Læsetid: 1 min.

Først mod Stalin?

Svar på Preben Wilhjelms kronik den 3. februar
17. februar 2003

Opgør om fortid
Initiativet til opgøret med stalinismen kom ikke fra Gert Petersen eller nogen anden rettroende dansk socialist. Det kom ikke fra tidsskriftet Dialog, som Wilhjelm kalder »arnestedet« for dette opgør. »Åndsarbejderne« bag Dialog var tværtimod ophavsmænd til en af de mest hengivne lovprisninger af føreren efter hans død i foråret 1953: »Det livsværk, han (Stalin) på kun 35 år formåede at gennemføre, vil for stedse sikre ham plads blandt historiens største skikkelser«.
Det første mindre pæne ord om Stalin fra en socialists mund (hvis vi ser bort fra trotskisterne), kom fra Moskva, fra en ny leder i socialismens bankende hjerte: Nikita Khrusjtjov i februar 1956. Disse ord blev indledningen til, at danske socialister, som indtil da var hengivne overfor kammerat Stalin, langsomt og meget modvilligt begyndte at tage opgøret.
I Dialogs majnummer dette år, skrev Gert P. f.eks. om fremskridtets »enorme omfang« i Sovjetunionen, og når man tænkte på »Stalins toneangivende rolle ved tilrettelæggelsen af den politik, der affødte fremskridtet, – så voksede Stalins autoritet vældigt«.
SF blev stiftet 15. feb. 1959. Helt til initiativet til partiet blev taget 22. november 1958, lå Aksel Larsen og hans folk, heriblandt Gert P., helt på linje med Moskva i alle afgørende spørgsmål, og de forsvarede sovjetkommunismen som den udviklede sig i alle centraleuropæiske lande, uden at kritisere diktaturet og dets forbydelser i nævneværdig grad – inkl. invasionen i Ungarn.
Stalins forgænger, massemorderen Lenin, har Gert P. for øvrigt stadig den dag i dag som helt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu