Læsetid: 2 min.

Formandskab i krigens skygge

Grækenland har fået en vanskelig post i en vanskelig tid
Debat
13. februar 2003

EU
Det græske EU-formandskab har fået en svær start med en sjældent eksponeret udstilling af udenrigspolitisk uenighed: En fransk-tysk erklæring, de ottes brev og
en yderst proamerikansk udtalelse fra 10 lande i Central- og Østeuropa. Så meget for en fælles EU-udenrigspolitik!
Hertil kommer græsk bekymring for, at en Irak-krig vil betyde, at Tyrkiet vinder fodfæste i det nordlige Irak og vil benytte situationen til at konsolidere sig som regional stormagt.
Samtidig vil en krig formentlig styrke militærets stilling i Tyrkiet og dermed måske gøre det vanskeligere at finde en løsning på Cypern-konflikten.
Tyrkiet vil også, til gengæld for sin støtte til USA i Irak-krigen, stille krav om amerikansk støtte i forhandlinger om den delte ø. Den græske statsminister vil indenrigspolitisk – der skal være valg i 2004 – blive vurderet ud fra om det lykkes at genforene Cypern.

Anti-amerikanisme
Også på den hjemlige, græske front vil en Irak-krig blive besværlig. Den langt overvejende del af befolkningen er imod krig – FN-mandat eller ej.
Kosovo-operationen tilbage i 1999 var stærkt upopulær p.g.a. de proserbiske følelser i den græske befolkning. Modstanden mod en Irak-krig er også båret af en latent anti-amerikanisme. Den hænger bl.a. sammen med amerikanernes samarbejde med militærjuntaen i sin tid. Der gennemføres fortsat hvert år den 17. november demonstrationer ved den amerikanske ambassade på baggrunden af nedskydninger af studenter, der prote-sterede mod militærstyret i 1973.

Styrket grænsekontrol
En kommende Irak-krig betyder at indvandring står højt på dagsordenen for det græske EU-formandskab. Det samlede antal udlændinge i Grækenland udgør omkring en million mennesker, svarende til godt 10 procent af den samlede befolkning. Grækenland har gennem årtusinder været gennemgangsland, og er et meget tolerant samfund i forhold til indvandrere.
Problemet er de åbne græske grænser, hvor der dagligt registreres ca. 300 illegale grænseoverløbere.
Regeringen frygter nu, at disse mennesker vil blive afvist i de andre EU-lande
og sendt tilbage til Grækenland med henvisning til Dublin-konventionen, som betyder at flygtninge og asylansøgere kan sendes tilbage til det land, hvor de først kom ind i Schengen-området. Derfor koncentrerer Grækenland sig nu blandt andet om at styrke kontrollen med EU’s fælles ydre græn-ser.
I tilfælde af en Irak-krig vil der komme store flygtningestrømme, og situationen kan blive uoverskuelig for Grækenland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her