Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

20. februar 2003


Forplumring
Mikkel Plums såkaldte svar 17. februar på min kronik 3. februar er ikke en korrektion, som det foregiver at være. Udgangspunktet var David Trads’ insinuerende bemærkning om, at Gert Petersen »helt frem til to år efter Sovjets invasion i 1956 i Ungarn (var) medlem af DKP«. Jeg påpegede, at insinuationen var misvisende og aldeles urimelig, idet GP i netop denne to års periode, fra invasionen i Ungarn i november 1956 til DKP’s sprængning i november 1958, var en af de ledende skikkelser i partiopgøret med stalinismen og afhængigheden af Moskva, og at tidsskriftet Dialog, som han var redaktør af, var selve arnestedet for dette opgør. Det kan Plum ikke rokke ved.
Hans påstand om, at »Aksel Larsen og hans folk, heriblandt Gert P.« helt frem til DKP’s sprængning i november 1958 var Moskvatro i alle afgørende spørgsmål, er ren historieforfalskning, hvilket Information fra den periode til fulde beviser.
Mikkel Plums dræbende pointe er, at »initiativet til opgøret med stalinismen kom ikke fra Gert P. eller nogen anden rettroende dansk socialist«. Rigtigt! – men hvem har dog også påstået det? Til gengæld er hans oplysning om, at den første kritik af Stalin fra kommunistisk side kom fra Nikita Khrusjtjov i februar 1956 direkte forkert, om end ganske udbredt blandt folk, som kun har et overfladisk kendskab til det, de taler om. Den første kritik kom i Anastas Mikojans sønderlemmende tale, som blev holdt dagen før Krusjtjovs berømte ’hemmelige tale’ på samme 20. partikongres i februar 1956.

Preben Wilhjelm
Nyvej 3, Frb. C

Bryder regeringen NATO-traktaten?
I flere medier fremstilles det som om, Belgien, Frankrig og Tyskland – idet de blokerer for, at NATO kan støtte Tyrkiet i tilfælde af et gengældelsesangreb fra Irak – er i modstrid med NATO-traktaten. Men NATO blev stiftet som en forsvarspagt. Den situation, hvor USA med militær støtte fra Tyrkiet overfalder Irak er klart et brud på forsvarspagten. Det fremgår af NATO-traktatens artikel 1:
»Deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdighed ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med De Forenede Nationers formål.«
Man må nok konstatere, at USA – mildt sagt – ikke søger »at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler.« Ingen er i tvivl om, at den amerikanske regering er ved at gå ud af sit gode skind af utålmodighed efter at angribe Irak. Hvilket er i åbenlys modstrid med NATO-traktaten, der i dag forsvares af Belgien, Frankrig og Tyskland.
Hvor står den danske regering? Er den parat til at bryde NATO-traktaten, hvis artikel 1 påbyder medlemsstaterne »at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler«?

Ole Thorbek
Solidarisk Alternativ (SOL)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu