Læsetid: 2 min.

Stop krigen

Kongresmedlem Dennis J. Kucinich, som står i spidsen for oppositionen mod krigen i Irak i Repræsentanternes Hus, fremsatte den 1. april følgende erklæring:
Debat
9. april 2003

INTERNATIONAL
Stop krigen nu. Når Bagdad er omringet, er det et passende tidspunkt at sende FN’s våbeninspektører tilbage til Bagdad og resten af Irak for at sikre, at der ikke er biologiske og kemiske våben. Det er ikke de amerikanske styrker ,som i en kampsituation skal blive bekendte med eksistensen af sådanne våben. Hvorfor udsætte vores tropper for den risiko? Vi bør sende FN-inspektørerne tilbage.
Stop krigen nu. Før vi sender vores tropper i hus-til-hus kampe i Bagdad, en by med fem millioner indbyggere. Før vi beder vores soldater om at bære den byrde, det er at skyde civile i kampens hede.
Stop krigen nu. Denne krig er baseret på den ene løgn efter den anden. Irak var ikke ansvarlig for 11. september. Irak var ikke ansvarlig for al-Qaedas eventuelle rolle i 11. september. Irak var ikke ansvarlig for miltbrand-angrebet på USA. Irak forsøgte ikke at erhverve sig atomvåbenteknologi fra Niger. Denne krig er bygget på en løgn.

Irak har ikke angrebet
Stop krigen nu. Vi forsvarer ikke Amerika i Irak. Irak har ikke angrebet vort land. Irak har ikke, hvad der skal til for at angribe denne nation. Hver uskyldige civil som bliver dræbt, vil udgøre en trussel for Amerika i mange år frem i tiden og vil i sidste ende gøre vor nation mindre sikker.
De 75 milliarder dollar i supplement bør bremses, for hvert ticentmønt, vi bruger på denne krig, gør Amerika mindre sikker. Kun et internationalt samarbejde kan hjælpe os i kampen mod terrorismen.
Efter 11. september mindes alle amerikanerne, hvordan vi fik verdens støtte og opbakning.
Hver nation var klar til at hjælpe USA i kampen mod terrorismen. Med denne krig har vi forødet verdens sympati. Vi har påkaldt os verdens vrede. Vi har brug for verdens samarbejde for at finde terroristerne, før de krydser vores grænser.
Stop krigen nu. 75 milliarder dollar mere til krig. 7.500 mio. dollar til skattelettelser men ingen penge til understøttelse af krigsveteraner. Penge til krig. Men ingen penge til sundhedssektoren i Amerika men penge til krig.

Penge til ødelæggelse
Ingen penge til socialhjælp men penge til krig. Vi har penge til at sprænge broer i luften over Tigris- og Eufrat-floden men ingen penge til at bygge broer i vores egne byer. Vi har penge til at ødelægge de irakiske børns helbred men ingen penge til at tage vare om vores egne børns helbred og vores uddannelsesprogrammer.
Stop krigen nu. Den er ulovlig. Den er uretfærdig, og den gør ikke noget godt for vort land.
Stop krigen nu. Vis vores visdom og medmenneskelighed, stop krigen og få igen FN med i processen. Red dette øjeblik.
Red dette land for en krig som er uacceptabel, som ikke kan retfærdiggøres, og som er amoralsk.

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her