Kronikken
Jeg har valget mellem at erhverve mig en Ford 97 eller en Ford XP. Alle andre bilmærker er konkurreret ihjel. Så jeg vælger en Ford XP og får at vide, at jeg ikke kan købe den, men låne den i et år. Om et år skal jeg betale for en Ford YQ, uanset om jeg ønsker den eller ej.
Min Ford XP, som jeg netop har erhvervet mig, går tit i stå (programmet har udført en ulovlig handling) og det sker næsten altid, når jeg har bilen fyldt med bagage og børn, og jeg skal skynde mig. Derfor prøver jeg at finde et værksted, der vil se på bilen. Men de findes ikke i Danmark der er ét stort værksted i USA, og de hverken kan eller vil løse mit problem. Der er andre biler med større problemer, får jeg at vide.
Jeg affinder mig med vanskelighederne og tænker, at jeg nok må leve med skavankerne. Men til sidst bliver jeg træt af min mandags-bil og beslutter mig for selv at finde fejlen. Måske er det bare tændrørene, der skal renses. Men da jeg prøver at åbne motorhjelmen, opdager jeg, at den er svejset fast! Jeg kan ikke engang få lov at se motordelene, styretøjet eller bremserne alt er kapslet inde.
Hvor mange ville affinde sig med disse forhold? Næppe mange. Men det er, hvad vi accepterer, når vi erhverver os det, der hedder
leverandørejet software, som f.eks. Microsofts programmer.
I grove træk er der to måder at udvikle og levere computerprogrammer, software, på: Den lukkede (Microsoft-modellen), hvor kildekoden er skjult, og hvor man lejer programmet af ejeren. Og den åbne, hvor man får kildekoden, så man er frit stillet til at vælge, om man selv vil videreudvikle på programmet, eller om man vil have et andet (bedre) firma til at løse fremtidige opgaver. Den åbne metode kaldes Open Source-modellen, der også giver brugeren ret til at kopiere programmet til venner eller kolleger.
I dag udvikles og distribueres næsten al software på den lukkede model, hvor man som bruger ikke kan kalde sig ejer af programmet simpelthen fordi man kun lejer softwaren af ejeren. Fremstiller man en kopi, bliver man i bedste eventyr-stil pirat og kan imødese en passende straf.
Kun meget få computerprogrammer leveres på en Open Source-licens, og det koster samfundet dyrt. Teknologirådet har for nylig peget på, at der kan spares flere hundrede millioner årligt ved at drive den offentlige sektor på Open Source software i stedet for på Microsofts produkter, som benyttes på stort set alle pcere i stat, amter og kommuner.
Reelt er software bare en vare, som stereoanlæg, vaskemaskiner, mikrobølgeovne og biler.
Bliver man i billedet, betyder Open Source software, at du kan
åbne motorhjelmen (koden) og forbedre bilen stille ventiler og sætte ny karburator i for at forbedre ydelsen.
Hvis du ikke selv har lyst og evner til at rode med motoren, er der et væld af små og store værksteder, som kan hjælpe dig. Endelig er der ingen licensregler, der tvinger dig til at få en ny bil,
før du vurderer, at den gamle er udtjent. Hvorfor skifte noget ud, som kører godt og sikkert?
Pointen er, at Open Source ikke står for en ny, anarkistisk og uholdbar forretningsmodel, sådan som tilhængerne af Microsoft-modellen påstår. Nej, produktion og levering af Open Source software følger gode gamle dyder om at levere et ordentligt produkt. Om at lytte grundigt til brugere og købere også hvis de har problemer med produktet. Og om at turde dele viden og kompetencer og stole på, at det i sidste ende kommer godt tilbage.
Producerer og leverer man Open Source, giver man typisk computerprogrammet væk. Alligevel tjener vi penge, for vores kunder vil gerne have tilpasset programmet til lige netop deres behov og organisationsstruktur. Og uden bruger- og opgraderingslicenser har vi kun mulighed for at skabe omsætning ved at yde service og videreudvikling alt sammen i åben konkurrence med andre virksomheder, der har præcis samme adgang til kildekoden som os, der har udviklet systemet.
Det skal også med, at sikkerheden i Open Source software er mindst lige så stor som i leverandørejet software.
Det skyldes hovedsagelig, at
kunderne selv kan kontrollere programmerne og sikre sig, at de ikke er fyldt med fejl.
En af disse kunder er USAs forsvarsministerium, der satser på Open Source software. Det er simpelthen mere driftssikkert, og risikoen for at blive hacket er væsentlig mindre, fordi de amerikanske embedsmænd selv kan forbedre programmerne. Det har ingen regering heller ikke USAs mulighed for med Microsofts programmer.
Som Open Source-leverandør er vores forretningsmetode kort fortalt, at vi tager penge for de timer, vi arbejder på den konkrete opgave. Derefter skal kunden hverken betale for at bruge (løbende licenser) eller for at tilslutte flere brugere (brugerlicenser). Lidt polemisk kan man sige, at vi tjener penge, når vi arbejder, mens leverandører af leverandørejet software også tjener penge, når de sover.
Det kan bedst illustreres med et eksempel fra det virkelige liv det er faktisk ret enkelt: Min virksomhed kan maksimalt omsætte et beløb, der svarer til at gange antallet af medarbejdertimer med vores timehonorar. En af mine ansatte arbejder ca. 1.600 timer på et år, og vores timepris ligger på 6-900 kr. Så hvis jeg kunne fakturere hver eneste time, som jeg og mine medarbejdere er på arbejde, kunne vi i grove tal omsætte for godt en mio. kroner årligt pr. medarbejder.
I realiteten har jeg en årlig omsætning på 5-600.000 kr. pr. medarbejder. Med andre ord: Hvis min omsætning stiger med ca. 600.000 kr., ansætter jeg endnu en medarbejder for at få løst opgaverne.
Heroverfor står f.eks. Microsoft Danmark, som ifølge oplysninger på virksomhedens hjemmeside havde en omsætning pr. medarbejder på 10,5 mio. kr. i 2001 (på verdensplan omsætter Microsoft kun 4,5 mio. kroner pr. medarbejder).
Helt enkelt siger tallene, at jeg med tilsvarende omsætning vil beskæftige ca. 20 personer, hver gang Microsoft Danmark beskæftiger én. Det skyldes ikke, at Microsofts medarbejdere arbejder 20 gange mere end Magentas
eller at Microsofts timepris (når de arbejder) er 20 gange højere end vores. Det skyldes, at Microsoft og alle andre leverandører af licens-software også tjener penge, når de ikke arbejder. Penge, der sjældent omsættes i nye arbejdspladser eller i virksomhedsskat for den sags skyld.
Betyder det noget? Ja, det betyder i allerhøjeste grad noget i forhold til beskæftigelsen og skattegrundlaget.
Med en omsætning tilsvarende Microsoft Danmarks ville jeg beskæftige rundt regnet 2.500 personer i modsætning til de ca. 130, som i dag er beskæftiget hos Microsoft Danmark. 2.500 personer, som er ude af den lange kø af it-
ledige, og som hver for sig betaler skat og moms, køber varer og tjenesteydelser. 2.500 medarbejdere, som kort sagt bidrager aktivt til samfundsøkonomien.
Derfor forekommer det absurd, at jeg stort set hver uge skal forklare og forsvare Open Source-konceptet som en gangbar forretningsmetode til nye kunder, kolleger i softwarebranchen og sågar til embedsmænd i centraladministrationen. Og mens jeg forklarer mig, fortsætter Microsoft uanfægtet med at sammensætte den mest uigennemskuelige licenspolitik så kompliceret, at kunderne ikke har en chance for at vide, hvad de betaler for.
Som Information har beskrevet i flere artikler, har en række europæiske lande bl.a. Frankrig og Tyskland forstået konceptet og faser Microsoft ud af den offentlige sektor.
Men i Danmark har vi endnu ikke erkendt, at det ikke er Open Source-modellen, der er uholdbar, men Microsofts licensmorads. Licenspolitikken betyder blandt andet, at det er umuligt at fastlægge de offentlige it-budgetter for de kommende år, medmindre man har kendskab til diskussionerne i Microsofts direktionslokaler.
Derfor er det samfundsøkonomisk hasard at fortsætte med at kaste alle sine lodder i Microsofts kurv.
*Morten Kjærsgaard
cand.scient.adm., direktør i Magenta Aps
FAKTA
Hvad er Open Source?
*Open Source på dansk åben kilde(kode) betegner computerprogrammer (software), hvor koden er synlig og tilgængelig. Den åbne kode betyder, at det er muligt for andre end den virksomhed, der har leveret programmet, at videreudvikle på softwaren.
Desuden er sikkerheden større, fordi Open Source ikke kan indeholde såkaldt skjulte bagdøre, hvor ubudne besøgende kan hacke programmet og læse fortrolige informationer.
Dette er en af grundene til, at USAs forsvarsministerium og National Security Agency (NSA) benytter Open Source software i stor udstrækning
