Gudsforholdet
Folketingsmedlem for SF Anne Baastrup giver i et debatindlæg den 26. april udtryk for, at hun får dårlig smag i munden, når fire unge muslimer antyder, at gudsforholdet ikke behøver at være personligt.
De fire unge muslimer, Fatih Alev, Babar Baig, Noman Malik og Mona Sheikh, tillader sig at angribe det danske samfund for at være intolerant over for personer med en religiøs tilgang til det politiske.
Det oprører Baastrup, der som ateist mener, at troende mennesker kun bør praktisere deres tro sammen med andre med tilsvarende trosforhold. »Det rager sådan set ikke omverdenen,« skriver Baastrup og konkluderer også, at »Gudsforholdet er individuelt og sådan skal det forblive«.
Til det må jeg sige: Nej, Anne Baastrup, gudsforholdet er ikke individuelt, og derfor er der ikke tale om, at det skal forblive sådan. Du ønsker tydeligvis, at det skal blive sådan, og det er du velkommen til at arbejde for. Det er din ret at bruge din plads i Folketinget til at forsøge at ændre verden.
Siden du lever i den tro (ja, det er jo også en form for tro), at gudsforholdet er individuelt i dagens Danmark, vil jeg hjælpe dig lidt på vej ved at foreslå dig et par lovforslag, du kan fremsætte for at få virkeligheden til at passe med din overbevisning:
*Lovforslag om forbud mod at bære religiøse symboler i det offentlige rum
*Lovforslag om forbud mod at bruge religiøse argumenter i en politisk debat
*Lovforslag om opløsning af Kristeligt Folkeparti
*Lovforslag om forbud mod at bekende sig til religioner, der angiver etiske og moralske anvisninger for forholdet til andre mennesker
*Lovforslag om forbud mod at uddele religiøse skrifter på gader og stræder
*Lovforslag om forbud mod at afholde demonstrationer eller andre former for arrangementer med et religiøst indhold på offentlige steder.
*Lovforslag om forbud mod ringning med kirkeklokker og mod synlige kirker
*Lovforslag om forbud mod transmission af gudstjenester i radioen
Forskelsbehandling
Hvis du ønsker at være konsekvent i dine holdninger og undlade at forskelsbehandle, bør du desuden overveje et forslag om at forbyde visse tvetydige og omdiskuterede begreber i den offentlige debat. Du anklager de fire muslimer for at forsøge at gøre sharia-begrebet stuerent, fordi begrebet »åbenbart bruges i flæng som legitimationsgrundlag for alt lige fra stening af kvinder og afhuggede hænder til demokrati og menneskerettigheder.«
Og du konstaterer, at ordene holder op med at give mening, hvis vi jonglerer med dem på den måde. Hvad skal vi tro, spørger du. Hvad er rigtigt?
Tilsvarende kan man spørge, hvad er demokrati? Hvad skal vi tro, når USAs adminstration i Irak påstår at ville indføre demokrati, men samtidig forsøger at udelukke de kræfter, der kunne ønske på demokratisk vis at indføre en islamisk stat.
Og hvad skal vi tro, når danske politikere fordømmer dødsstraf ved stening, men aldrig hæver røsten for at kritisere verdens eneste supermagt, hvor dødsstraf også efter justitsmord er udbredt, og tilmed legitimeret med fundamentalistisk kristne argumenter mange steder. Og hvad skal vi tro, når politologer, historikere og filosoffer har identificeret snesevis af definitioner på begrebet demokrati?
Interesser og holdninger
Du skriver tilmed, at »det politiske er det offentlige rum, hvor alle interesser og holdninger kan brydes«. Det religiøse er et tilvalg, som andre ikke skal påduttes. Må man til gengæld pådutte andre sin overbevisning om, at det religiøse er individuelt? Og hvordan hænger det sammen, at alle interesser og holdninger kan brydes i det offentlige rum, hvis disse holdninger ikke må basere sig på et gudsforhold? For mig at se vil du dermed udelukke en stor del af den danske befolkning fra at ytre sig offentligt.
For hver gang deres holdninger baserer sig på et religiøst grundlag det være kristendommen, islam, hinduisme, new age pådutter de jo andre deres religiøse overbevisning. Ligesom du pådutter andre dine politiske og ateistiske holdninger.
