Læsetid: 3 min.

Ingen Jylland, ingen bistand

Toyota opfylder et ønske, som firmaet åbenbart vurderer eksisterer i dets kundesegment, om at hævne sig på mennesker udenfor arbejdsmarkedet
12. februar 2003

Kommentar
Ingen Jylland, ingen bistand. Nej. Men hvad har det egentlig med Toyota at gøre? Ordene stammer nemlig fra Toyotas nyeste reklameindslag, der for tiden blandt andet kan nydes på den landsdækkende kanal, TV 2.
Noget er selvfølgelig genkendeligt: »Ingen arme, ingen småkager«, kender de fleste. Det er en vittighed, der giver frit løb for (forbudte) sadistiske impulser overfor handicappede – in casu
et barn uden arme, som beder sin mor åbne småkagedåsen og får dette svar. Gnæg, gnæg(?). Vittigheden giver et rum til, at man i fantasien tillader sig at bruge og nyde en overmagt, det ellers er socialt tabuiseret at benytte sig af. Man kan mene forskelligt om det. Just kønt er det ikke. Men nu har Toyota altså overtaget den folkekære vits i en tillempet version for at bruge den i en reklamefilm, der skal sælge biler til den danske middelklasse.
Så – hvad er meningen?
Lad os tage historien fra en ende af: Vi er på et bistandskontor. ’Kim’ (Simon Juel Jørgensen) fra ’Banjos likørstue’ har rollen som en fed, grim, usundt udseende ung mand, der møder op for at nasse. Han har brug for nogle penge, meddeler han næsepillende. Og så trænger han til at komme lidt væk, siger han – ud at rejse. Og han trænger til ikke at skulle gå så meget. En bil ville være godt. Den kvindelige sagsbehandler nikker og lytter og skriver ned. Ja, det kan hun godt forstå. Og hun kan jo se på hans straffeattest at biler – især andres biler – interesserer ham...
»De behov du har, dem kan vi jo lige så godt se at få ordnet med det samme«, siger hun og ser op fra sine papirer med et smil. Og mens ’Kim’ forventningsfuldt trækker fingeren ud af næsen og retter sig op, fortælles der pludselig i voice over om Toyotas fremragende værksted med fremragende medarbejdere i Jylland, hvorefter sagsbehandleren skubber et papir over bordet. ’Kim’ er helt desorienteret, og det er vi andre sådan set også, indtil vi får forklaringen:
’Kim’ bliver sendt i lære ovre
i Jylland på Toyotas værksted.
For som sagsbehandleren siger: Så kommer han lidt væk, han
får med andre folks biler at
gøre og kommer til at tjene
nogle penge. Men det var vist
ikke lige, hvad ’Kim’ havde regnet med.
»Jylland«, siger den dovne slambert (som vi nok uden videre kan regne med kommer fra København) med vantro og rædsel malet i alle træk.
»Ingen Jylland, ingen bistand. Kan du have en rigtig god tur«, siger sagsbehandleren og læner sig skadefro hoverende tilbage i stolen. Toyotas logo toner frem på skærmen.

Vi har på intet tidspunkt hørt om Toyota-bilers fremragende egenskaber. Alligevel er meningen, at dette her skal få folk til at købe Toyota. Jeg var nær ved at tabe kæben, da jeg så den reklame første gang.
Alle reklamer arbejder med en form for ønskeopfyldelse. Her opfylder Toyota et ønske, som firmaet åbenbart vurderer eksisterer i dets kundesegment, om at hævne sig på mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Det er naturligvis ikke bistandsklienter, man forventer køber bil. Det er folk fra den vellønnede, hårdtarbejdende middelklasse. Dem skaber man åbenbart velvilje – eller ligefrem lystfølelse hos – ved at vise en bistandsklient, der kommer ned med nakken og bliver ydmyget. Han skal tvinges til at leve ukomfortabelt (rejse langt) og bestille noget. Dét er dejligt at se. Men hvorfor det?
Desværre tyder det på, at To-yota har ret i sin formodning om, at der eksisterer en sadistisk impuls i befolkningen rettet imod samfundets udstødte. I hvert fald har reklamen ikke fremkaldt noget ramaskrig. Men hvor er vi henne, når det på denne måde kan lade sig gøre at sende reklamer på landsdækkende prime time tv, der lægger en hel socialklasse for had? Skift ’Kim’ ud med en farvet mand og kald ham Muhammad, og der ville være dømt racisme på stedet.
Sandheden er, at samfundets marginaliserde – det være sig bistandsklienter eller arbejdsløse i almindelighed – i stigende grad bliver gjort til syndebukke for almindelige menneskers frustrationer. Den evne til solidaritet mellem forskellige samfundslag, der tidligere var et af det danske samfunds adelsmærker, er ved at forsvinde. Det er Toyotas reklame et ubehageligt vidnesbyrd om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu