Læsetid: 4 min.

Lincoln og alle de andre

Måske er det fordi, at USA er så ungt et land, at vi tror, at vores historie kan koges ned til en hitliste over præsidenter
1. marts 2003

INTERNATIONAL
Abraham Lincoln sagde engang: »Kære medborgere, vi kan ikke undslippe historien.« Måske kan vi ikke undslippe den, men vi kan sagtens glemme en stor del af den.
Amerikanerne elsker ranglister og målinger, så vi ser mange meningsmålinger, som den der for nylig blev udført af en journalistskole i Ohio. Meningsmålingen bad slet og ret folk om at udpege deres favoritpræsident i amerikansk historie. Ikke den bedste præsident, men deres personlige favorit. Øverst på listen var selvfølgelig Lincoln, som førte os gennem den amerikanske borgerkrig. Det er umuligt ikke at tænke på Lincoln. Vi ser hans billede utallige gange hver dag på vores pengesedler og mønter. Nogen tror sikkert, at Lincoln var lavet af kobber, fordi vi holder Lincoln-pennies, hver gang vi har småpenge i hånden. Han er også portrætteret på 5-dollar-sedlerne.
Der er skrevet flere bøger om Lincoln end nogen anden amerikaner, og en eller anden har engang sagt i spøg, at hvis man vil være sikker på at få succes med en udgivelse, skal den enten handle om Lincoln eller om hunde eller endnu bedre – om Lincolns hund. Lincoln-ikonografi er på linje med en religion, og en fremmed vil nemt kunne få den opfattelse, at amerikanerne tilbeder en høj, skægget guddom, som residerer i et stort tempel i Washington.
Men hvad med George Washington selv, vores første præsident, generalen som vandt vores uafhængighed under den amerikanske revolution, det residerende ikon på vores dollar-sedler? Han er med på listen kun én plads efter den nuværende George, som er på en sjetteplads. Besynderligt nok er John F. Kennedy, som har været død i 40 år, på en andenplads lige over Bill Clinton, som i allerhøjeste grad er i live. Ronald Reagan, som også trækker vejret endnu, er på en fjerdeplads foran Franklin D. Roosevelt. Efter Washington tynder det hurtigt ud i listen. Jimmy Carter deler faktisk syvendepladsen med George Washington. Når alt kommer til alt, byggede Washington aldrig boliger til de fattige eller forhandlede fredsaftaler eller vandt en Nobelsfredspris.
Den næste er Harry Truman, som havde lige så store sprogproblemer som vores nuværende præsident, efterfulgt af Theodore Roosevelt, som efter sigende er et af Bushs forbilleder. Overraskende er Nixon lige uden for top ti på en delt 11.-plads med sin gamle chef Dwight D. Eisenhower og Tom Jefferson, som skrev uafhængighedserklæringen og udvidede landet med købet af Louisiana og dermed tilføjede det meste af området mellem Mississippi-floden og Rocky Mountains.

Glemmer hurtigt
Ifølge historikerne viser listen, at vi først og frem-mest kan lide de præsidenter, som vi husker fra vores ungdom. Vi glemmer hurtigt præsidenterne fra en fjern fortid, undtagen hvis vi konstant ser deres billede foran os.
Det ville være ret svært at komme uden om Lincoln, Washington og Jefferson. Fyren på vores 20 dollarsedler, Andrew Jackson, kom ikke på listen. Måske er det fordi, at økonomien er så dårlig, at vi sjældent har 20 dollarsedler i hånden. Under alle omstændigheder er Jackson mest kendt for at hænge indianere og gøre Washington til en by, som primært støtter venner af præsidenten og hans parti.
Der er ikke et venligt ord til overs for Grant, som stod i spidsen for unionshæren under borgerkrigen eller John Adams, den anden præsident og revolutionens intelektuelle gudfader. En anden fraværende er Woodrow Wilson, som gav os skatterne og gjorde verden usikker for demokratiet. Lyndon Johnson, som sammen med JFK gav os Vietnam men også underskrev borgerrettighedslovene, mangler.
Og hvad med Jimmy Monroe, ophavsmand til Monroe-doktrinen, som gav europæiske magter besked på at holde sig væk fra vores hemisfære, som om han havde forudset Bush-doktrinen, hvori vi forbeholder os retten til at bringe orden i tingene i jeres hemisfære, om vi måtte ønske det. Måske er det derfor, vi placerer ham mellem FDR og Washington på ranglisten.
Jeg er overrasket over, at ingen har valgt Jefferson
Davis, som var præsident for den kortvarige ’Confederate States of America’, som nogle af vores sydlige borgere gerne vil genoplive. Han var godt nok amerikansk præsident, men måske skal man vinde og ikke tabe en krig for at komme på listen.
Jeg ved ikke hvad listen fortæller om amerikanere. Sandt nok har vi ikke det
store kendskab til historien, men jeg gad nok vide, hvor meget europæerne ved om deres konger og kejsere. Måske er det fordi, at USA er så ungt et land, at
vi tror, at vores historie kan koges ned til en hitliste over præsidenter. Ingen italiener eller tysker ville tæn-ke på kejser Augustus eller Karl den Store, sådan som vi tænker på George Wa-shington eller Abraham Lincoln.
På den anden sider passer europæisk historie fint ind i de myter, som skabte folkeslag, før nationerne blev til. Den slags nationale minder er historie, som overgår historien.

*Oversat af Runa Trosborg

*Paul Ashdown er professor i journalistik på Knoxville University i Tennessee

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu