Læsetid: 4 min.

Et post-moderne vilkår

Et af nationalstatens grundpiller – det offentlige postvæsen – står for fald
8. marts 2003

INTERNATIONAL
I sin berømte bog Det postmoderne vilkår fra 1979 beskrev den franske filosof Jean-François Lyotard det postmoderne som en tilstand af forfladigelse og fragmentering. Lyotard bidrog måske mere end nogen anden til postmodernismens gennembrud, men han var langt fra nogen begejstret profet. Han var tværtimod bekymret for, at markedslogikken og datamaskinesproget ville kvæle nuancerne og de kvalitative forskelle i verden. For Lyotard indebar postmodernismen en overfladisk mangfoldighed, hvor alt kunne sammenlignes med alt.
Forandringerne i de europæiske postvæsener fører tankerne i retning af Lyotards pessimistiske diagnose af den postmoderne tilstand, og det skyldes ikke bare den tilfældige ordlighed. Tusinder af ens tænkende politikere, bureaukrater, økonomer og driftsledere, strategisk placeret over hele Europa, gør sig i disse dag klar til at privatisere endnu et fællesgode – nemlig postvæsenet. Vi er allerede begyndt at vænne os til at være kunder og ikke borgere, når vi henvender os til telefonselskabet eller kører med jernbane. Nu skal så også postvæsener ud i fri licitation.
Privatiseringen af fællestjenester følger samme spor over hele Europa. Efterårets franske storstrejke var foranlediget af den franske stats omfattende privatiseringsplaner. I Storbritannien er privatiseringen så vidt fremskreden, at man nu skal løse tre forskellige billetter for at tage toget fra Brighton til Bradford, og det ser ikke ud til, at der findes europæiske politikere, der er villige til at tage kampen op for at bevare en fælles teleinfrastruktur. I efteråret kom det frem, at der foreligger planer om at privatisere det svenske postvæsen – noget, som kan føre til, at 15.000 postbude mister jobbet. Når den slags kan ske selv i Sverige, kan det ske hvor som helst, tænker man måske, og faktum er, at den sidste rest af statsligt monopol forsvinder fra posttjenesterne i EU (inklusive vasalstaterne i EØS) i 2009. Til den tid kan enhver, som ønsker det, etablere sit eget private postvæsen.

Sjældne indvendinger
Protesterne mod privatiseringen af fællesgoder som telenet, veje, sygehuse, pensionsordninger og posttjenester er stort set kun kommet fra fagbevægelsen, og de udspringer hovedsagelig af bekymringer for arbejdspladser. Mere ideologiske indvendinger er sjældnere. Det er derfor, at jeg kommer i tanke om Lyotard.
Ikke meget tyder på, at de mægtige aktører, som er gået sammen om at omdefinere borgerne til kunder, har nogen dybere forståelse af, hvad de egentlig foretager sig. For at omskrive den franske sociolog Pierre Bourdieu: Folk ved stort set, hvad de gør. De ved i nogen grad også, hvorfor de gør det, som de gør. Imidlertid ved de kun sjældent, hvad det de gør, gør.
Hvad postvæsenet angår, er den offentlige formidling af breve og pakker en af de centrale institutioner i opbygningen af en nation. Den statslige organisering af posttjenester udviklede sig parallelt med de moderne nationalstater og demokratiet. Elektrificering, telefonforbindelse og et godt vejnet blev afgørende elementer i national og international infrastruktur i 1900-tallet, men i 1800-tallet var postvæsenet vigtigere.
I generationer udgjorde landpostbudet et af de få faste kontaktpunkter mellem staten og indbyggere i afsides liggende landsogn. Posten skulle frem, uafhængigt af vejr og føreforhold. Postbudet, der var iført en højtideligt dekoreret uniform af pseudomilitært snit, udførte nemlig ikke bare et stykke lønarbejde. Han udførte en samfundsmæssig opgave.
På samme måde som en strejke blandt renovationsarbejdere kan skabe kaos i løbet af forbløffende få dage, fører poststrejke umiddelbart til samfundsmæssig lammelse. Og det gælder også i e-postens tidsalder. Typisk nok er det kun i perioder præget af generel opløsning, at Europas posttjenester er ophørt. Det skete f. eks. efter Romerrigets hendøen, da Karl den Stores imperium kollapsede og i årene efter Den Sorte Død. Så hvis man skal tage varsel heraf for den nære fremtids situation, kan man kun skælve.

Kamp om kunderne
Vi kan se følgende scenario for os i nær fremtid: Postvæsenerne er privatiserede i Europa, og i lande som de skandinaviske konkurrerer tre-fire private tjenester om kunder og lønsomhed. De markedsfører sig aggressivt ved hjælp af telefonsalg, e-post, reklame og personlige henvendelser i indkøbscentre. De tilbyder fristende ekstratjenester af typen ’hver 10. forsendelse gratis’, ’specialfremstillede frimærker med eget firmalogo for en mindre årlig afgift’, ’en selvvalgt adresse af f. eks. typen Thomas Hylland Eriksens gate 1’! De fysiske postkontorer eksisterer naturligvis ikke længere – de fleste tjenester er kun tilgængelige via internet. Men de private postvæsener har allieret sig med store butikskæder, således at man kan leje sig en postboks hos 7-Eleven eller hente sine pakker i ICA, forudsat at kundeforholdet er i orden. Det kan jo også være, at du vælger at hente dine breve selv, i stedet for at betale for at få dem i postkassen. Frimærkerne, som tidligere tilkendegav brevets geografiske oprindelse, er nu blevet en værdifuld indtægtskilde for postfirmaerne, som sælger reklameplads på dem.
Historiens mødding
Der findes både gode og dårlige grunde til at ønske at smide nationalstaten på historiens mødding. Til sidstnævnte kategori hører synet på nationalstaten som en pengesluger og en urentabel mastodontbedrift med alt for mange ansatte og al for lav produktivitet. Recepten er den samme i alle lande: Del op, skær ned, øg lønsomheden og lad ikke borgerne bilde sig selv ind, at de kan kræve noget!
Nu er de jo ikke længere borgere, men kunder. Ulønsomme toglinjer må selvfølgelig nedlægges, og når det ikke længere lønner sig at befordre borgernes post, kalder vi dem i stedet kunder og inviterer dem til at starte deres eget postvæsen, hvis de er så utilfredse.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu