Læsetid: 2 min.

Reform kræver filosofikum

Det største problem er, at et helt nyt stort fag i gymnasiet, der hedder ’almen studieforberedelse’, skal køre gennem alle tre studieår, uden man har gjort sig overvejelser over, hvordan undervis-ning skal kunne finde sted
Debat
14. februar 2003

Gymnasiet
Regeringen har med sit forslag til en gymnasiereform i 2005 et alvorligt problem.
Det største problem er ikke, at regeringen har tænkt sig
at ophæve den 100 år gam-mel linjedeling mellem sproglig og matematisk gymnasium og erstatte den med specialiserede studieretningsforløb af toethalvt års varighed med et fælles in-
troduktionsforløb på et halvt år.
Ophævelsen er meget fornuftig, eftersom kravene fra et hurtigt udviklende samfund i dag ser anderledes ud end for 100 år siden, men introforløbet skulle gerne vare længere end et halvt år for at have en vis tyngde i uddannelsesforløbet.

Ingen overvejelsler
Det største problem er i og for sig heller ikke, at regeringens forslag om studieretningsforløb repræsenterer den gamle opsplitning mellem naturvidenskab og humaniora, som man ville bort fra.
Det største problem er, at et helt nyt stort fag i gymnasiet, der hedder ’almen studieforberedelse’, skal køre gennem alle tre studieår, uden man har gjort sig overvejelser over, hvordan undervisning skal kunne finde sted.
Faget skal blandt andet sikre sammenhængende videnskabsteoretisk dimension i gymnasieuddannelsen, men hvordan kan undervisning i videnskabsteori finde sted forsvarligt, uden at der samtidig foreslås et filosofikum for gymnasieelever, hvor videnskabsteori kan formidles?
Et forslag til filosofikum kommer fra en anden helt anden kant. Rektorforeningens tidligere formand Marianne Zibrandtsen har i flere aviser fremsat en ide om et moderne filosofikum, hvor flere traditionelle fag og nogle helt nye fag slås sammen i et nyt stort kulturfag, men dette fag rummer slet ikke den naturvidenskabelige og samfundsmæssige dimension, der er brug for i et filosofikum. Kulturfaget forestiller hun sig lidt mere konkret som en sammensætning af oldtidskundskab, latin, religion og filosofi, men lidt mindre konkret skal faget også omhandle antropologi, idé- og kunsthistorie – ja endog trække på assyriologi, arkæologi, arabisk og eskimologi.

Sikrer sammenhængen
Det største problem med kulturfaget er, at det defineres så bredt, at det kun er egnet til at repræsentere et humanistisk filosofikum. Men med en gymnasiereform er det nødvendigt med et almendannende og studieforberedende filosofikum, der favner humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig videnskabsteori.
Faget, der skal løse problemet, hedder filosofi, og er et lille valgfag i gymnasiet i dag. Filosofi giver indsigt i grundlæggende principper og kategorier indenfor det humanistiske aspekt, det samfundsmæssige aspekt og det naturvidenskabelige aspekt og er derfor en naturlig indføring i en verden, der ikke er delt op mellem naturvidenskab og humaniora, men som giver mulighed for at forstå verden ud fra alle synsvinklerne samtidig og reflekterer over den traditionelle opsplitning blandt andet ud fra en videnskabsteoretiske synsvinkel.
Naturfilosoffer som Demokrit, Epikur, Aristoteles og senere Gallilæi, Descartes, Leibnis, Newton, Bohr, og nyere videnskabsteoretikere som Carnap, Popper, Kuhn, Lakatos, er oplagte teoretikere i et moderne filosofikum uden en humanistisk slagside, som kan sikre en sammenhængende videnskabsteoretisk dimension i gymnasiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her