Læsetid: 3 min.

Det Lange Nu

Mediernes nyhedskriterier afspejler en overdreven trang til at fokusere på det pludselige, det akutte og overse det gradvise
29. marts 2003

KOMMENTAR
Mit liv er simpelthen for kort til at sidde i timevis og glo på dét, som tv-journalisterne desperat kalder for ’breaking news’ om Irak-krigen, men som i virkeligheden for 80 procents vedkommende er løse rygter, ligegyldigheder og deciderede fejl. Og frem for alt gentagelse på gentagelse på gentagelse af de få facts, som kommer ud. Tusindvis af journalister verden over har i månedsvis forberedt sig på denne krig. Der er brugt millioner på at sende korrespondenter af sted. Sendefladen er ryddet. Og nu er der ikke noget at berette.
Men Irak-krigen er blot et grelt eksempel på et generelt problem. . Selve ordet ’nyhed’ afspejler dette. Medierne burde gå lidt mindre op i ’nyheder’ og i stedet interessere sig lidt mere for ’vigtigheder’. I bogen The Clock of the Long Now gør Stewart Brand sig til talsmand for ’det lange nu’ – nuet, der strækker sig langt tilbage i fortiden og et stykke ud i fremtiden. Men han skriver, at vi i stedet lever i ’det brede nu’, hvor vi orienterer os mod alt, hvad der sker netop nu og overalt i verden: breaking news – hvad enten det er vigtigt eller ej.
Mennesket er fra naturens side skabt til at bemærke og reagere på pludselige begivenheder. En pludselig bevægelse er vigtig. Den kan være et tegn på fare. Når rovdyr sniger sig ind på byttet, bevæger de sig med langsomme og jævne bevægelser, som giver den bedste chance for ikke at blive opdaget.
Men i vores dynamiske, komplekse og højteknologiske verden, må vi lære at sætte os ud over vores naturlige fokus på det statiske og pludselige brede nu.
Vi skal i stedet flytte mere fokus over på det dynamiske og gradvise lange nu. Overdreven fokus på det brede nu skaber et vrangbillede af verden – og ofte et vrangbillede, som er alt for negativt og pessimistisk. Årsagen til dette er, at pludselige begivenheder ofte er dårligt nyt: En virksomhed går konkurs, et fly styrter ned, en olietanker springer læk. Mens alt det gode sker gradvist: Hvert år bliver 90 procent af verdens befolkning en lille smule rigere, luftforureningen i hele den vestlige verden aftager en lille smule, helbredelsesprocenten for kræft bliver lidt bedre osv.
»I det lange løb er vi alle døde«, skal John M. Keynes have sagt. Keynes var et af det 20. århundredes store og mest indflydelsesrige økonomer, og han har sagt mange kloge ting, så det er en skam, at vi husker ham for netop denne sætning. For det er jo et faktum, at vores middellevetid suverænt overstiger planlægningshorisonten i så godt som alle samfundets organisationer og institutioner – måske lige med undtagelse af skovvæsenet. Om 40 år vil mindst halvdelen af alle nulevende danskere stadig være i live. Og dog forekommer 40 år os at være næsten irrelevant langt ude i fremtiden.

Jeg vil gerne slå et slag for en lille – men betydningsfuld – omskrivning af det kendte Keynes-citat: »I det lange løb kan næsten alt lade sig gøre«. Problemer, som forekommer uoverstigelige på kort sigt, kan i det lange løb løses. Med et langt tidsperspektiv bliver man konstruktiv og handlekraftig. De fleste vigtige muligheder for os som enkeltpersoner, som virksomheder eller som samfund kan kun realiseres i det lange løb. Hvis vi kun tænker kortsigtet, vil vi end ikke opdage disse muligheder og slet ikke være i stand til at realisere dem.

*Martin Ågerup er fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter til Dommedag er aflyst (1998) og Enerne (2001). Han er præsident for Akademiet for Fremtidsforskning og bestyrelsesformand i IT-virksomheden Addition. Martin er selvstændig konsulent og arbejder med mennesker, ideer og teknologier, som skaber forandring. Læs mere på www.enerne.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu