Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
10. marts 2003


Frikadeller
*Der tales meget om, at stigende fedme er et problem i Danmark. Efter et par
zappeture mellem de danske tv-kanaler slår det mig, at vi også har et
voksende problem med selvfedme.

Per Vadmand, Degnebakken 7, Ringsted

Ja, han begår overgreb?
Tak til John Lau Rasmussen (26/2) for billedet fra en del af det virkelige liv på et pleje-hjem... jeg kan sagtens forestille mig situationen hvor en person må holde fast på en anden mens en tredie ’arbejder’. Men jeg kan også forestille mig at denne form for teamwork kan forløbe på flere måder, og at problemet er overkommeligt:
Hvis det hele foregår venligt – og bestemt så den fastholdte ikke fornemmer sig selv som et dyr, helst tykhudet, eller en ting der kan tales hen over og om.
Hvis plejere og hjælpere ikke alene husker at de er på arbejde, men også dels hvad de har lært under deres uddannelse, dels at indholdet i deres arbejde er at pleje og hjælpe levende mennesker – som dem selv.
En væsentlig forskel på god og dårlig pleje ligger i til de, der har plejen behov! Det handler ikke om at forholde sig mere eller mindre akademisk til udøvelsen af plejeprofessionen, men om at forholde sig menneskeligt til den. Dette også være sagt til vore politikere som afstikker rammerne!
Den lille bemærkning om »pårørende der starter medietoget« skal jeg lade ligge; en uddybning ville blive ret så omfattende. Blot må jeg spørge: Fremmer det arbejdsglæden når det er ledelser der sætter medietoget i gang?

Ete Forchhammer
Søgårdsvej 21 A, 3080 Tikøb

Slå porten ind
I kronikken ’Så luk dog portene’, den 3. marts beskriver Jokum Rohde faren ved den politisk engagerede kunst. Han beskriver kunstneren som en, der mimer det politiske spil. Rohde mener at kunstneren må foregive at vide mere om det politiske end tilskueren og dermed bliver kunstneren storproducent af holdningen ’mennesket i modsætning til verden’. Denne holdning er farlig, mener Rohde, fordi den medfører en afmægtig og hedonistisk livsførelse til skade for demokratiet. Jeg er ikke uenig. Ikke før jeg når konklusionen: »I stedet for at sikre os adgangen til politisk spontanitet burde kunstneren kæmpe for at lukke portene«. Den politisk engageret kunst er til skade for demokratiet.
Rohde mener tilsyneladende, at det politiske liv kan redde sin tabte filosofiske dimension, hvis bare det får lov til at virke – uden indblanding fra hovedløse meningsproducenter.
Det er naivt at tro, at det politiske system kan saneres ved at vænne kunstneren fra at beskæftige sig med det politiske. Jeg er enig i, at der produceres alt for meget ligegyldig politisk kunst. Ligegyldigt fordi det er forudsigeligt, ufarligt og ikke evner at engagere eller frastøde.
Det er ikke klogt at lukke portene og lade politik være politik – det tror jeg heller ikke man kan. Jeg foreslår at man udfordrer den politiske kunst, så den ikke får lov til virke selvbekræftende. At lukke portene er grædekoneri og der er ingen grund til at tude, før vi har givet den politiske kunst modstand og mulighed til at vise hvad den har at byde på.

Christian Lollike
Worsaaesvej 4, Frb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her