Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
7. marts 2003


George Orwell
in memoriam
USAsien!

Ib Jensen
Bakkedraget 28, Søborg

Dumt og dyrt
Den ellers så sindsligevægtige studievejleder, Jacob Lange (JL), har med sit afsindige forslag om at lægge loft på studielånene vist sig fra sin mest gådefulde side. Det er til JL’s oplysning ikke for sjov at de mange studerende tager studielånet – men af simpel nød. Lånet gør det muligt at studere i studietiden. Et loft over lånemulighederne vil være ensbetydende med at langt flere studerende vil optage lån i private banker til en langt højere rente end det offentlige kan tilbyde. JL’s frygt for at de studerende ender i rentehelvede, som vi kender det fra 1970’erne, vil derfor kun blive styrket, hvis forslaget bliver vedtaget. Dernæst harmonerer forslaget dårligt med JL’s tidligere udsagn om at en studerende først og fremmest bør passe sine studier, og ikke tvinges ud i studieirrelevant arbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Forslaget vil derfor både give mere forgældede og dårligere færdiguddannede. Det klare krav fra de studerende må derfor være, at SU’en sættes op, såfremt lånemulighederne begrænses. Alt andet er både dumt og dyrt.

Kasper Lund Kirkegaard
Peder Hjortsvej 20, 2. th., Valby

Af med vanten igen!
Som rigtig mand – en slags i hvert fald – falder man jo ned af stolen, når man læser Hanne Dams ’Qlummen’ fredag den 28. februar, som angiveligt handler om stærke kvinder. Faldet skyldes ikke Dams artikel, men valget af billede og billedtekst. Der står at avisens læsere ikke er forvænte med billeder af stærke kvinder, og så bringer man et billede af Mel B fra Spice Girls. Man må gå fra, at Dam ikke selv har valgt billede og tekst, for Spice Girls er jo det modsatte af det, Dam skriver om – en fuldstændig postuleret og mande-designet sæbeboble med det ene formål at lokke småpiger i købs-fordærv. Det lykkedes et par år – og så blev de skiftet ud med om muligt endnu mindre påklædte dukkepiger.

Ole Knudsen
Ny Vestergade 7, Kbh. K

Rolig nu!
Hvad en krig mod Irak vil koste danskerne, er naturligvis noget, der optager os alle, men her var der godt nyt at hente i »Pengemagasinet« på DR1.
Med en fynsk parcelhusfamilie som eksempel blev listet op, at fyringsolien ville stige 1.000 kr. og benzinen 400 kr. årligt. Til gengæld kunne obligationslånet i huset konverteres til fra 7 procent til 5 procent lån, da obligationsrenten hele tiden faldt i takt med, at folk flygtede fra aktierne på grund af krigstruslen.
Det gav fynboerne 3.550 ekstra disponible kroner på årsbasis, så nettogevinsten blev 2.100 kr., »måske til en lille ekstraferie«, som studieværten Mogens Rubinstein formulerede det.

Bent Jørgensen
Bøllegården, Askeby, Møn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her