Kronik

Den gule fare

Når Saddam Hussein kalder de amerikanske styrker ’vor tids mongoler’, genopliver han det mest traumatiske øjeblik i klassisk arabisk historieskrivning: Bagdads fald til mongolerne i 1258
9. april 2003

Kronikken
Krigen i Irak er i fuld gang. Præsident Saddam Hussein har erklæret jihad, hellig krig, mod den amerikansk ledede invasion. Udover brugen af jihad-begrebet har Hussein også tyet til andre begreber og begivenheder fra den muslimske historie ved gentagne gange at kalde de amerikanske styrker »vor tids mongoler«.
Hvad mener han, og hvem var disse mongoler? Saddam konstruerer en historisk parallel til den mest forfærdelige begivenhed i den klassiske arabiske historie: Bagdads fald til mongolerne i 1258. De mongolske plyndringer og erobringer i midten af det 13. århundrede resulterede i dannelsen af ét af de største verdensriger nogensinde, der strakte sig fra Kina til Østeuropa.
De mongolske kampagner har deres udspring fra én enkelt mand, Djengis Khan, der blev født i midten af 1100-tallet med en klar ambition om at erobre verden. Han forenede stammerne i Mongoliet til en fælles front, der plyndrede sig vej gennem verden.
Efter erobringerne af Kina kom turen til Mellemøsten, hvor Bagdad blev erobret i 1258. Selv om kalifatet i Bagdad ikke længere var den islamiske verdens ubestridte magtcentrum, var det stadigt det symbolske hovedsæde, en kosmopolitisk metropol med et blomstrende kulturliv.
Mongolernes erobring af byen var en grusom begivenhed med
titusindvis af dræbte, voldtægter, plyndringer og total ødelæggelse af én af den islamiske verdens højest udviklede byer.
Én af de vigtigste kilder til en forståelse af den islamiske verdens historie indtil Middelalderen er Ibn al Athirs enorme al Kamil fi al Tarikh, der kan oversættes til ’den komplette historie’. Selv om al Athir dør i 1232 og dermed ikke oplevede Bagdads fald, er han ikke i tvivl om den forestående katastrofe. Han skriver: »Jeg tøvede i mange år ved at nævne denne begivenhed… for hvem er manden, der har nemt ved at nævne islam og muslimernes død? … Hverken den gamle eller nye historie har noteret nogen begivenhed, der kan sammenlignes med, hvad der skete med disse mongoler…«.
Bagdads ødelæggelse bliver enden på den arabiske verdens symbolske enhed i den historiske tradition. Når man husker diskussionerne om civilisationernes sammenstød og den arabiske bitterhed over for Vesten, der rejste sig i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001, er det værd at huske, at det faktisk ikke var korstogene og ’Vesten’, men et langt værre ’Østen’, der gav den klassiske arabiske civilisation dødsstødet – nemlig mongolerne.
Mongolernes verdensrige blev delt op i fire underriger. Da mongolerne i Mellemøsten og Centralasien konverterede til islam, blev de stuerene i den arabiske historiske tradition. Under mamlukkerne, et dynasti af tyrkiske militærslaver, der sad på magten i Egypten og Syrien fra midten af 1200 tallet til 1517, strømmede de geografiske beskrivelser ind fra en ny fantastisk by i Centralasien, som var skabt af Djengis Khans mest berømte efterfølger, Timur Link, der levede fra cirka 1361 til 1405. Den skulle angiveligt overgå både Cairo og Damaskus i pomp og pragt.
Byen hed Samarkand, og her samlede Timur den intellektuelle elite fra sine erobrede områder og skabte en højborg for den islamiske verdens arkitektur, kunst, videnskab og astronomi.

Ligesom i den europæiske middelalder, hvor spanske og italienske rejsende og købmænd kom hjem med fantastiske beskrivelser af Samarkand, blev stedet også i den arabiske geografi og i rejseberetningerne til en næsten mytologisk destination.
Den geografiske og etnografiske litteratur fik en central placering under mamlukkerne. De udefrakommende angreb og påvirkninger fra først korstogene og senere mongolerne gjorde sultanaterne til stærkt militariserede samfund, hvor politisk magt var lig militær rang.
Historieskrivningen og geografien blev mere pragmatisk, og landebeskrivelserne kunne både oplyse og bruges som manualer for handlende og militæret.
Beskrivelserne af mongolerne i den senere mamlukperiode er ikke beskrivelser af holocaust, men pragmatiske skildringer af komplicerede samfund med redegørelser for bla. det mongolske lovsystem og detaljerede optegnelser af priserne på alt, fra korn til sandaler, i Samarkands bazarer. Fra at have ødelagt Bagdad og jævnet den islamiske civilisation med jorden, skabte mongolerne under Timur Link cirka 100 år senere en ny florerende bykultur, hvor den islamiske filosofi, kunst og videnskab nåede nye højder.
Fælles for de to perioder i mongolernes historie er, at de overtog magten ved grusomme plyndringstogter og tvang enorme områder ind under deres kontrol. Både Djengis og Timur havde hundredetusindvis af menneskeliv på samvittigheden.
Men i andre muslimske områder er Timur Link en sand helt, en uzbekisk helt:

Fra det sydlige Sibirien kom de tyrkisktalende muslimske efterkommere af Djengis Khan, usbekerne, til Samarkand i det 15. århundrede og blev hurtigt den største etniske gruppe i området.
Efter Sovjetunionens fald opstod Usbekistan, det folkerigeste land i Centralasien med 25 millioner indbyggere. Landets præsident, Islam Karimov, havde allerede magten som leder af det kommunistiske parti i Sovjettiden, og vedblev som præsident at holde enhver politisk opposition uden for reel indflydelse.
Man kan med rette spørge om, hvori den egentlige forandring fra Sovjetrepublikken til det nuværende Usbekistan består. Den kan også være svær at får øje på, når man går rundt i landets hovedstad Tashkent.
Et jordskælv jævnede byen med jorden i 1966, Sovjetunionens førende arktitekter blev fløjet til og skabte en ny planby i beton med enorme parker, boulevarder og højhuse. Byen var den fjerdestørste by i Sovjetunionen, og har i dag knap 2,5 millioner indbyggere.
Det er umuligt at se, at byen har været beboet i over 2.500 år og ligesom Samarkand har været en station på Silkevejen og en driftig by i middelalderen.
Der er dog skudt nye bygninger op i Tashkent efter uafhængigheden i 1991. Én af de mest spektakulære er Amir Timur-museet i byens centrum. Bygningen er et overdådigt rundt palads, der med en enorm blå kuppel og kaligrafier på fliserne over de løgformede vinduer vækker minder om Timur Links gravmausoleum og de enorme moskéer i Samarkand.
Når man træder ind i bygningen mødes man af en kæmpehyldest til folkemorderen og diktatoreren Timur Link.
Hyldesten er skrevet med guldtyper på en enorm marmorplade og forfatteren er Islam Karimov. Karimov forklarer blandt andet om Usbekistan store forfader, at han »er et lysende eksempel for usbekerne at følge«, en rollemodel, den ægte usbekiske helt. Resten af museet er en rekonstruktion af dette usbekiske ideals liv og virke. Billeder, klædedragter, guld og sølv. Gennemført neo-orientalsk kitsch.
I parken udenfor museet har en statue af Timur til hest erstattet Karl Marx som den nye samlingsfigur i det offentlige rum.
Islam Karimov sidder sikrere på magten end nogensinde. Det medførte massiv økonomisk støtte, da han lod sine luftbaser stå til rådighed for USA i krigen mod nabolandet Afghanistan, og samtidig forstummede al vestlig kritik af det brutale diktaturs grove menneskerettighedsskrænkelser.
Som den eneste præsident i post-sovjettisk Centralasien støtter Karimov endvidere Bush fuldt ud i den nuværende krig.

Ligesom Saddam genopfinder sig selv som den arabiske verdens symbolske enhed, den truede kalif i verdensbyen Bagdad, indskriver Islam Karimov sig som naturlig aftager af den islamiske verdens senere højdepunkt, Timur Links Samarkand. Historien er ikke i sig selv vigtigere og mere naturlig for det moderne Mellemøsten eller Centralasien, end den er for alle andre steder.
Den findes kun, når den bliver fortalt. Således kan både de amerikanske soldater og Usbekistans indbyggere være ’vor tids mongoler’.
Saddam Hussein og Islam Karimovs konstruktion af historiske paralleller kaster nyt lys over gamle begivenheder, og det er måske stik imod de herrers intentioner, at man ved egen eftersøgning af deres påståede sammenhænge opdager så mange andre historier.

FAKTA
Mongolerne i historien
1167 – Djengis Khan fødes på den mongolske steppe.
1219 – Første mongolske erobringstogter i Kina og senere Mellemøsten.
1258 – Bagdad erobres.
1260 – Mongolernes fremrykning stoppes af mamlukkerne i Syrien.
1300-1400 – Mongolernes riger strækker sig fra Beijing til Kiev.
1370-1405 – Timur Link gør Samarkand til hovedstad, nye plyndringer og erobring af Mellemøsten.
1500- 1900 – Osmannerne får kontrol over Mellemøsten, russerne får kontrol over Centralasien. Timur Links efterkommer grundlægger Stormogulens rige i Indien.

*Anders Hastrup
stud. mag i arabisk ved Københavns Universitet, der bl.a. har beskæftiget sig med arabisk historieskrivning og post-sovjetisk Centralasien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu