Sundhed
Kan du undgå syge mennesker, så gør du det, for der er ingen status i det at være syg. Jo, måske inden for sygeghettoen, men for os udenfor må vi være fri! Nu er det ikke de almindelige syge med influenza, jeg snakker om. Næ, det er de slemme, dem der er blevet forfremmet til patienter. Altså dem på statuslinje med de arbejdsløse, indvandrerne og asylansøgerne. Dem, der for en kort periode eller for bestandigt, forlader arbejdsmarkedet og ender på sygdomsmarkedet på sygedagpenge og førtidspension.
Og hvilket marked. 600.000 patienter er der, og de bliver indlagt cirka 1.000.000 gange om året. I hundredetusindevis lever af dem direkte og masser indirekte. Og lobbyvirksomheden er stor med masser af patientforeninger og advokater. Bliver du syg, ja så sørg for at blive det inden for de stærkeste foreningers områder. Altså, hvis du vil have en fremtidig status som patient og leve af det!
Alle fralægger sig ansvaret, og systemet tager over og heldigvis har vi konstrueret en skraldespand, som hele behandlersystemet let og elegant putter de ulækre ned i. Og tilsyneladende til alles tilfredshed. Det private arbejdsmarked kunne ikke drømme om at se til patientens side, og det offentlige er næsten endnu værre. Patienten må derfor fortsat puttes i det sorte hul sygeghettoen! Nu er det altså bare sådan, at patienterne udgør en værdi på et tocifret milliardbeløb og cirka 12 procent af befolkningen. En væsentlig del af samfundet, må man nok sige. Så det sorte hul førtidspensionen er en bekostelig affære både menneskeligt og økonomisk.
Den sorte kasse
Flere har foreslået borgerløn som en løsning, men det løser ikke samfundets sygeliggørelse af mange af dets borgere, men konstaterer bare, at sådan er det og det er der jo ikke noget at gøre ved! Og sådan er det for de fleste syge. Er du først inde i ghettoen, ja så er du for alvor indenfor! Men selvfølgelig kan du jo så håbe på en karriere i den Sorte kasse, og den er måske heller ikke at foragte, og så kan du jo leve af førtidspensionen, ikke sandt? Alene navnet siger det du er yt!
Det kan bare ikke passe, at vi accepterer et samfund med en sort kasse, hvor vi lader 250.000 mennesker være i en livslang sygerolle.
Regeringen og alle taler kun om ventelister og tal og statistikker, men ingen taler om mennesket, det menneske, som man pludselig beskriver som patient. En, som man betragter som en belastning for samfundet, og i alt fald slet ikke bliver set som en, der på nogen måde bidrager til samfundet. Godt nok er der en stigning i fleks og skånejobs, men også her er det sat i en institutionel ramme, hvor patienten ikke er repræsenteret det er systemet, der bestemmer! Og du er stadig den ulækre, som ingen rigtig vil være ved, og som stadig er en belastning for alle andre.
Nej, vi burde betragte begrebet og personen patient helt anderledes så at sige vende det hele på hovedet og omdefinere ordet patient til noget aktivt. Tilknytningen til arbejdsmarkedet og samfundet skal hele tiden være intakt.
Sygeliggørelsen må ophøre, og alle kræfter skal sættes ind på at se mulighederne med respekt for den enkelte.
