhedsfaktorer, og de satellitbårne mikrobølgesensorer anses for at have en nøjagtighed på nogle få hundrededele af en grad celsius.
I Lomborgs bog fra 1998, Verdens Sande Tilstand, omtales disse afgørende kendsgerninger slet ikke, bortset fra en note om, at han ikke vil komme nærmere ind på det med ’byvarmen’, »da fejlen ikke synes at være stor«. Der henvises til en kilde, men det nævnes ikke, at andre mener, problemerne med ’byvarme’ m.m. er større end som så. Læseren efterlades derfor med det indtryk, at en igangværende menneskeskabt global opvarmning er en realitet.
Helt så galt står det ikke til i den engelske version, The Skeptical Environmentalist fra 2001 – og dog. Problemet med de fejlbehæftede overfladebaserede temperaturmålinger, især i bymæssige omgivelser, omtales stadig kun som en bagatel i en note. Derimod både nævnes og vises de ballon- og satellitbaserede målinger, dog på en sådan måde, at der fokuseres på den tilsyneladende og uventede divergens mellem overfladetemperaturen og troposfæretemperaturen. Mulige forklaringer herpå omtales også, specielt at forskellen muligvis kan skyldes fænomener omkring fordampning og skydannelse.
Lomborg ’køber’ således grundlæggende drivhuseffekten, men kun så meget, som han nu behøver. Han vælger at holde sig til de mindre ’risikable’ forudsigelser om temperaturstigninger på op mod et par grader celsius over de kommende 50-100 år, og at der ’vitterligt’ er sket en temperaturstigning over de sidste 50 år, illustrerer han med en figur 155, som viser tendensen for henholdsvis minimumstemperaturen og maksimumstemperaturen for de forskellige årstider. Deraf fremgår det, at det er minimumstemperaturen i de kolde måneder og de kolde egne, som er steget mest – i overensstemmelse med teorierne bag modelberegningerne! Her henviser han til en artikel af Easterling et al. fra 1997, men selv samme artikel er blevet kritiseret af andre (f.eks. John L. Daly, What’s wrong with the surface record, 1998) for at henregne byer på op til 50.000 indbyggere til gruppen af rural målestationer, selv om bymæssige områder med blot nogle få hundrede indbyggere har vist sig at kunne have betydelig indflydelse på temperaturmålingerne. John Daly gengiver på sine internet-sider temperaturkurver for en lang række målestationer fordelt over det meste af kloden, og det fremgår af disse, at den postulerede temperaturstigning gennem de seneste årtier er højst tvivlsom – se selv efter på www.john-daly.com.
Med nævnte figur 155 i hånd kan Lomborg slå sin pointe fast: »Generally speaking, it is much better that warming happens when it is cold than when it is warm.« Herligt, vi har menneskeskabt opvarmning, som kommer de koldeste egne til gode i de koldeste måneder, så hvorfor bekymre sig om drivhuseffekten, som ikke engang er så voldsom, som dommedagsprofeterne påstår?
Problemet her er, at Lomborg med udgangspunkt i a priori-pointer har skaltet og valtet med det tilgængelige materiale, alt mens han foregiver, at hans valg repræsenterer verdens sande tilstand. Lomborgs fremstilling af drivhusproblematikken er godt nok langt bedre end de fleste, men den repræsenterer stadig næppe verdens sande sande tilstand.
Noget kunne således tyde på, at Lomborg vitterligt har været selektiv grænsende til det manipulerende; men herregud, det er han jo ikke ene om. Det overraskende er, at en enkelt pludselig skal klynges op, efter at der nærmest har været frit slag gennem flere årtier til at politisere inden for videnskabens område, i særdeleshed når det gælder den del, der vedrører miljøpolitikken.
Eksempler? Ja, de er vel nærmest legio, men jeg vil gerne holde Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) frem, dels fordi det nok umiddelbart kan lyde mærkeligt at anklage DMI for noget i retning af videnskabelig uredelighed, dels fordi det jo er særligt relevant i den foreliggende sammenhæng. Men det er ganske vist, . Se blot selv efter på www.dmi.dk, hvor der jævnligt publiceres små artikler med nyheder om aktuelle vejrbegivenheder m.m. Man finder der en påfaldende og umiskendelig hang til at fokusere på begivenheder, som kan bidrage til at bestyrke påstandene om en menneskeskabt global opvarmning.
Omtale af varmerekorder og ekstremiteter som tørke, orkaner, oversvømmelser m.m. overalt på kloden er det tilsyneladende magtpåliggende at få lagt frem, næsten inden begivenhederne er indtruffet. Til gengæld synes man ikke at finde det videre relevant at informere om kulderekorder og usædvanligt vintervejr, selv om den slags i virkeligheden udgør de ægte sensationer i en tid, hvor temperaturen i de koldeste egne efter modelberegningerne allerede skulle være steget indtil flere grader celsius.

Sidste vinter fandt DMI for eksempel aldrig anledning til at skrive om det ekstremt kolde vejr i Syd- og Østeuropa, hvor nye kulderekorder blev sat, og hvor mennesker i hundredvis døde af kulde allerede i de første vintermåneder. Mange husker utvivlsomt stadig, at man i Grækenland og endnu længere sydpå blev begravet i usædvanlige snemasser. Men hvis man, som naturligt skulle være, forsøger at genopfriske erindringen derom i DMI’s nyhedsarkiver, så leder man forgæves.
Den slags passer nemlig ikke ind i det langsigtede billede, DMI åbenbart er ude på at tegne. Det er muligvis ikke videnskabelig uredelighed, men det ligner fælt forsøg på manipulation og historieforfalskning.

Nærmest som en undtagelse, der bekræfter reglen, kunne man den 15. juli sidste år læse om hårdt vintervejr i Peru, hvor kraftigt snevejr og usædvanligt lave temperaturer havde kostet mindst 18 mennesker livet. Havde man måske fået mere mod på alsidighed, efter at Danmark sammen med resten af EU tidligere på sommeren havde underskrevet Kyoto-aftalen? Ak nej, siden er det gået derudad med omtale af talrige hjemlige og globale begivenheder som oversvømmelser, orkaner, tørke, rekordvarme i Vestgrønland osv. med den sædvanlige, afdæmpede undertone af, at drivhuseffekten griber om sig.
I Sydtyskland faldt der sne allerede den 24. september sidste år. Efter sigende er noget lignende, på nær et par undtagelser i 1931 og 1952, ikke sket siden 1442, og dengang fulgte alle tiders strenge vinter, som siden hen blev fulgt af Den Lille Istid, som først klingede af engang i 1800-tallet.
Man skulle mene, at her virkelig var tale om en sensation, der var noget for et meteorologisk institut at skrive en nyhedsartikel om. Sne – i Sydtyskland – allerede i september! Og hvad skrev DMI så? Ikke et ord – ikke en eneste lillebitte sidebemærkning flettet ind i en anden historie.
Også i denne vinter har der været nærmest utallige kulderelaterede begivenheder at berette om fra den nordlige halvkugle, men se selv efter hvad DMI har ment, surferne kunne have interesse i eller godt af at læse om.
Kald mig bare en Don Quixote, men jeg synes helt ærligt, at DMI’s måde at skrive historie på er uantagelig, og derfor tillader jeg mig her at udfordre DMI til at forklare sig: Hvorfor finder man blandt de mange artikler i DMI’s nyhedsar-kiv næsten ingen beretninger om de mange forekomster af kulderekorder og ekstremt vintervejr, som man kan læse om andre steder?
Konklusionen skal være, at Lomborg måske nok på visse punkter har været selektiv grænsende til det manipulerende, men det er for intet at regne i sammenligning med, hvad der ellers har været diverteret med gennem de seneste årtier, og når det gælder drivhuseffekten, bidrager han faktisk på sin egen måde til at holde liv i myterne om en menneskeskabt global opvarmning, selv om meget tyder på, at den er mindre end minimal – ikke sandt, DMI?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her