Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

26. februar 2003


Pligtlæsning
Når man ser, hvor flittigt en forhenværende stalinist som Jørgen Grimstrup får sine betragtninger trykt ikke som læserbreve, næh, næh, den gamle betonsocialists bekymring over den naive venstrefløj får plads i lange, uforkortede kommentarindlæg, så bliver man grøn af misundelse. Den 17. februar var der igen et udfald efter Tariq Ali, en modig mand, der sætter betydeligt mere på spil, end Grimstrup nogensinde har gjort eller vil gøre. Med udsigten til krig kommer mange utvivlsomt til at tænke på, hvordan helvede mon ser ud. Ok, her et bud: pligtlæsning af gamle numre af Land og Folk med Jørgen Grimstrups debat-indlæg.

Christen K. Thomsen
Tesdorpfsvej 9, Odense

Lyrik
Måske er det et led i Informations ny redaktionelle politik, men jeg indrømmer, jeg blev overraske, da jeg så Claes Kastholm Hansen dukke op i spalterne forleden. Normalt er denne skribent tøjret sammen med en række andre reaktionære vovhunde i Den berlingske avis, hvor han sidder og gør sit vås ud under rubrikken »Groft sagt«.
Nu har han undfanget en ny idé, som bladet åbenbart synes, det er vigtigt at viderebringe til læserne: Kun tyve danske eliteforfatterre bør have statstilskud, resten kan rende og hoppe eller dø af sult, hvis det er det, de vil - særlig lyrikerne. Dem kan C.K.H. ikke se den ringeste grund til at støtte, og han omtaler dem med foragt. Holdningen er perspektivrig. Havde der været støttemuligheder i sin tid skulle f.eks. Johannes Ewald, Adam Øhlenschlæger, Sophus Clausen ikke have haft og fra vore dage ej heller Benny Andersen, Halfdan Rasmussen, Thorkild Bjørnvig, Inger Christensen, Henrik Nordbrandt – for nu bare at tage en håndfuld.
Kunne man tænke sig, at Claes Kastholm Hansens æstetiske horisont er så begrænset, som den er, fordi han ikke læse lyrik? Eller er han bare almindelig indskrænket? Det kan Informations læsere bruge de lange forårsaftner til at gruble over, mens avisen langsomt, men sikkert kommer til at ligne alle de andre.

Klaus Rifbjerg
Kandestederne, Skagen

Kumbh Mela
Noura Akhiat skrev den 20. februar i sin meget læseværdige ’Tanker om offerfesten’, at den årlige hajj pilgrimsfærd til Mekka er »den største spirituelle konference uden sidestykke på Jorden«. Det er ikke helt rigtigt. Faktisk kan hajjs par mio pilgrimme slet ikke måle sig med hinduernes Kumbh Mela, der på skift afholdes hvert tredje år i fire nordindiske byer. Den hidtil største Kumbh Mela foregik i Allahabad i 2001. I løbet af nogle uger badede ca. 80 mio. hinduer i Ganges fra Allahabads ghats. Næste Kumbh Mela finder sted i april-maj 2004 i byen Ujjain.

Hans Folke
Østergade 13, Kbh.

Rend og hop
*Vores EU-venlige regering må vist hellere skynde sig at nedgradere idrætsundervisningen i gymnasiet. Det vil jo se tosset og utroværdigt ud at gøre det næste år. 2004 er udnævnt til ’Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension’!

Jonas Sprogøe, Viborggade 76, Østerbro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu