Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

22. marts 2003


Forbrydelsens element
*Et par unge mennesker hælder rød maling på Møller og Rasmussen – politiet skal have dem 27 dage i varetægtsarrest.
En massemorder fordufter fra Sorø, mens politiet lukker øjnene (muligvis efter højere ordre).
En præsident – tvivlsomt valgt – starter en krig mod et land, hvor over halvdelen af befolkningen er under 15 år. Mon man ikke skulle graduere sin harme?

Hans Thomassen, Korsør

Valgfrit
*For år tilbage fik jeg på foranledning af de nuværende regeringspartier som fagforeningsmedlem mulighed for at fravælge støtte til partier, jeg ikke sympatiserer med. Hvornår får jeg mulighed fra at
fravælge støtte til en krig, jeg ikke ønsker?

Poul Hjorth-Møller, Stenvad

Kritik af ’kritikeren i krise’
Hvor er det dog nedslående så grundigt at få demonstreret Informations uhørt lave prioritering af det billedkunstneriske stof. Det har længe været svært at se, hvor avisen havde tænkt sig at bevæge sig hen, og om der i det hele taget var en plan for det stofområde.
Dette spørgsmål synes nu krystalklart besvaret, idet redaktionen i serien ’Kritikeren i krise’ slet ikke medtager kunstkritikken i rækken, der ellers omfatter lyrik, musik, film, mad(!) og teater. Det ser ud til, at kritikerkrisen på Information her er til at tage og føle på.

Hanne Godtfeldt
Bramsvej 5, 1., Charlottenlund

Stolte frihedstraditioner
Claus Bjerring efterlyser eksempler på stolte frihedstraditioner i USA. Han har tilsyneladende svært ved selv komme i tanker om ét eneste.
Der kræver ellers ikke stor fordybelse at komme på et par stykker.
Jeg vil nøjes med et enkelt:
»Vi regner disse sandheder for selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige; at deres skaber har forlenet dem med visse ufortabelige rettigheder; at liv, frihed og stræben efter lykke er blandt disse...«
Uafhængighedserklæringen 4. juli 1776. Nye tanker. Nyt menneskesyn. Moderne demokrati – made in US. Den nye verden.
Der er, som vi ved, nogle millioner amerikanere, der ikke kan tage de ord alvorligt i dag. Men det er der adskillige andre millioner, der kan. I USA – og på resten af kloden.
Måske vores eneste håb. I en tid som denne.

Inger Holst
Hasle Centervej 171, Århus V

Vi mødes af total ligegyldighed
Der er dømt snorkel i andedammen for kommunikationsuddannede. Vi svømmer ikke længere i jobtilbud, men må dykke ned under overfladen og gøre en indsats for at bide os fast i jobmarkedets benhårde skorpe. Og det gør vi. Men hvad nytter det, når bureauledere ikke engang melder tilbage efter samtaler, baseret på uopfordrede ansøgninger?
Der er lavvande i kassen, og I vil gerne have ’sunde’ virksomheder. Fint nok. Jeg er også røget på den med ’6 om dagen’. Men jeg respekterer stadig andres initiativ. Med enhver virksomhed hører et socialt ansvar. En kort tilbagemelding er vel
ikke for meget at forlange! Vi har brugt oceaner af tid på din virksomhed. Vi er positive og giver os 100 procent, men mødes i sidste ende af en total ligegyldighed.
Trods min fem-årige flirt med kommunikationsbranchen er jeg i den senere tid uden begrundelse blevet negligeret to gange efter samtaler. Jeg har oven i hatten altid sendt en kort e-mail
efter samtalen for at vise min gode vilje. Stadig intet svar. Det er dårlig kommunikation! I ved det ikke. Men I kaster guld på gaden og et dårligt lys på jeres egen virksomhed.

Maria Bech
Fælledvejens Passage 2, Kbh. N

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu