Læsetid: 3 min.

De splittede Radikale

Det Radikale Venstre står mellem sociale helhedssyn og superliberalisme
29. marts 2003

Politisk
Margrethe Vestager har i en række kommentarer i Information gjort front mod VK-regeringen og superliberalismen. At læse Vestager er som at høre en gammelradikal røst. Vi skal være sammen om vore offentlige institutioner – børn som voksne. Her skal herske lighed og demokrati, ikke marked. Den tidlige undervisningsminister siger nej til tilkøbs-ydelser i børnehaver, nej til at pengene skal følge barnet, nej til at kommunen skal kunne springe børnene over i køen til ventelister og nej til regeringens og Socialdemokratiets overordnede afskaffelse af demokratiet på universiteterne.
Denne linje, som fremmanes for Informations læsere, udgør den ene del af Det radikale Venstres janusansigt. Den anden del af ansigtet orienterer sig mod en uhæmmet lyst til at liberalisere, styrke de velbjærgede og støtte de stærkeste magtgrupper i samfundet. Anders Samuelsen står som det klareste udtryk for partiets superliberalisme. Samuelsen vil en liberalisering af boligmarkedet med andelsejet som figenblad (hvilket der dog altid har været bred opbakning til i Det radikale Venstre), en skattepolitik der tager fra de fattige og giver til de rige og som det mest påfaldende en 100 procents støtte til olieselskabernes gøre og laden i Nordsøen, også selv om det har betydet et fundamentalt opgør med partiets energi- og miljøpolitik, som den blev udviklet gennem 1970’erne og 1980’erne, og selv om Samuelsen endegyldigt har måttet kappe forbindelsen til partiets georgistiske rødder.

Stemt hælene i
Samuelsen har konsekvent vendt sig mod en CO2-afgift i Nordsøen, Samuelsen har ligeledes stemt hælene i, når det er kommet på tale at overdrage en større andel af de samfundsskabte værdier i Nordsøen til fællesskabet, og Samuelsen har givet grønt lys til at oppumpe olie og gas ud fra kortsigtede profithensyn, ikke ud fra langsigtede energipolitiske hensyn.
Samuelsens forsvar for denne politik har været hensynet til olieselskabernes langsigtede og risikofyldte investeringer, som kræver stabile rammer ifølge Samuelsen. Og stabile rammer betyder, at lovgiverne skal undlade en skærpet Nordsøbeskatning.
Det sagde Samuelsen under SR-regeringen, selv om partiets hovedbestyrelse ville noget andet. Det siger Samuelsen fortsat. Mens Socialdemokratiet under Folketingets debat om Nordsøen den 20. februar åbnede for en øget beskatning af Nordsøen, ja sågar begyndte at tale om det nødvendige i at overføre midler herfra til en øget udbygning med vedvarende energi, fortsatte Samuelsen sit forsvar for olieselskaberne sammen med Venstre og Konservative. Men ret skal være ret: Samuelsen accepterede, at man spurgte selskaberne, om de havde lyst til at betale mere i skat!! At medvirke i et truende flertal uden om regeringen lå imidlertid Samuelsen fjernt.

Ihærdig forkæmper
Vi konstaterer, at Samuelsen fortsat har påtaget sig rollen som olieselskabernes ihærdige forkæmper. Vi tillader os imidlertid at gøre opmærksom på, at ønsket om en hel eller delvis inddragelse af den eksisterende overprofit, der stammer fra samfundets grundrente, blot er en del af de såkaldt faste rammer, som blev fastlagt tilbage i 80’erne. Dengang fæstede Det radikale Venstre lid til den såkaldte kulbrintebeskatning som en skatteform, der kunne stryge toppen af superprofitten. Denne skatteform har ikke indfriet dette ønske, hvis man ser bort fra nogle ynkelige småbeløb i et par år. Det er den revision, vi andre insisterer på. Og det er denne revision, Samuelsen fortsat vender ryggen.
Men det er vel aldrig for sent at forlige sig med sine sociale og miljøvenlige rødder og den del af Det radikale Venstre, som toner frem i Information?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu