Læsetid: 3 min.

Spejderdrengemanerer

Enten er du for os. Ellers også er du imod os. Bush, Fogh og Lund Poulsen dyrker denne linje. Heldigvis har de slet ikke folket med sig
Debat
25. februar 2003

Kommentar
Jeg indrømmer det. Jeg var ikke med ved den store fredsdemonstration i Oslo forrige lørdag. Jeg var på vej ned ad fjeldet – på ikke særlig elegant vis. Og endte med at kysse sneen.
Men jeg så dem om aftenen i nyhedsudsendelsen og læste de norske aviser. Også den konservative Aftenposten, som advarede imod amerikansk enegang og rådede til, at inspektørerne fik mere tid. Altså opbakning til Tyskland og Frankrig i det EU, som Norge ikke er medlem af.
Og jeg tænkte på Anders Fogh Rasmussen, der havde brugt vores indflydelse til en demonstrativ støtte til USA og Storbritannien og dermed splittelse af EU.
Set med historiens øjne er det interessant, at Norge – der aldrig overgav sig til Hitler og med sit udgangspunkt i den barske tyske besættelse i 1948 uden at tøve, valgte den atlantiske linje – i dag er i stand til at operere langt mere fri af USA end den nuværende danske regering. I den norske debat er der i realiteten kun to retninger: FN-sporet og ikke-krig under nogen omstændigheder, mens vi i Danmark finder tre grupperinger: Nej til krig, ja til krig, hvis FN’s sikkerhedsråd vedtager det, og ja til krig, hvis Bush og Blair alene bestemmer det.
Mens vi i Danmark har oplevet masser af hånlige ord fra regeringens talsmænd over for dem, som taler imod, at Sikkerhedsrådet på det nuværende grundlag vedtager at gå i krig, er det i Norge en særdeles respektabel holdning.
Forleden var der i avisen Dagbladet seks jurister fra Advokatforeningens udvalg for menneskerettigheder, som argumenterede overbevisende for, at et ensidigt angreb på Irak selv med støtte i en FN-vedtagelse vil være en grov krænkelse af folkeretten og universelle menneskerettigheder. I FN-pagtens artikel 2 (4) findes et forbud mod angrebskrig, og at påberåbe sig selvforsvar efter art. 51 vil efter disse juristers mening savne ethvert holdepunkt. For omkring 30 år siden vedtog FN, at den part, som først griber til våben er at betragte som angriber, og allerede i Nürnberg efter Anden Verdenskrig blev det fastslået, at angrebskrig er en forbrydelse mod freden. Efter art. 39 gives Sikkerhedsrådet bemyndigelse til at afgøre, om der eksisterer en trussel mod freden, men denne procedureregel giver ikke lov til at bryde forbudet mod angrebskrig. De norske jurister tager – selvfølgelig – i den grad afstand fra Saddam Husseins regime og hans brud på menneskerettighederne – men mener, at den humanitære situa-
tion i Irak er så ekstrem sårbar og faren for civile ofre – både på grund af USA’s angreb og den efterfølgende flygtningesituation – men også på grund af eventuelle gengældelsesaktioner fra Saddam Husseins side og konflikterne mellem kurdere og shiitter. Alle de såkaldte Genève-konventioner om regler for krigsførelse risikerer at ramle sammen, som det allerede er sket i Palæstina.

Den danske statsminister – og hans mere end tro væbner Troels Lund Poulsen – har gennem det sidste stykke tid praktiseret en linje i forhold til USA – som betød, at alt, hvad der kom fra Washington, var lov – og Poulsens forurettethed har ikke kendt nogen grænser, når andre tillod sig at have en anden mening – hvad enten det gjaldt Irak eller missilskjold. Alt tyder på, at der har været en betydelig grad af indenrigspolitisk spekulation i dette Foghske felttog mod ’tilpasningspolitikken’. Meningen har været at udstille Socialdemokratiet – endnu en gang – som et upålideligt fodnoteparti. Det er der mange problemer i – og jeg skal ved lejlighed vende tilbage til historieskrivningen omkring fodnoterne – men et af de værste er, at Danmark taber chancen for at føre en nuanceret politik, når alle spørgsmål ses på denne spejderdrengemaner. Enten er du for os. Ellers også er du imod os. Bush, Fogh, Lund Poulsen dyrker denne linje. Heldigvis har de slet ikke folket med sig. I den retning er vi alle nordmænd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her