Læsetid: 2 min.

Den tyrkiske forbindelse

Krigen i Irak kan gøre Tykiets vej ind i EU vanskelig
Debat
3. april 2003

EU
Krigen i Irak kan gøre Tyrkiets vej ind i EU sværere og længere, siger EU’s udvidelseskommissær Günter Verheugen. Ikke alene fordi en eventuel tyrkisk militær aktion mod kurderne i Nordirak vil vække voldsom harme i EU-landene. Verheugen frygter også, at krigen kan sætte den tyrkiske reformproces i bakgear.
Det er klart, at skulle Tyrkiet vælge at besætte en større del af Nordirak, bør det få konsekvenser for landets europæiske aspirationer.
Men hvorfor skulle Tyrkiet gøre det? Tyrkiet frygter mere end noget andet en opsplitning af Irak, som vil kunne bane vejen for en kurdisk stat med alt, hvad det kan give af afsmitning i forhold til kurderne i Tyrkiet. Tyrkerne og kurderne har i Tyrkiet været gennem en langvarig og smertefuld proces. Der er stadig et stykke vej at gå, før man kan sige, at kurdernes rettigheder er fuldt respekteret. Men der er sket fremskridt, når der gælder adgang til medierne og til at lære kurdisk – og med hensyn til ytrings- og forsamlingsfrihed.
Tyrkiet ønsker også at undgå grænsekrænkelser og en gentagelse af situationen efter den første Golf-krig i 1991, hvor 500.000 flygtninge krydsede grænsen. Det førte til en humanitær katastrofe og gav et pres på Tyrkiet, som EU-landene med deres optagethed af at bremse flygtningestrømme bør have alle forudsætninger for at sætte sig ind i.
Endvidere er der en frygt for, at terrorister vil glide ind over grænsen eventuelt under dække af flygtningestrømmene. Her er det traumet fra første halvdel af 1990’erne, der spøger, hvor Tyrkiet reelt var involveret i en krig i den østlige del af landet med PKK. Resultat: 35.000 dræbte.

Galt afmarcheret
I Tyrkiet er der tillige en stærk politisk og folkelig interesse i turkmenernes forhold. De udgør hen ved to en halv mio. mennesker, dvs. ca. 10 procent af Iraks befolkning, og har gennem mange år været undertrykt af Saddam Husseins arabiseringskampagne.
Verheugen er formentlig også galt afmarcheret, når han siger, at krigen vil føre til et tilbageslag for reformprocessen i Tyrkiet. Tværtimod er det holdningen i udenrigsministeriet i Ankara, at krigen demonstrerer Tyrkiets behov for sikkerhed – og her kommer EU ind. Unionen repræsenterer økonomisk fremgang og social udvikling og står for en stabilitet, som Tyrkiet gerne vil have del i – og bidrage til. Det er også bemærkelsesværdigt, at Tyrkiet i denne svære tid er på vej til at tage endnu et skridt fremad mod opfyldelse Københavns-kriterierne – en reformpakke er på trapperne og indeholder bl.a. flere rettigheder til kurderne.
I Tyrkiet er det desværre en udbredt opfattelse, at EU slet ikke er interesseret i tyrkisk medlemskab. Det er en skam, for hvis EU udviste en stærkere vilje, ville det have en meget positiv indflydelse. Tyrkiet ville langt hurtigere blive et fuldgyldigt demokrati. Og det er faktisk i EU’s store interesse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her