Læsetid: 4 min.

Giv fredsprisen til en muslim!

Nobelkomiteen bør se sig om efter en fredsprisvinder blandt de oppositionelle stemmer i den muslimske verden, skriver Norges tidligere statsminister
21. maj 2003

INTERNATIONAL
Hvis den norske nobelkomité vil leve op til sin modige historie, bør den i år lede efter en person, som kæmper for at reformere islam. Dette vil være en naturlig forlængelse af komiteens historiske beslutninger om at give fredsprisen til Carl von Ossietzky (1936), Andrej Sakharov (1975) og Nelson Mandela (1993). Alle disse var oppositionelle til systemer, som inddelte mennesker efter og gav dem i rettigheder i forhold til hudfarve, etnicitet eller politisk opfattelse. Ved at give fredsprisen til disse tre personer, pointerede Nobelkomiteen, at systemer og ideologer, som viser foragt for de universelle menneskerettigheder, udgør den største trussel mod freden i verden. En pointe, hvis gyldighed historien til fulde har bevist.
I dag er det ikke politiske systemer som nazisme, kommunisme eller apartheid, der repræsenterer den store trussel imod verdensfreden. Vi har i stedet fået en voksende religiøs fundamentalisme, som udelukkende anerkender rettighederne til dem, som tilhører og respekterer den rette religiøse tro.
Dette finder man i særlig grad inden for islam. I de lande, hvor islamisk fundamentalisme praktiseres, rammes befolkningen og især kvinderne af en vold og terror, som ikke står tilbage for nazismens, kommunismens og apartheids vold. Den islamiske fundamentalisme har desuden forhindret de lande, hvori den er blevet statsreligion, i at udvikle sig økonomisk og teknologisk, således at et voksende antal unge mennesker i disse lande ikke har noget fremtidshåb. De bliver derfor let bytte for terrorgrupper.
Den islamiske fundamentalisme har stået bag terroraktioner i Israel, som har ført de uforsonlige kræfter i dette land til magten, hvilket praktisk taget har gjort det umuligt at finde en fredsløsning. For hver dag som går, er dette en tikkende bombe under verdensfreden. Der er desuden i færd med at blive skabt en modreaktion i form af kristen fundamentalisme i den vestlige verden, som i værste fald kan føre til den krig mellem civilisationer og religioner, som mange frygter.
Det er på tide, at Nobelkomiteen igen advarer verden og viser vejen ved at give sin anerkendelse til de reformvenlige og modige mennesker, som i dag findes i den muslimske verden. Jeg har dog ikke selv benyttet mig af retten til at foreslå kandidater over for Nobelkomiteen. Grunden er, at mulige kandidater bør undersøges nøje, således at man ikke træder forkert i et terræn, som er meget vanskeligt at overskue. Dette er et hverv, som kun Nobelkomiteen har kapacitet til at bestride. Alligevel vil jeg nævne et eksempel på folk, som kan tages op til vurdering. Nobelkomiteen kan sikkert selv finde frem til flere.
Mit eksempel er den reformvenlige akademiker Aghajari i Iran, som blev dømt til døden for blasfemi, fordi han har opfordret muslimer til at tænke selv. Han har nægtet at anke dommen, fordi han vil sætte sagen på spidsen i forhold til det præsteskab, som leder landet.

Protestantisk islam
Den tale, som udløste dødsdommen, er meget interessant læsning. Aghajari gør sig til fortaler for en ’protestantisk islam’. Dette udtryk spiller an på, at islam må reformeres – akkurat som kristendommen blev det i sin tid – og skaffe sig af med et præsteskab, som har sat sig over menneskene som Guds stedfortræder. Et præsteskab, som siger, at de, som ikke er med mig, er imod mig. I talen siger han, at muslimer har brug for en version af islam, som respekterer lige rettigheder for alle – en islamisk humanisme, hvor stat og religion er adskilt.
Aghajari henviser til, hvordan situationen er i dag: De regerende præster kan gøre, hvad de vil med landets borgere. De kan trænge ind i deres hjem, stjæle deres ejendele, terrorisere dem og dræbe dem.
Men dette er i strid med islam, slår Aghajari fast og henviser til profeten Muhammeds efterfølger, som sagde: »Forholdet mellem præsterne og folket bør være som mellem læreren og eleven – ikke som mellem tyrannen og den, som er tvunget til at adlyde. Eleven forstår og reagerer. Eleverne prøver at udvikle deres egen forståelse, således at de en dag helt kan undvære læreren. Forholdet mellem de fundamentalistisk religiøse ledere og folket er imidlertid det modsatte: Det er som mellem herskeren og undersåtten. Herskeren må altid være hersker og undersåtten altid undersåt. Dette er som at have en løkke om halsen.«
Det er denne løkke, som flere af de muslimske landes borgere har rundt om halsen, og som er en stærkt medvirkende grund, til at der rekrutteres nye terrorister hver dag. Vi ved, at reformationen i den kristne del af verden begyndte som en proces, som gjorde tanken fri. Dette var af grundlæggende betydning for udviklingen af det moderne samfund med ny teknologi, handel, økonomisk fremgang og fremvæksten af liberale værdier. Værdier, som gjorde alle mennesker lige meget værd.
Som jeg forstår Aghajari, vil han på samme måde gøre tanken fri i den muslimske verden. Et større fredsbudskab kan man næppe finde i en verdensdel, som præges af stagnation, desperation og deraf følgende terror – en terror, som endnu en gang har spredt frygt over hele verden.
At bringe en muslimsk oppositionel til Oslo vil være en modig og nødvendig handling, som kan vise sig at blive lige så vigtig som at give fredsprisen til Ossietzky, Sakharov og Mandela. Det vil også være en gestus over for muslimerne, som udgør en stor del af verdens befolkning. En befolkning, som har krav på respekt, og som ikke bør lade sig undertrykke, blot fordi den beder i moskeer i stedet for i kirker. Publikum i Oslo Rådhus og hele verden vil kunne få indblik i en strid inden for islam, vil blive helt afgørende for verdens videre skæbne. Loddet burde være kastet for længe siden. Ellers bør det kastes nu.

*Thorbjørn Jagland er socialdemokrat og leder af det norske Stortings udenrigskomité

*(c) Aftenposten og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu