Læsetid: 4 min.

Velkommen til det nye imperium

En USA-regering, som vi venstreorienterede og europæiske humanister ikke kan lide, afskaffer et af verdens mest afskyelige fascistiske bøddeldiktaturer. Og så klager vi...
Debat
16. april 2003

En USA-regering, som vi venstreorienterede og europæiske humanister ikke
kan lide, afskaffer et af verdens mest afskyelige fascistiske bøddeldiktaturer.
Og så klager vi...

Tradsk
Jeg var en af dem, der morede sig rigtig godt, da David Trads for nylig provokerede de gammel-venstreorienterede med synspunkter om den ’onde’ kommunisme og det ’gode’ USA.
I hovedsagen er vi enige, og det var jo netop en hovedsag, David Trads argumenterede for. Men jeg tænkte alligevel mit, og det var: ’Unge Trads var der jo ikke dengang. Han kender ikke Den Kolde Krigs virkelige følelse. Han ved ikke, hvordan det føltes, da USA konsekvent støttede fascistiske diktaturer i hele verden i kampen mod kommunismen. Dengang, da USA’s kamp mod kommunismen ikke så meget var en kamp for demokrati, som en kamp for kapitalisme, og derfor også var en kamp mod demokratiske socialistiske regeringer, f.eks. i Iran i 1953 og i Chile i 1973, osv. Eksemplerne er næsten uendelige.’
Men, OK. Jeg er enig i hovedsagen. Kommunismen var i praksis meget ond. Og kapitalismen rimelig god for de fleste.

Enormt selvbedrag
Og her er vi så i dag, til stede, mens det nye sker. En USA-regering, som vi venstreorienterede og europæiske humanister bestemt ikke kan lide, beslutter sig for at afskaffe et af verdens mest afskyelige fascistiske bøddeldiktaturer, som har over en million menneskers død på samvittigheden. Spiller det nogen rolle? Nej, vor antipati over for Bush-klanen vejer tungere. Sådan har David Trads det. Og sådan har millioner af venstreorienterede, humanister og anti-globalister det. Væk er nu det store perspektiv. Væk er alle analyser af den nye globale verden, vi lever i. Bush er lige pludselig verdens farligste mand. Men farlig for hvem og hvad?
Trads’ – og Informations – kamp mod USA’s militære intervention er efter min mening led i endnu et af de venstreorienteringens enorme selvbedrag, som David Trads forsøgte at udstille med sine tidligere artikler. Forskellen er ikke, som David Trads nu påstår, at Bush-regeringen svigter de store amerikanske frihedsidealer. Nej. Det gjorde de gamle USA-regeringer også. Forskellen er, at denne gang er David Trads der, mens det sker. Og har dermed en helt anden tilgang til detaljerne og følelserne.
Og hvad er det egentlig, der sker lige for øjnene af os? Det afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser. Jeg ser skabelsen af det nye globale imperium, fremkaldt af globale medier og netværk og globaliseret kapital og kapitalisme. Dette imperium vil ikke have noget bestemt center, selv om USA lige nu er den stærkeste af de forældede nationalstater.

En håbløs kamp
Imperiet vil bygge på det liberale demokratis principper, inklusive menneskerettigheder, demokrati og marked, og endda snart også kvinders samt seksuelle mindretals rettigheder.
Lejlighedsvist vil imperiet intervenere militært mod oprørere og barbarer i udkanten, som truer den herskende orden, hvad enten det er med masseødelæggelsesvåben, organiseret kriminalitet, undertrykkelse af menneskerettigheder eller etnisk uro.
Og hvad ser vi så? De venstreorienterede anti-globalister, der kæmper en håbløs kamp mod imperiet i nationalstaternes navn, kommer i forbifarten til at forsvare et af de grimmeste diktaturer fra den gamle verden.
Er der noget alternativ? Ja, en ordentlig analyse af, hvad der sker i verden, så det bliver klart, at nationalstaterne er impotente og nødvendigvis må afløses af global magtudøvelse, og det kan ikke være FN, som er en overbygning på staterne.
Som venstreorienterede burde vi kunne tillade os at læne os tilbage og lade Bush gøre det af med Saddam. Og åbne op for at hele striben af rædselsfulde, voldelige regimer i de arabiske og muslismske lande ryger på porten.
Kønt bliver det nok ikke. Men det skal jo ske. Den nye venstreorientering, dvs. drøm om massernes befrielse af deres liv, må ske inden for imperiet, ikke imod det, for at kæmpe imod selve det nye, globale imperiums etablering er en reaktionær kamp for aldeles forældede samfund, som holder deres befolkninger tilbage med vold og ufrihed, og forhindrer dem i at nyde frugterne af det moderne (frihed og økonomisk fremgang).

Europa må vågne op
Den aktuelle konflikt mellem USA og de store gamle europæiske lande (undtagen Storbritanien og Spanien) kan ikke løses ved at murre i krogene over Bush og USA. Det er tabermentalitet. Vejen frem er europæisk enhed, en slags europæisk regering og en europæisk hær? Først og fremmest at Europa vågner og bliver en anderledes magtbevidst medspiller i vores allesammens globale verden.
For fanden, da. Vi (Europa og de venstreorienterede) skal sætte imperiets dagsorden, ikke kæmpe mod det verdenshistorisk uundgåelige.
Må vi ikke godt i Informa-tion få mindre moralistisk hyklerei (som forside-klummen forleden, der jamrede over at irakiske kvinder var blevet kropsvisiteret af mandlige amerikanske soldater) og mere fremadrettet analyse af den reelle verden, vi lever i og de i sandhed nye ting, der sker.
Tak Bush, fordi han afskaffede Saddam, uanset at han er en grim olie-millionær og ny-kristen korsfarer. Imperiet komme! Den nye globale dagsorden komme – og det er den, der skal erobres med politik gående ud på fair trade, hjælp til de fattige lande og regulering af globale firmaer, miljøbevidsthed og skønne visioner for et liv for alle mennesker – alle mennesker på Jorden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her