Kronik

Irak-krigen kan føre til miljø-katastrofe

Under sidste Golfkrig tog det de allierede ni måneder at slukke bålene fra Saddams antændte oliebrønde og kvæle den sorte røg
5. april 2003

Kronikken
Krigen mod Irak er først og fremmest en menneskelig tragedie, men dernæst udgør den en enorm trussel for miljøet; alene med baggrund i våbnenes effektivitet, Saddam Husseins desperation (alt kan lige så godt ødelægges!) og de irakiske olie-anlægs potentiale som tikkende miljøbomber.
Selvom krigshandlinger primært sigter på at være en kamp mellem hærstyrker, så rammer de i lige så høj grad civilbefolkningen og miljøet. Ofte destrueres miljøet som en bevidst strategi for at nedbryde eller ydmyge modstanderen. Romerne ødelagde rutinemæssigt deres fjenders afgrøder og ressourcer og sikrede derved, at de besejrede blev afhængige af forsyninger fra Rom. Napoleon og Hitler benyttede sig systematisk af den »brændte jords politik«, dvs. de ødelagde alt – afgrøder, landsbyer, infrastruktur – under deres felttog.
Den første Golfkrig i 1991 viste, at storstilet miljøødelæggelse bliver brugt med den hensigt at lamme modparten. I dagene 19.-28.
januar – få dage efter at den amerikansk ledede koalitionsstyrke
blev indsat for at uddrive Irak fra Kuwait – åbnede de irakiske styrker under deres tilbagetog for ventilerne i Kuwaits olieterminaler. 10 mio. tønder olie strømmede ud i den Persiske Golf, og 732 oliebrønde blev sat i brand. »Den brændte jords politik« i en moderne udgave.
I det 20. århundrede er der sket en stærk stigning i antallet af civile ofre og miljøødelæggelser pga. krigshandlinger. Det hænger sammen med, at våbnene er blevet kraftigere og mere avancerede, og at der i dag findes et betydeligt antal militære og industrielle anlæg, der ved bombardementer bidrager til at forøge effekten af krigshandlingerne.

Det er selvfølgelig umuligt blot nogenlunde at forudsige konsekvenserne af krigen i Irak. Endnu ved ingen om USA og dets allierede får en let sejr eller trækkes ind i et langvarigt og blodigt forløb. Men vi må tage ved lære af de konsekvenser for miljø og civilbefolkning som tidligere konflikter, herunder Golfkrigen og Kosovo-konflikten, har haft.
Olieudslippet under den første Golfkrig forårsagede store belastninger af Golfens marine miljø, der i forvejen var påvirket af årtiers udslip fra olie- og kemisk industri, skibstrafikken, manglende spildevandsrensning samt den otte år lange krig mellem Iran og Irak. Ikke desto mindre er Golfen stadig et enestående aktivt økosystem og fungerer som en væ-sentlig habitat for et stort antal truede arter, herunder mange trækfugle.
Olien drev sydpå, hvor den blev standset af halvøer og aflejrede sig som en 700 km lang asfalt-bræmme langs Saudi-Arabiens nordkyst. Disse lavvandede kystområder består af tidevand, salte marskområder, mangroveskove og koralrev. Vegetationen er et vigtigt led i fødekæden for et stort antal
fugle, fisk og rejer. Rapporter fortalte, at 50 procent af koralrevene blev påvirket af olien, og at ca. 30.000 havfugle omkom.
Det vil næppe være muligt at kortlægge, hvor store miljøskader, der egentlig er sket. De marine miljøer er formentlig i stand til at regenerere, og fugle- og fiskebestanden vil ad åre blive som før udslippet fandt sted, men det kræver, at der sættes ind med afhjælpende foranstaltninger for at fremme processen.
I ørkenen omkring oliekilderne gik det endnu værre. Olien sivede ned til de vandførende lag og i dag er 40 procent af Kuwaits grundvand stadig ødelagt. Store mængder ørkensand blev forurenet, og det vil næppe være muligt, teknisk eller økonomisk, at rense det.
Det tog de allierede ni måneder at slukke bålene fra de antændte oliebrønde, og i den tid bredte tyk, sort røg sig ud over regionen og faldt siden som sort regn i Saudi-Arabien og Iran og som sort sne i Kashmir mere end 2.400 km borte. Luft- og vandtemperaturer faldt i perioden med 10o C, da solens stråler ikke kunne trænge igennem den tykke røg.

Den serbiske industriby Pancevo (150.000 indbyggere) blev bombet af NATO i 1999. Byen var et vigtigt strategisk mål pga. sin kemiske industri og olieraffinaderier. Bombningen førte til store miljøødelæggelser.
I løbet af natten til den 18. april havde bomberne ødelagt flere af områdets vigtigste virksomheder, hvilket frigjorde giftige kemikalier i så store mængder, at en tyk, giftig tåge lagde sig over byen og den nærmeste omegn. Til alt held kom vinden den nat fra vest, og sammen med regnen hjalp den til med at reducere luftforureningen. Havde vinden været i nordøst, ville skyen være drevet ind over Beograd (to mio. indbyggere).
Ved daggry var hospitalerne i Pancevo, Beograd og de omkringliggende byer fyldt med hostende, blindede og opkastende mennesker. Over halvdelen af indbyggerne var blevet evakueret.
Under bombningen åbnede arbejderne på nogle af kemifabrikkerne – af frygt for eksplosionsfare – for hanerne således, at store mængder kemikalier blev udledt i Donau. Dagen efter indtrådte der fiskedød op til 30 km nedenstrøms fra Pancevo, og der blev indført forbud mod al fiskeri.
Pancevos læger anbefalede, at alle kvinder, der opholdt sig i området, mens bombardementerne fandt sted, undgik at blive gravide i de næste to år. Kvinder, der havde været gravide i under ni uger blev rådet til at få en abort, hvilket de fleste indvilligede i.
En rapport fra FN’s miljøprogram (UNEP) om Kosovo-konflikten konkluderede, at krigshandlingerne ikke havde resulteret i en »generel økologisk katastrofe«, men havde medført »alvorlige hot spots, hvor forurening med giftige stoffer frigivet efter luftangrebet udgør en risiko for menneskets helbred og for vandmiljøet«.

Allerede under de første dage af krigen mod Irak har USA og dets allierede rettet voldsomme missilangreb mod Iraks største byer. Bombningen af militære anlæg, kemisk industri og olieraffinaderier vil uundværligt føre til akutte kemiske forureninger, og de permanente skader vil være uforudsigelige.
Irak har 33 vådområder, der indgår på en international liste over bevaringsværdige vådområder og som er habitat for mange vigtige pattedyr og fugle, heraf syv udrydningstruede arter (jf. IUCN – Den Internationale Naturfrednings-forenings røde liste). Ifølge Global Environment Fund er Golfen og havet omkring Oman »en af de vigtigste habitater i verden for havskildpadder.« Af verdens syv havskildpaddearter befinder de fem sig her. Fire er sjældne, én er truet.
Særligt sårbare er Iraks floder, herunder Eufrat og Tigris. Floderne vil sprede enhver forurening
fra ødelagte kemifabrikker og lignende. Rækken af eksempler på vigtig og sårbar natur i Golf-området er lang, og skaden på disse kan blive katastrofale, hvis bombardementet yderligere intensiveres. Eller hvis Saddam Hussein åbner for oliesluserne. Irak har dobbelt så meget olie som Kuwait, og amerikanske talsmænd hævder, at Saddam har mineret landets oliefelter.
Dertil kommer, at de våben, der anvendes i krigen, i sig selv vil
forårsage skader for miljø og sundhed. Ikke mindst de uranforstærkede granater. Når de eksploderer, spredes uranen som radioaktivt giftigt støv, der oplagres i miljøet i årtier og finder vej ind i menneskekroppen via indånding.
Kort efter den første Golfkrig, hvor 250 tons radioaktivt uran blev spredt, begyndte amerikanske soldater at klage over forskellige former for gener, som de mente, at urangranaterne var årsag til. Det blev senere kendt som »Golfkrigssyndromet«, og irakiske sundhedsmyndigheder har rapporteret om alarmerende stigninger i frekvensen af kræft, medfødte sygdomme og tidlige aborter som følge af det giftige støv.
Med vores viden i dag ved vi, at Irak-krigen vil være en alvorlig trussel mod miljøet. Hverken amerikanerne eller europæerne har undersøgt eller taget stilling til de civile og miljømæssige skader en krig mod Irak vil påføre Golf-området. Hvorfor ikke?
Har vi ikke krav på at høre sandheden om, hvilke konsekvenser en krig vil have? Anders Fogh Rasmussen, der er en af de få statsledere, der helhjertet bakker op bag USA’s krig, må formodes at kende følgerne af de handlinger, der planlægges. Vi opfordrer den danske regering til straks at informere offentligheden om hvilke konsekvenser, man forventer, krigen vil have for den irakiske civilbefolkning og for Golf-områdets miljø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu