Læsetid: 3 min.

Opråb til medie-kokkene

Kokkenes præk får os ikke til at ændre adfærd, fuldstændig ligesom præsten med sin dundertale i sin tid ikke kunne forhindre karlene og pigerne i at muntre sig i høet
Debat
29. april 2003

KOMMENTAR
Vi lever i et samfund fyldt med paradokser. Det er ok – sådan må det nødvendigvis være i en kompleks verden. Et af paradokserne er, at vi bygger større køkkener, køber flere kogebøger og ser flere madprogrammer i tv samtidig med at vi bruger stadig mindre tid på at lave mad. Vores tv-, radio- og bladkokke er blevet veritable stjerner. Den primære årsag er vel, at måltidet er et symbol på familien og fællesskabet, som vi har bildt os ind er truet af undergang eller dét der er værre: forandring.

Dårlig samvittighed
Jo flere færdigretter og frosne grøntsager, vi køber, jo dårligere samvittighed får vi. Jo dårligere samvittighed vi får, jo mere tag får medie-kokkene i os. De harcelerer over vores dårlige smag. De skælder os ud, fordi vi sjældent køber luksusingredienser. Det er vel vores protestantiske hang til selvpineri, der gør, at vi med glæde lapper alle disse fornærmelser i os – et håb om, at denne selvtugt kan sikre frelsen på trods af de mange syndige købsbeslutninger i Netto og Fakta.
Jeg har sværere ved at forstå, hvad madguruerne forventer at få ud af det. Én ting er i hvert fald sikker – og det ved kokkene selvfølgelig godt:
Deres præk får os ikke til at ændre adfærd, fuldstændig ligesom præsten med sin dundertale i sin tid ikke kunne forhindre karlene og pigerne i at muntre sig i høet. Der er tilsyneladende tale om en rituel adfærd. Og det kan vel også være i orden som modvægt til vores foranderlige verden.

Danske feinschmeckere
Men hvis mediekokkene også gerne vil være med til at gøre en forskel, så har jeg en ide til dem. Der er nemlig en ting, som kunne få danskerne til fra den ene dag til den anden at blive de rene feinschmeckere. Kosten ville pludselig dagligt bestå af den fineste filet mignon, udsøgte grøntsager og friske tropiske frugter. Ingen smalle steder overhovedet.
Hvordan skulle et sådant mirakel indtræffe? Jo, ved at EU i WTO gik med til en total liberalisering af handlen med fødevarer. Fra den ene dag til den anden ville priserne på en række fødevarer blive decimeret, og danskerne ville for stort set ingen penge hver dag kunne nyde lækre måltider tilberedt med de mest udsøgte ingredienser.
Det smukkeste ved det hele er, at en liberalisering af handlen med fødevarer ifølge World Bank beregninger ville kunne øge den årlige indtægt i verdens fattige lande med 60 mia. dollar, hvilket er mere end den samlede globale ulandshjælp per år.
Så kære Mik Schack, Nanna Simonsen og alle I andre. Forstå mig ret, I er selvfølgelig meget velkomne til fortsat at tale dunder til vores dårlige samvittighed. Men hvis I virkelig vil gøre en forskel, så tal dunder til de danske politikere. Det er en skændsel, at vores liberalt ledede regering i bedste fald halvhjertet støtter fjernelsen af EU’s landbrugspolitik. Hvad er mere naturligt for en medie-kok end at beskæftige sig med noget, som i den grad er ødelæggende for danskernes madkultur?

En folkesag
Hvis I vil gøre noget godt for dansk mad og for menneskeheden, så forsøg at gøre fjernelse af EU’s landbrugspolitik til en folkesag. Benyt enhver lejlighed til at sprede budskabet. Vis seerne et kilogram af det fineste oksekød og fortæl dem, hvad det ville have kostet uden den fælles landbrugspolitik.
Afslut hvert program som en anden Cato med ordene: »I øvrigt mener jeg, at EU’s morderiske landbrugspolitik bør afskaffes«. Et ord som ’morderisk’ er ikke for stærkt i denne sammenhæng, for ovennævnte 60 mia. dollars ville selvfølgelig redde millioner af menneskeliv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her