Læsetid: 2 min.

Krig om vandet

Global ’frihandel’ skader mennesker
Debat
4. marts 2003

Sydamerika
World Social Forums slutmøde med Noam Chomsky og Arundati Roy havde endnu en taler på programmet, den bolivianske folkeleder Evo Morales, fagforeningsmand, indianer, oppositionspolitiker.
Men Evo kom ikke. En kvinde læste et brev, hvori han undskyldte sit fravær med at han og mange andre lå i krig med politi og militær på grænsen mellem Bolivia og Chile. Ingen har hørt om denne vandkrig hos os. Vi har hørt om den i Cochabamba, den, hvor borgerne tvang sin kommune til at genkøbe vandforsyningen, og hvor et efterspil i WTO’s egen tribunal nu truer Cochabambas fattige borgere med en milliardregning til fordel for det rige franske vandselskab Vivendi.
Jeg vil oversætte lidt af teksten fra en folder, jeg fik i Porto Alegre. Den bærer titlen: »Oprør I Bolivia, for at besejre FTAA (=Free Trade Agreement of the Americas) og forsvare vores gas, vand og jord.« Den begynder: »Bolivia oplever dramatiske dage. Siden 2003’s begyndelse er 16 fattige bolivianere døde. Lozadas regering har militariseret landevejene og kriminaliseret den sociale protest for at grundmure sin nyliberalistiske model, hvilken blot har medført mere sult, arbejdsløshed, privatisering af velfungerende kommunal service og rovdrift på vort lands resurser. De sociale bevægelser i Bolivia har rejst sig til forsvar af vore råvarer og mod tvangen til at stemme for FTAA. «

Død og undertrykkelse
I folderen behandles også naturgassen, der siden 1996 sælges ud af Bolivia uden at indkomsten kommer folket til gode. Sidste afsnit handler om vandkrig. Nogle transnationale mineselskaber i det nordlige Chile er ved at opbruge grundvandet der, med dybe sociale og økologiske kriser til følge. Selskaberne vil nu købe Sydvestbolivias grundvand. Den region er meget tør. Vådområderne holdes kun vedlige af det vand, der har samlet sig i undergrunden gennem tusinder af år.
En lov om eksport af grundvand er endnu ikke vedtaget, takket være modstanden fra regionens nærsamfund og bevægelserne til forsvar for Bolivias vand. Men nu vil selskaberne bruge tvang gennem en bilateral traktat om handel mellem Chile og Bolivia. Kampen er ulige. »Død og undertrykkelse er svar på vores bøn om jordens naturlige resurser, og menneskerettighedsbrud er vort daglige brød«, siger teksten.
Det var denne krig på grænsen mellem Nordchile og Sydvestbolivia, der hindrede Evo Morales i at tale i Porto Alegre. Folderen slutter: »For at hindre dette nye røveri, iværksætter vi en global solidaritetskampagne for alle de folk, som frarøves deres traditionelle resurser. Resultatet vil stå stærkt mod de mange WTO-traktater om global ’frihandel’ der skader mennesker. «

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her