’De er bare unge’

Had
Nogle eksperter i samfundsforskning ser ud som om de deler deres felt i to enkelte kategorier: det farlige og det ufarlige. Kirstine Sinclair og Torben Rugberg Rasmussen er den 4. marts overbeviste om, at den islamiske fun-
damentalistske bevægelse, Hizb ut-Tahrir, ikke er en trussel mod det danske samfund. Vi læsere kan derfor trøste os med, at denne bevægelses voldelige, antisemitiske retorik kan opfattes som en blandt mange former for identitetsdannelse hos unge mennesker. Alt mellem himmel og jord er bare søgen efter identitet. Det er ikke noget problem! Det moderne samfund, herunder det danske, er åbenbart bygget som et kæmpestort fragtskib lastet med identitetscontainere fyldt med ligestillede sub-kulturer.
Man bør som forsker erkende forskellene på containernes indhold. Hvis Hizb ut-Tahrir er ikke farlig for det danske samfund, er de sikkert farlige for andre unge muslimer, som er ikke under deres kontrol. Kritiske, moderate, politiske aktive muslimske medborgere er overvåget og chikaneret af Hizb ut-Tahrirs medlemmer.

’Vantro forrædere’
Muslimske medborgere i Danmark hænges ud som vantro forrædere af Hizb ut-Tahrir. Er denne form for angreb slet ikke farlig? Kunne man som ekspert i Tyskland ca. 1930 sige, at nazimedlemmer søger bare deres identitet? Det var tiden før ’identitet’ blev modeord i samfundsvidenskabelige forskning.
Ironisk nok var Erik Hamburger Erikson, der spurgte sig selv om sin egen identitet (dansk, jødisk, tysk, amerikansk?), forskeren, som lancerede identitetsbegrebet i 1950’erne. Han kunne godt skelne mellem de gode og de ondartet identiteter. Han kunne ikke tåle racistiske
bevægelser, selv om de hvide Ku Klux Klan-medlemmer ’fandt deres identitet’ i hadefulde handlinger.