Tilbage til 70’erne?

Aviskritik
I modsætning til, hvad der proklameres fra flere sider i øjeblikket, kunne man have Information mistænkt for at sige, ikke farvel, men goddag til 70’erne.
Det startede med opsigelsen af alle de faste freelancere på kulturområdet. Det vil sige dem, der for et beskedent vederlag stillede deres særlige viden til rådighed for avisen. Nogle blev som bekendt genansat – film, rock og litteratur – men billedkunst, teater, dans, museumsverden, klassisk musik etc. mente man i fremtiden snildt kunne klare sig uden tilbagemeldinger fra ’eksperterne’.
I forrige uge kunne man så erfare, at kulturredaktøren var blevet fyret. Angiveligt fordi man vil have en ny, der på mere mainstreamagtig vis blander sig i kulturdebatten. At den fyrede redaktør, Christian Lund, er en af de mest vidende, opfindsomme, brændende engagerede kulturredakører, avisen har haft, spiller åbenbart ingen rolle i den sammenhæng. Med sin ildhu har han gjort sit for at sætte ikke mindst den unge kunst til debat, forklaret hvori dens relevans bestod, kritiseret den, når den helt slap forbindelsen til det almene. Bragt den i dialog, kort sagt, med politikken, samfundet, videnskaben osv. Hvor meget mere nutidigt kan det blive?

Udfordringen i dag
Vistså, æstetikken gik på mange måder over genvind i de postmoderne 80’ere og 90’ere. Og vistså, der er i disse år gevaldig brug for en revitalisering af den bredere kulturdebat. Men nej, svaret er givetvis ikke en tilbagevenden til de sene 70’eres udgrænsning af alt, hvad der hed æstetik og kunst. Alt hvad der var eksperimenterende, flertydigt og svært placerbart. Alt hvad der kunne sætte spørgsmålstegn ved de hævdvundne værdier og den indgroede vanetænkning. Der er tværtimod mere brug for det end nogensinde. I en verden der i stadig højere grad instisterer på at tænke i stereotypier. Eksempler turde være overflødige...!
Udfordringen i dag handler, som David Trads selv har udtalt, ikke om at skrue tiden tilbage. Hverken når det gælder den politiske debat eller forholdet til kunsten. I dag handler det netop om at tage de store vigtige problemstillinger, som interesserer os alle sammen, op, uden at give køb på den kompleksitet, som kunsten – især den såkaldt smalle – modsat de mere kommercielt styrede kulturudbud har gjort til sit arbejdsområde. Tænk om man faktisk her i det nye årtusinde kunne skabe en politisk diskurs, der ikke lød som sømbeslået støvletramp på en støvet landevej – højre- som venstredrejet. Der er virkelig noget at taget fat på for en avis, der vil tænke fremad.