Læsetid: 2 min.

Kampen for Hussein

De gode græder og de onde ler, når de følger venstrefløjens ihærdige kamp for at undgå en krig mod Irak
8. februar 2003

De gode græder og de onde ler, når de følger venstrefløjens ihærdige kamp for
at undgå en krig mod Irak

Krig
Mange læserindlæg, senest kronikken den 4. februar, ’afslører’, at USA ikke bekymrer sig om menneskerettighederne i Irak, det er kun noget, amerikanerne siger. Venstrefløjen ved nemlig, at det handler om olie.
Problemet er ifølge kronikørerne, at USA uden at have fået ny viden har fået en ny holdning, nemlig, at det nu er bortvisningsgrund for Hussein, at han mishandler sit folk.
Implikationen er, at da der ikke er noget nyt under solen – Hussein mishandler sit folk, som han plejer – har amerikanerne ikke ret til at føre krig mod Irak.
Og absurditeterne fortsætter: Flere menneskerettighedsorganisationer er blevet sure over, at USA nu ’misbruger’ deres rapporter til at tegne et billede af Hussein som en sadistisk diktator. Det er åbenbart dybt beklageligt, at USA er holdt op med at betragte dem som hyggelæsning.

Det slidte mantra
Men mod sådanne indvendinger spilles triumfen: USA interesserer sig slet ikke for mishandlede folk, for så ville de jo gribe ind over for mange flere diktatorer, som undertrykker deres befolkninger.
Venstrefløjens holdning er, at vi skal passe på med at gøre noget godt, før vi kan gøre alt godt på en gang. Så længe vi ikke bomber Kina, kan vi ikke bombe andre, er det slidte mantra. Med den indstilling kan vi vente længe på en bedre verden.
Det har vi bare ikke tid til! Der står for meget på spil for de fattige og undertrykte. Det er sikkert rigtigt, at USA især interesserer sig for olie, magtbalancer og egne økonomiske interesser (vi er vel heller ikke altid helt frelste). Netop derfor er der behov for et mere ambitiøst modspil til USA’s verdensorden, end det venstrefløjen leverer. Det er tragikomisk, at den venstrefløj, der engang sang Internationale, nu har mistet den globale orienteringssans.

Husseins nyttige idioter
I stedet for at være mod en krig mod Hussein skulle vi glæde os over, at det er muligt at få USA til at rykke ind mod en af de værste slyngler. I stedet for at begræde at det (også) handler om olie, skulle vi glæde os over, at det nu er muligt at forene det nyttige (befri et folk) med det behagelige (stabile oliepriser). I stedet for at forsvare Iraks suverænitet, skulle vi glæde os over, at det lykkes at tilsidesætte retten til at undertrykke og lemlæste et tilfældigt folk inden for nogle tilfældige streger på et kort. I stedet for at frygte Mellemøstens reaktion skulle vi satse på, at en krig mod Irak ville være et signal til andre slyngelstater om at behandle deres folk ordentligt, hvis de vil overleve. Og i stedet for at bruge al krudtet på at spille Husseins nyttige idioter skulle vi sikre, at vi ikke glemmer irakerne, når Saddam Hussein er væk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu