Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

11. april 2003


Kommer olien mon tilbage?
*I den senere tid er vi blevet tæppebombet med løfter om, at Koalitionen vil give den irakiske olie tilbage til det irakiske folk.
Når krigen er færdig, kan vi så håbe på, at Koalitionen kommer til Danmark – for at give den danske olie tilbage til det danske folk?

Finn Westermann, ATTAC Ballerup & omegn

Operation frihed
*Operationen lykkedes.
XX.000 patienter døde.
Lykkedes operationen?

Knud Vilby, forfatter

Kronborg om styrbord
Jeg har hørt i radioen, at korvetten Olfert Fischer er nået frem til Bahrain, og at den afventer ordrer om, hvor den nu skal hen. Der er i hvert fald to gode muligheder:
*Sejl op ad Tigris og dræb Sadam Hussein, f.eks. med et hovsa-missil.
*Vend hjem — og hav ’Kronborg om styrbord igen’.

Jørgen Jermark
Josteinsvej 109, Bagsværd

Neokolonialisme?
Det har sikkert chokeret en del danskere at erfare, at deres land er i krig for første gang siden 1864, men egentlig burde man måske ikke være så overrasket. Retorikken er jo nemlig sørgeligt velkendt.
Det 20. århundrede repræsenterede først fremmest enden på kolonialismen. Med nogen tøven gav vi alle »our new-caught sullen peoples, half devil and half child« (for nu at være Kiplingsk) selvstændighed.
Nu er det lidt, som om vi har fortrudt. Ja, for hvad har de brugt deres frihed til andet end at føre endeløse borgerkrige og forære den bort igen til sortsmudskede diktatorer?
Aldrig så snart var den sidste skolelærer og missionær taget hjem, før de vendte tilbage til deres gamle stammereligioner. En islamisk revolution havde vist ingen forudset.
Det var lidt, som da Egypten kvitterede for Suezkanalen ved at beholde den. Heldigvis havde vi the ships, the men, and the money too – yes, by jingo – så vi besluttede at lære the wogs noget om moderne krigsførelse. Hvordan var det nu, det gik?
Gad vidst, hvad det bind af Politikens Verdenshistorie, der handler om vor tid, vil have som overskrift. Neokolonialismen...?

Erwin Neutzsky-Wulff
Tinghøjvej 35, Havndal

Svar dog, din muslim
Lad os nu huske, Keld Brikner, hvad det her drejer sig om: Noura Akhiat har i en kronik om den muslimske offerfest bemærket, at islam fordrer offervilje af enhver troende; og deraf har du taget anledning til at spørge hende, om hun i samme kategori indbefatter selvmordsaktioner à la de palæstinensiske i Israel. Hverken du eller jeg ved, hvad hendes holdning er, selv om vi kan enes om at fordømme den, hvis den viser sig at være pro og ikke contra. Men det er ikke det, sagen drejer sig om!
Det afgørende er, om du, Brikner, er i din ret til at fordre svar på dit indiskrete spørgsmål – alene af den grund, at Akhiat er muslim. Du indrømmer nu (indlæg den 7. april), at Akhiats kronik ikke isoleret betragtet kan give dig tilstrækkelig grund til at stille dit spørgsmål, hvilket den først kan, når du læser den i perspektivet af erklærede muslimers selvmordsaktioner i Israel. Hvis kronikkens forfatter ikke havde heddet Noura Akhiat, men Jakob Skovgaard Petersen, så havde du ikke rynket et øjenbryn. Med andre ord gør du dig skyldig i en ad hominem-argumentation, fordi du – populært sagt – går efter personen og ikke bolden.

Peter Tudvad
Guldbergsgade 22, Kbh. N

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu