Læsetid: 2 min.

Besat

Demokratisk regime ikke løsningen
Debat
23. april 2003

Irak
Iraks suverænitet er krænket af koalitionsstyrkerne. Dette er kolonialisme som efter USA’s bedste overbevisning giver dem suverænitet til at afgøre irakernes skæbne. Irakernes skæbne er lagt i hænderne på generalen Jay Garner, en velkendt pro-israelsk amerikaner. . Når de irakiske ’ledere’ vælger en leder, så vil han være den officielle irakiske »Hamid Karzai«, hvis funktion er at virke som marionet for hans arbejdsgivere i Washington. Befolkningen vil ikke have nogen nævneværdig indflydelse på beslutningstagerne i det nye Irak, eftersom deres simple rolle – ifølge amerikanerne – bør være at udvise en evig taknemmelighed for fjernelsen af monstret Saddam.
Amerikanerne tager det som en selvfølge at udbredelsen af det evangeliske demokrati er den eneste løsning for befolkningen i Irak. Ingen har stillet sig selv spørgsmålet: I hvilket muslimsk land lever befolkningen i fred og fordragelighed og under demokratisk styre, som kunne være et forbillede for irakerne? Blev de såkaldte demokratiske valg i hhv. Algeriet og Tyrkiet ikke annulleret til fordel for det despotiske militær? Ydermere vil majoriteten af muslimerne stemme på partier, som reflekterer deres islamiske ideologi. Dette var tilfældet i de seneste valg i Pakistan og Tyrkiet.

Hykleri et mildt ord
Det er vigtigt at påpege, at demokratiernes højborg – FN – var medskyldig i folkemord på .7000 muslimer i Sribrenecia. De selvsamme demokrater, der indførte sanktioner mod et forarmet Irak, hvis konsekvens var flere hundrede tusinder børns død. Sidstnævnte manøvre i demokratiets navn blev iværksat af USA og Co. med FN som deres instrument for at dens virke kunne legitimeres. Og sidst men ikke mindst har disse mordere – amerikanerne – i deres demokratiske uniformer startet en illegitim krig mod Irak. Kan man så forvente at muslimerne i Mellemøsten ønsker demokrati?
Hykleri er et mildt ord, der beskriver det eksisterende optog, besætterne er ved at manifestere i Mellemøsten.
Reuters rapporterede for nylig at demonstranter i Bagdad råbte: »Islamisk stat, ingen amerikanere«. Den store tilslutning til en islamisering af Mellemøsten viser at irakerne ikke har glemt deres unikke historie fra en tid, hvor Bagdad var Kalifatets hovedstad og hjem for skaberne af civilisationens vugge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her