Læsetid: 2 min.

Kvinders humor kræver at man tænker

Har kvinder ingen humor eller er den bare anderledes?
2. april 2003

Humor
Man kan le med nogen. Og man kan le ad nogen eller noget. Begge dele er ikke lige behageligt – latteren kan skabe samhørighed eller afstand. Vi ler, når der er noget vi ikke rigtig forstår eller har svært ved at forholde os til, tag f.eks. jødevittigheder blandt jøder, handicap-jokes blandt handicappede. Eller når vi vil lægge afstand til de andre, det kunne være jøder, handicappede, de tykke, de tynde, kvinderne.
I Kristian Villesens artikel »Så gælder det Rumba« argumenters for, at flere mænd end kvinder skriver humoristiske tekster. Det leder til spørgsmålet, er der en særlig kvindelig og mandlig humor? Det ser ud til, at mænd gerne ler af deres egen seksualitet og deres forhold til kvindernes, som de ikke forstår og er lidt bange for. Så hellere grine ad hele køns-cirkusset – sammen med den gruppe af andre mænd, som man gerne vil være en del af. Mænd synes det er sjovt at pisse om kap og måle sjoverens størrelse, de synes ord som pik, røv, sperm, kusse og patter i sig selv er morsomme!? Det gør kvinder typisk ikke. Hvorfor? Fordi ordene er ment som besværgelser, mændene stiver sig af med over for hinanden og i modsætning til kvinderne, som det i den sammenhæng gælder om at nakke eller lægge afstand til, i det mindste verbalt. Vi er jo mændene, ikk’.
For nu at undgå misforståelser, så synes kvinder almindeligvis, at det er dejligt at være genstand for mænds opmærksomhed og begær, især når den er individuel og føles rettet imod kvinden som en attraktiv person, et menneske manden gerne vil dele noget mere med end 15 minutters hurtigt input.
Eksempler på kvindehumor: Mænd kan ikke læse, derfor elsker de film og tegneserier. Eller. Hvorfor går det så skidt i verden? Fordi den styres af mænd, der ganske vist har to hoveder, men som kun tænker med det af dem, der sidder mellem benene.
Blandt kvindelige humorister nævner jeg i flæng Mette Dreyer, Nikoline Werdelin, Sussi Bech (tegnere og forfattere). Fruentimmere som Anne Marie Helger og Lotte Heise er eksempler på kvinder, der er ret direkte og ikke har besvær med at nå ud over scenekanten. Hvad med skrivende damer som Lise Nørgaard, Grethe Roulund, Ida From, Anne Knudsen, Lone Kühlmann, Lykke Nielsen (frække Frida historierne), Ellen Kiehn, Lone Andrup, Henriette Lind (Nynnes dagbog), Jane Åmund, Kirsten Hamman? Hænger Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt for meget fast i empatien til at være morsomme? Og hvad med Byens bedste bryster og nu Emmas Dilemma! Der er instruktørerne og manuskriptforfattere til film som Den eneste ene, Italiensk for begyndere m.fl. og vi har sangskrivende kvinder, som heller ikke er bange for at se kønsrollerne i humoristisk lys, tag en plade som Venter på far af Anne-Dorthe Michelsen m fl.
Kvindehumor er ofte mere indirekte, mere underforstået, men vel ikke altid? Når kvinder er morsomme er det nogle gange nødvendigt at tænke sig lidt om før pointen falder, og morskaben breder sig. Men svækker det kvaliteten af humoren – eller er den bare anderledes?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu