Læsetid: 3 min.

Radikale holder sammen

Jeg kan næppe redde Søren Kolstrup, men vil da gerne ile undrende læsere til undsætning
3. april 2003

Jeg kan næppe redde Søren Kolstrup, men vil da gerne ile undrende læsere
til undsætning

Politisk
Min fhv. kollega Søren Kolstrup, Enhedslisten, anklager mig den 29. marts for at være superliberalist – meget mod bedre vidende. I så fald skulle Marianne Jelved også være superliberalist – for det er blot hendes linje, jeg udmønter.
Men Søren har altid været en ihærdig demagog, for hvem fakta betød mindre end en mulighed for at angribe folk, der ikke kan støtte op om Sørens tankegang. Jeg nærer ingen illusion om, at jeg kan redde Søren – men vil da gerne ile eventuelle undrende læsere til undsætning, der må stille sig selv spørgsmålet: Kan det passe, at denne Samuelsen er så superliberalistisk?
Svaret er, at jeg er en social-liberal, og dermed en ægte radikal, der konstant søger at finde den svære balance mellem social tryghed og den enkeltes og fællesskabet frihed fra statens indblanding.

Socialt og liberalt
Derfor har jeg været medpennefører for verdens vel nok mest progressive reform for folk, der har mistet arbejdsevnen – nemlig førtidspensionsreformen.
Derfor har jeg som radikal ordfører været i front, når det har drejet sig om at give folk med nedsat arbejdsevne mulighed for flex-job og en sikker arbejdsløshedsforsikring. Derfor har jeg kæmpet og vundet mange kampe for at arbejdsløse fik bedre muligheder for selv at vælge, hvem der skal formidle job for dem – så de slap fri at systemernes tyranni. Alt sammen stærkt inspireret af fire års arbejde med at hjælpe døve og hørehæmmede tilbage på arbejdsmarkedet. Og derfor har jeg kæmpet for en fleksibel efterløn, fleksibel barselsorlov, højere erstatninger ved uberettiget fyringer af gravide, fælles barselsfond og senest været isbryder for en bemærkelsesværdig reform af arbejdsskadelovgivningen. En reform, der var bedre end hvad såvel Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og fagbevægelsen i havde turdet håbe på. Alle tiltag, der er kendetegnet ved at være en balance mellem det sociale og det liberale.
På samme måde ser jeg det som udtryk for ægte social-
liberal tankegang at kæmpe for at vi står sammen om vore offentlige institutioner – børn som voksne. Her skal ganske rigtigt herske demokrati – dvs. et folkestyre, der ikke konstant skal kues af centralistiske politikere. Her skal ikke nødvendigvis herske 100 procents lighed og ensretning – men derimod være plads til forskellighed og udvikling. Igen er det afgørende, at vi som politikere ikke kun giver udtryk for tillid, så længe alle gør som vi vil – for så ender vi alle i ensretning og forstokkethed, som kun en gammelkommunist (som Søren?) kan drømme om.

Skudt forbi
Den tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager siger ganske rigtigt nej til tilkøbs-ydelser i børnehaver, nej til at pengene skal følge barnet, nej til at kommunen skal kunne springe børnene over i køen til ventelister og nej til regeringens og Socialdemokratiets overordnede afskaffelse af demokratiet på universiteterne.
Det siger jeg selvfølgelig også – fordi jeg er social-liberal. Og så glemte Søren at nævne, at DRV har valgt at stå uden for folkeskoleforliget – hvilket jeg selv talte varmt for i folketingsgruppen – fordi forliget var udtryk for en skidt omgang mistillid og centralisme, som giver grimme mindelser om det gamle Østtyskland.
Tilbage er så spørgsmålet om skatten og Nordsøolien. Også har skyder Søren ved siden af: Søren mener, at DRV’s skatteforslag tager fra de fattige og giver til de rige: Intet kunne være mere forkert. Vores forslag er primært finansieret ved at fjerne særordninger fra erhvervslivet, lade velstående boligejere betale mere i boligskat, afbureaukratisere den offentlige sektor og højere afgift på benzin. Den kur resulterer i en max-skat på 42 procent for alle, der tjener under 520.000 om året. Er det asocialt at sænke den mest asociale skat nemlig skatten på arbejde (som jo først og fremmest rammer arbejderne!) – ja, så kald mig
a-social. Men det vigtigste resultat er dog, at kuren øger arbejdsudbuddet så meget, at vi har råd til et velfærdssamfund om 10 år. Ingen andre – heller ikke Enhedslisten har endnu givet et troværdigt bud på den udfordring.
Hvad angår Nordsøolien: Hvis vi ser stort på tidligere indgående aftaler i et populistisk Søren Kolstrup-stunt – ja, så bliver vi dobbelt straffet næste gang vi vil sælge licenser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu