Læsetid: 3 min.

Multikulturel test

Cypern er endnu en lakmusprøve, der kan demonstrere EU som fredsprojekt
13. marts 2003

Cypern
Lige nu er der bedre chancer for at nå en forhandlingsløsning på Cypern-konflikten, end der har været de sidste 30 år. Baggrunden er EU’s tiltrækningskraft for såvel den tyrkisk-cypriotiske del af øen som for Tyrkiet.
Tyrk-cyprioterne demonstrerer i disse dage på Inonn Square i den nordlige del af Nicosia for at komme med i Unionen. Det skal ske gennem en genforening med den græske del af øen, som fik grønt lys for medlemskab på topmødet i København i december. De frygter, at hvis ikke der findes en forhandlingsløsning, forskertses Nordcyperns muligheder for at komme med i EU. Det gør indtryk i nord, at levestandarden hos græsk-cyprioterne i syd er tre gang så høj som i nord. Og de er sig bevidste, at denne forskel i levestandard vil blive yderligere forøget, såfremt kun den ene del af øen kommer med i Unionen.
50.000 mennesker af en befolkning på 200.000 deltog i den seneste demonstration. Flere end til en Santana-koncert, som en af deltagerne sagde til mig: »Det var som at blive badet i et ocean af blåt – med EU-flag med gule stjerner på blå baggrund overalt«.

Det haster
Hvis et forenet Cypern skal med i EU i denne omgang, haster det. Kofi Annan har indkaldt begge parter til møde i Haag den 10. marts. Her skal de tage stilling til et forslag om en folkeafstemning i begge dele af øen den 30. marts om en fredsløsning. Efter alle solemærker at dømme vil det blive et klart ja til genforening i begge dele øen - og det vil give mulighed for, at et genforenet Cypern kan skive under på optagelsen i EU ved en ceremoni den 16. april i Athen.
Hvis den tidsplan ikke holder, og ratifikationsprocessen går i gang, er det den almindelige opfattelse, at Nordcyperns medlemskab skubbes ud i en fjernere fremtid.
Også Tyrkiet presser på for en løsning – igen på grund af EU. Mens tidligere tyrkiske regeringer har bakket Nordcypern op af patriotiske og strategiske årsager, er Tyrkiets reelle leder i dag Recep Tayyip Erdogan mere optaget af, hvorledes det går med Tyrkiets egen ambitioner om at komme med i EU. Erdogan har efterfølgende opfordret Denktash, den politiske leder af tyrk-cyprioterne, til at lytte til demonstranterne og har slået til lyd for, at der nås en løsning på konflikten inden den 16. april. Erdogan er godt klar over, at når Unionen i december 2004 skal vurdere, om Tyrkiet lever op til de politiske kriterier for medlemskab, vil Tyrkiets engagement i en løsning af Cypern-konflikten indgå med betydelig vægt.
Endvidere vil EU-medlemskab for hele Cypern vil i sig selv medvirke til at løse mange uløste problemer på øen. En række sager behøver man ikke selv at bokse med, idet de vil blive håndteret på EU-niveau. Spørgsmålet om hvilken valuta man skal have giver sig selv – det bliver euroen fra 2006. Og de mindretalsgarantier EU-medlemskab indebærer burde også berolige den tyrkiske minoritet (18 procent af befolkningen).
Genforeningen vil blive lettet af, at den tyrkisk-cypriotiske del vil få adgang til betydelige midler fra EU’s strukturfonde (mens den græsk-cypriotiske del i løbet af en kortere årrække bliver nettobidragyder). Endvidere vil den vundne sikkerhed i sig selv sætte skub i økonomien, og de meget betydelige forsvarsudgifter vil kunne reduceres.

Forsoning
For mange i beslutningsmiljøet i den græsk-cypriotiske del af øen er forsoningen mellem Frankrig og Tyskland efter Anden Verdenskrig et eksempel til efterfølgelse. Også her var EU (EF) motoren frem mod denne proces. Det er sandt nok, at EU’s udenrigspolitik ikke har megen tyngde. Men som eksemplet Cypern viser, er muligheden for at optage interesserede lande som medlemmer - eller ikke at optage dem - et særdeles stærkt kort at have på hånden. Og hvis det lykkes at få Unionen til at fungere som katalysator på en løsning af Cypern-konflikten, har EU endnu en gang vist sin værdi som den moderne histories mest vellykkede fredsprojekt.
En fredelig genforening af Cypern vil være et afgørende skridt mod varig afspænding mellem Grækenland og Tyrkiet, og den vil være et vigtigt signal om, at EU ikke er et ’kristent’ projekt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu