Læsetid: 3 min.

Nysprog for begyndere

Dansk er en svær ting, som kan blive lettere ved at indføre et fælles nysprog
14. april 2003

Etnisk
I mange år bestod mine naboer til den ene side af en italiensk kvinde og hendes kinesiske mand (han havde en kinarestaurant). Jeg lærte aldrig at forstå, hvad manden sagde, men hans kone blev ganske udmærket til dansk. Deres to yngste børn blev født i Danmark og havde ingen problemer med sproget, selvom der kun blev talt italiensk hjemme. Deres ældste datter var tolv år, da de flyttede hertil, men hendes dansk var så perfekt, at selv danskere kunne lære noget af det. Da jeg engang blev inviteret til en større komsammen hos denne familie, mærkede jeg, hvordan det må føles for en udlænding at være blandt en stor folk danskere: Ensomt og trættende!
Rundt om hjørnet blev en gammeldags vin- og tobaksforretning købt af en indvandrer. Få dage efter overtagelsen stod jeg bag en anden kunde, som bad om en enkelt øl. Den nye ejer spurgte, om den skulle være »varm« eller »kald«. Jeg kom i den grad til at grine, og forklarede, at det hedder kold med o, og at ingen ønsker varm øl, så han måtte i fremtiden spørge, om den skulle være kold eller fra kassen. Han blev så glad for min irettesættelse, at det blev starten på et venskab.

Dansk radio og tv
Vi mistede kontakten, da først jeg flyttede, og han derefter solgte forretningen. Undervejs opfordrede jeg ham til at læse de aviser og blade på dansk, han selv forhandlede, ligesom det ville være en god ide at lytte til dansk radio og se dansk tv. Han blev dog aldrig rigtig god til dansk, og han nægtede at besøge mig sammen med mine danske venner. Jeg forstod hvorfor!
Hvor jeg bor lige nu, ligger der selvfølgelig en døgnkiosk i nærheden. den nuværende ejer fortalte mig sidste år, at han er uddannet i Pakistan som skrædder. Først prøvede han med en skrædderforretning i København, men som vi alle ved, er der ikke mange, som får skræddersyet.
En dag havde han sat et skilt på ved kiosken om, at han kunne reparere tøj, sy det op og sætte lynlåse i. Det var skrevet meget skævt og på dårligt dansk, hvilket jeg så påpegede på en venlig måde. »Vil du hjælpe mig?«, spurgte han – og ja, selvfølgelig gik jeg hjem og lavede et pænt skilt. I begyndelsen kom der en del kunder, og han var glad. En dag var skiltet fjernet. En eller anden havde meldt ham for sort arbejde.
For nylig kom jeg til en låst dør (i samme kiosk) med et håndskrevet skilt: Kummar snirt. Da ejeren kort efter vendte tilbage, forklarede jeg ham, hvordan det skulle staves, og at det, han havde skrevet, i Danmark ville blive kaldt for volapyk eller kaudervælsk. Jeg var lidt bekymret for, om han følte sig fornærmet, så det spurgte jeg om et par dage efter. Han smilte stort: »Nej, nej – tusind tak« – og så fik jeg et stykke chokolade. Han er begyndt på et nyt danskkursus.
Det er mit indtryk, at hvis man lytte godt efter, selv taler langsomt og tydeligt – og nøjes med at rette deres danske sprog, når det bliver helt uforståeligt eller misvisende – så bliver de galde, ja, måske endda taknemmelige. Venlig humor kan godt bruges.
Min danske barndomsveninde er gift med en australier. De er bosat i udlandet, og hjemmesproget er engelsk. Da jeg en dag ringede til dem, blev telefonen taget af deres 18-årige datter. Det gik som en kæp i hjulet – hurtigt og afsnuppet, og jeg forstod ikke halvdelen. Hun taler engelsk, som mange unge danskere taler dansk. Min eneste trøst er, at dem forstår jeg heller ikke!
Det kan godt være, Erik Hansen og Jørn Lund har ret i, at vi er mange, der er alt for konservative i vores opfattelse af sproget – men det må da være en stor fordel, hvis alle et lands indbyggere forstår hinanden. Så mit forslag er: Send alle gammel- såvel som nydanskere over 45 på kursus i nysprog!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu