Læsetid: 3 min.

Fyrfadslys hjælper ikke

Det ændrer i hvert fald ikke noget at bekræfte hinandens rigtige holdninger. Det er for nemt
Debat
19. marts 2003

Det ændrer i hvert fald ikke noget at bekræfte hinandens rigtige holdninger.
Det er for nemt

Krig
Lørdag formiddag var der sol, forårsstemning og hyggelig demonstration mod en krig i Irak. Glade mennesker med rigtige meninger gik på gaden med bannere som »for demokrati i Irak – mod krig i Irak«.
Det svarer meget godt til teksten på en plakat, jeg engang så for en lokalafdelingen af Enhedslisten: »for enhver forbedring – mod enhver forringelse«. En holdning der er lige så rigtig og sympatisk som den er ligegyldig og naiv.
»Men krig er altid forkert«, siger min veninde. Hun er lige er kommet hjem fra en happening, hvor flere hundrede københavnere satte tændte fyrfadslys rundt om søerne mod en krig mod Irak. Ja krig er altid forkert, ifølge den herskende mening. Hellere bevare status quo med et totalitært og undertrykkende regime, som vi ikke har et direkte ansvar for, end starte en krig, hvor det er vore egne Jens’er, der sender kuglerne af sted.
»Men Bush og Blair har alle de forkerte grunde til at gå i krig. For dem handler det jo ikke om demokrati i Irak. Det er jo bare et dække over olieinteresser og afmagten over, at de ikke kan fange Bin Laden«, mener min veninde. Ja måske. Men er det ikke vigtigere at turde handle i stedet for at have de rigtige holdninger og så i øvrigt sidde med hænderne i skødet? Hvis man ser bort fra betydningen for opinionen i den arabiske verden, så får krigen samme udfald uanset hvilke motiver, der ligger bag: Irakerne slipper for Saddam Husseins diktatur og får muligheden – men ikke ingen garanti– for at skabe et demokrati.

Oprør indefra
»Men vi skal ikke komme og diktere demokrati i Irak. Oprøret mod Hussein skal komme fra irakerne selv«, siger min veninde og peger på, at det danske demokrati kom som resultat af borgerskabets oprør mod den enevældige konge. Ja, et oprør fra irakerne selv ville da være det bedste.
Men Irak-kendere siger jo, at regimets undertrykkelse er så effektiv, at der i dag ikke eksisterer en opposition i Irak. Det kan tage mange år, før der kommer en opposition, der er i stand til at gøre en forskel. Og i mellemtiden lider befolkningen.
»Men vi gør jo ikke noget ved alle de andre totalitære regimer i verden, f.eks. i Nordkorea, Burma eller Hviderusland. Og vi intervenerer ikke mod overgrebene i Tjetjenien eller i de talrige konflikter i Afrika«, påpeger min veninde.
Nej, og det er da også for dårligt. Og vi bliver enige om, at det er meget inkonsekvent af Vesten. Men skal vi kunne hjælpe alle, før vi kan hjælpe nogen? Hvis irakerne slipper for Saddam Hussein, er det så ikke et lille skridt mod en bedre verden?
»Men hvad med Folkeretten og suverænitetsprincippet?«, mener hun.
Ja hvad med principperne? Er de så ædle endda? Da Vietnam invaderede Kampuchea i 1979 blev de udsat for sanktioner fra FN. De havde jo brudt suverænitetsprincippet. Men de satte samtidig en stopper for et af de mest brutale regimer, verden endnu har set.
Mange protesterede og talte om, at folkeretten ville lide skade, da NATO bombede serberne i Kososo i 1999, men efterhånden er kritikken glemt. Det blev jo begyndelsen til enden for Milosevic.
Jeg ved ikke, om det er det rigtige at gå i krig i Irak. Det er der ingen der ved. Før bagefter. Nogle gange er man måske nødt til at tage en chance og handle. Men det er vi ikke så gode til her i vores lille europæiske smørhul. Vi har det jo godt, og vi har ikke skylden for noget diktatur noget sted i verden. Det er kun USA, der er skyld i den slags. Vi vil bare have lov til at passe os selv og boykotte MacDonalds og Coca-Cola, hvis USA prøver at lege global politibetjent. Men nogle gange kan det være værre ikke at handle end at gøre noget, som i øjeblikket virker forkert.
Det ændrer i hvert fald ikke noget at tænde et fyrfadslys og bekræfte hinandens rigtige holdninger. Det er for nemt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her