Læsetid: 1 min.

Vågn op

Jorden kalder hr. Frederiksen
Debat
25. februar 2003

Socialt
Erling Frederiksen, Landsforeningen af Arbejdsledige, beklager sig her i Information den 12. februar over, at indvandrere på starthjælp ikke får råd til en række livsvigtige fornødenheder såsom »telefon, internet, licens, antenneforeninger, alkohol, cigaretter, afbetalingsordninger og afdrag på lån, videoleje og biografture.«
Det er her, jeg mener, at Jorden kalder for hr. Frederiksen. Netop når han opstiller bruttolisten over de livsvigtige ting, så mener jeg, at han skulle notere sig, at en indvandrerfamilie på starthjælp får råd til bolig og
mad.
Det må dog være det vigtigste. Og dernæst bliver familien nødt til at prioritere de øvrige penge mellem forskellige fornødenheder. Og her må man være villig til at træffe nogle valg: måske er det ikke vigtigt med cigaretter og alkohol, men til gengæld vigtigt med tv og internet. Måske er det ikke vigtigt med en masse afbetalings-ting, men derimod vigtigt med noget ordentligt tøj.

Verdens højeste
Hr. Frederiksen beder regeringen lægger budgettet for indvandrerfamilierne.
Det mener jeg ikke er nødvendigt. De fleste kan sagtens foretage en række fornuftige valg. Erling Frederiksen glemmer at fortælle, at regeringen ved siden af sin starthjælp har vedtaget at give en ekstra bonus på 28 kr i timen, som ikke fradrages i kontanthjælpen. Derved bliver det mere attraktivt at komme i beskæftigelse.
Den danske kontanthjælp er verdens højeste. Den danske starthjælp for nye indvandrerfamilier er på niveau med gennemsnittet af socialhjælp i Nordeuropa, dvs. blandt de allerhøjeste niveauer i hele verden. Faktisk kan man sammenligne den danske starthjælp med den svenske socialhjælp, når det gælder forsørgere.
Regeringen har ikke noget at skamme sig over, men Erling Frederiksen burde våg-
ne op og være en aktiv deltager i tilskyndelsen til at flere kommer i beskæftigelse, fremfor at gøre det til menneskeret at være på evig kontanthjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her