Læsetid: 2 min.

Sikken en redelighed

Videnskab er ikke en debat, hvor det gælder om at vinde, selv om man måske har uret, men diskussion, hvor det gælder om at finde sandheden, selv om det strider mod de værdier, man hylder
Debat
12. februar 2003

Videnskab
Hans Hauge efterlyser den 3. februar humanisters reaktion på Lomborg-sagen, som nu snarere er blevet til en debat for eller imod UVVU (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed).
For at bekende kulør med det samme, støtter jeg selvfølgelig UVVU, som jeg selv indirekte gennem min plads i Statens Humanistiske Forskningsråd har været med til at nedsætte.
Hauge fremfører som et argument imod UVVU, at vi siden 1968 alle har vidst, at videnskab ikke er værdifri. Men der begår han fejl.
Værdiorientering er ikke det samme som uredelighed. Tværtimod, når man i videnskaben ved, at man som udgangspunkt (og det ved alle videnskabsfolk), har et bestemt værdigrundlag, er kravet om redelighed så meget stærkere.

Uredeligt at selektere
Humaniora og samfundsvidenskab har et andet genstandsområde end naturvidenskab og sundhedsvidenskab; de prøver at beskrive lovmæssigheder i verden uafhængigt af vores bevidsthed om den; kravet til humanister og samfundsvidenskab er større: vi beskriver nemlig altid bevidsthedsfænomener, og det må altid ske i dialog med det, vi undersøger (på den ene eller anden måde).
Men netop derfor gælder kravet om redelighed så meget stærkere: især inden for humaniora og samfundsvidenskab er det uredeligt at selektere eller skjult at kassere uønskede resultater, at anvende statistiske metoder bevidst vildledende (og det er et stadigt større problem i humaniora), og, som det vigtigste, at lave »bevidst forvredet fortolkning af resultater og forvridning af konklusioner«.
Dette sidste er selvfølgeligt noget der kræver fortolkning, men et vigtigt ord i bekendtgørelsen er »bevidst«, som betyder ’mod bedre vidende’. Videnskab er altså ikke en debat, hvor det gælder om at vinde, (selv om man måske har uret), men diskussion, hvor det gælder om at finde sandheden, (selv om det strider mod de værdier, man hylder).
I debatten om Lomborg er det næsten druknet i mudderet, at Lomborg blev frifundet. UVVU har ment at det ikke er bevist, at det var bevidst at Lomborg gav en forvredet fortolkning af resultater og forvridning af konklusioner.
Man kan kritisere UVVU for ikke at have givet argumenter for, at forvridningen ikke er bevidst gjort. Jeg føler mig ikke overbevist.

Spandevis af eksempler
Der er nemlig, især af klageren Kåre Fog, fremført spandevis af eksempler på forvridninger, der ikke kan være sket på grundlag af Lomborgs blåøjede begejstring: åbenlyse fejllæsninger af citater, brug af kilder med trykfejl, når der er andre tilgængelige uden, osv.
Dette kan konstateres helt uafhængigt af, at det er en smuk verden, og at vi skal nyde det.
Men man kan ikke bebrejde UVVU at de ikke har beskrevet Lomborgs forvridning af konklusioner. Det har de.
Man kan heller ikke bebrejde UVVU at de har beskrevet Lomborgs forvredne fortolkninger (som f.eks. Seidenfaden og David Lando gør).
UVVU’s overvejelser over god videnskabelig skik er blot et biprodukt af undersøgelsen af, om Lomborg er uredelig, en undersøgelse, som er svar på indsendte klager.
UVVU er ikke forskningskommisærer, der løber rundt og kontrollerer forskning, men folk, der tager stilling til klager. Og det er det de har gjort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her