Læsetid: 1 min.

Hærværk

Ideen bag Operation Dagsværk er ødelagt
9. maj 2003

Gymnasiet
Morten Helveg Petersen kaster sig den 3. maj ud i et forsvar for Operation Dagsværk: »Men én af måderne at ruste samfundets borgere til mødet med globaliseringen, fremmede lande og kulturer er da netop Operation Dagsværk«.
Det er noget af en udtalelse. Operation Dagsværks måde at ruste samfundets borgere til mødet med fremmede lande og kulturer er nemlig at boykotte dem, i hvert fald den jødiske stat, Israel. Hvis det er, hvad han forstår ved at mødes med andre kulturer på, så må jeg stå af! Hvordan skulle man kunne komme i dialog med folk, lære om deres levevis, kultur, problemer – hvis man boykotter dem? Og hvorfor er det lige Israel, der skal boykottes? Er det fordi, det er en jødisk stat? Eller er det fordi, det er en demokratisk stat? Hvilken af de to grunde mener Morten Helveg Petersen er en legitim grund til at boykotte Israel?
Det er rigtigt, at gymnasieleverne i dag samler ind på en feriedag – og det er imponerende, at de vælger at bruge denne på at hjælpe andre mennesker i nød. Problemet er bare, at det gør de ikke kun – de arbejder også for »Boykot-Israel-kampagnen«.
Men den anden misforståelse – Morten Helveg Petersen mener, at pengene fra Undervisningsministeriet jo går til undervisningsmateriale – og derfor ikke skal fjernes. Men sådan kan man da ikke regne – OD får nu flere penge til sig selv – og bruger en del af pengene på Boykot Israel-kampagnen. Og det må være fuldstændig uacceptabelt – også for Det radikale Venstre – at Folketinget skulle støtte en boykotkampagne mod en god ven af Danmark.
Og undervisningsmaterialet – skal det være om Boykot Israel eller pigerne i Cambodja?
Nej, desværre har den nuværende ledelse af Operation Dagsværk ødelagt de gode intentioner bag den oprindelige idé.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu